Vitu, Frederic
Frédéric Vitoux ( fr. Frédéric Vitoux ; født 19. august 1944, Vitry-aux-Loges ) er en fransk prosaforfatter og litteraturkritiker, medlem af det franske akademi siden 2001.
Biografi
Født 19. august 1944 i Vitry-aux-Loges ( Loire ). Han studerede på Lycée Charlemagne , kom derefter ind på Institut for Højere Filmstudier , men skiftede til en filologisk uddannelse ved universitetet i Paris , hvor han forsvarede sin doktorafhandling i 1968 om Louis-Ferdinand Céline [3] .
Frédéric Vitou er søn af journalisten Pierre Vitou . Under sine studier siden 1966 samarbejdede han i magasinet " Positif ". I 1973 udgav forlaget Gallimard Vitos første roman, Cartes postales ("Postkort"). Engageret i litteratur- og filmkritik successivt i Le Quotidien de Paris og Le Nouvel Observateur . I 1970'erne var han litterær konsulent for Stock og senere indtil 1990 for Calmann-Lévy . Forfatter til romaner og videnskabelige værker, herunder flere studier af Celines liv og værk. Til tv skrev han manuskripter baseret på klassiske romaner: " Uden en familie " (2000), " Robinson Crusoe " (2002). Den 13. december 2001 blev han valgt til det franske akademi og indtog den 15. stol, som forblev ledig efter Jacques Laurents død [4] .
I 1994 blev romanen La Comédie de Terracina (Komedie af Terracina) tildelt Det Franske Akademis hovedpris for romanen [5] .
Proceedings
- Louis-Ferdinand Céline, misère et parole (Gallimard; thèse de 3e cycle ès lettres remaniée), 1973
- Cartes postales (Gallimard), 1973
- Les Cercles de l'orage (Grasset), 1976
- Bebert, chatten af Louis-Ferdinand Celine (Grasset), 1976
- Yedda jusqu'à la fin (Grasset), 1978
- Celine (Belfond), 1978
- Un amour de chat (Balland), 1979
- Mes îles Saint-Louis (Le Chêne), 1981
- Gioacchino Rossini (Le Seuil), 1982
- Fin de saison au Palazzo Pedrotti (Le Seuil), 1983
- La Nartelle (Le Seuil), 1985
- Il me semble désormais que Roger est en Italie (Actes-Sud), 1986
- Riviera (Le Seuil), 1987
- La vie de Celine (Grasset), 1988
- Serénissime (Le Seuil), 1990
- L'art de vivre à Venise (Flammarion), 1990
- Charles et Camille (Le Seuil), 1992
- Paris vu du Louvre (A. Biro), 1993
- La Comedie de Terracina (Le Seuil), 1994
- Deux Femmes (Le Seuil), 1996
- Esther et le diplomate (Le Seuil), 1998
- L'ami de mon père (Le Seuil), 2000 (i samarbejde med sin far).
- Le Var pluriel et singulier (Équinoxe), 2001
- Des dahlias rouge et mauve (Le Seuil), 2003
- Villa Semiramis (Le Seuil), 2004
- Le roman de Figaro (Fayard), 2005
- Un film avec elle (Fayard), 2006
- Clarisse (Fayard), 2008
- Dictionnaire amoureux des chats (Plon), 2008
- Celine, un homme en colère (Ecriture), 2009
- Grand Hôtel Nelson (Fayard), 2010
- Bernard Frank er en chat (Leo Scheer), 2011
- Jours inquiets dans l'île Saint-Louis (Fayard), 2012
- Voir Manet (Fayard), 2013
- Les Desengages (Fayard), 2014
- Au Rendez-vous des Mariniers (Fayard), 2016
- L'Express de Benares (Fayard), 2018
- Longtemps, jeg har eksisteret i Ginger Rogers (Grasset), 2020
Direktørassistent
- Massacre pour une orgie af Jean-Pierre Bastide (1966)
Noter
- ↑ Frédéric Vitoux // ČSFD (tjekkisk) - 2001.
- ↑ Frédéric Vitoux // Babelio (fr.) - 2007.
- ↑ Frederic Vitoux (fr.) . Le Figaro. Hentet 9. juni 2021. Arkiveret fra originalen 9. juni 2021.
- ↑ Frederic Vitoux (fr.) . Frankrig inter. Hentet 9. juni 2021. Arkiveret fra originalen 9. juni 2021.
- ↑ La Comédie de Terracina - Grand prix du roman de l'Académie française 1994 (fransk) . amazon.com. Dato for adgang: 9. juni 2021.
Links
 Tematiske steder |
|
|---|
| Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|
| I bibliografiske kataloger |
|---|
|
|
|
Tematiske steder