Unionen Vilna-Radom er en statsunion af Kongeriget Polen og Storhertugdømmet Litauen , indgået i 1401 [1] .
I forbindelse med det tunge nederlag for den litauiske hær i slaget ved Vorskla i 1399, samt styrkelsen af indflydelsen fra Svidrigailo , en udfordrer til magten i Storhertugdømmet Litauen, Vitovt , som førte en uafhængig politik over for Kongeriget Polen, indvilliget i at indgå en ny alliance mellem staterne. Akten, som lagde grundlaget for fremtidige forhold mellem staterne, blev underskrevet af Vitovts fætter, kongen af Polen Jagiello i slutningen af 1400 nær Krudy-søen mellem Grodno og Merechye (dokumentet er ikke blevet bevaret) [1] .
Den 18. januar 1401 underskrev Vitovt på en kongres i Vilna en lov om sin ed til Jagiello, der som Litauens øverste hersker overførte Vitovt retten til livslang ejendomsret til staten og anerkendte sin titel som storhertug af Litauen. . Efter Vytautas død skulle hans ejendele gå til Jagiello eller hans arvinger. I tilfælde af at Jagiello døde uden at efterlade arvinger, lovede den polske side at tillade deltagelse af de litauiske og russiske bojarer i valget af en ny polsk monark. Litvinerne formåede at forsvare retten til ikke at hylde Polen; polakkerne insisterede i begyndelsen på behovet for denne klausul i traktaten, men opgav senere deres krav [2] . Samme dag underskrev de apanage-prinser, biskopper og bojarer, der var til stede ved kongressen, en lov, hvori de lovede ikke at overtræde den aftale, der var indgået mellem Jagiello og Vitovt (40 segl var knyttet til dokumentet). Den 11. marts samme år udstedte de polske herrer ved en kongres i Radom en lignende lov (49 segl var knyttet til den) [1] .
Historikere bemærker, at under unionsslutningen blev den litauiske Rada institutionaliseret , som for første gang fungerede som et separat statsorgan i forhold til Polen [3] .
| polsk-litauiske fagforeninger | |
|---|---|
| |