Bhagavad Gita

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 1. september 2022; verifikation kræver 1 redigering .

" Bhagavad Gita " (" Bhagavad Gita ", eller blot " Gita " ; भगवद्गीता, IAST : Bhagavad Gītā " Herrens sang " [1] ) er et monument af gammel indisk religiøs og filosofisk tankegang i sanskrit seks. bog af Mahabharata ( Bhishmaparva , kapitel 23-40), består af 18 kapitler og 700 vers [2] [3] . En af de grundlæggende tekster i hinduistisk filosofi .

Bhagavad Gita omtales ofte som "Gita Upanishad" eller "Yoga Upanishad", der hævder sin status som en Upanishad og dens tilknytning til Vedanta . I hinduistisk filosofi er Bhagavad Gita sammen med Upanishaderne og Vedanta Sutraerne en af ​​de tre grundlæggende tekster i Vedanta [4] . Da Bhagavad Gita er en del af Mahabharata, hører den til kategorien smriti skrifter , men indikationerne af Bhagavad Gita som en Upanishad giver den en status tæt på shruti [5] . Bhagavad Gita er skrevet ved hjælp af rig metafor i traditionel sanskrit meter : sådanne vers, skrevet i sloka meter , synges normalt, deraf navnet Bhagavad Gita, som oversættes som "guddommelig sang".

Teksten til Bhagavad Gita består af en filosofisk samtale mellem Krishna og Arjuna , der finder sted på slagmarken Kurukshetra lige før starten af ​​slaget ved Kurukshetra mellem de to stridende Pandava- og Kaurava- klaner . Arjuna  - en kriger og en af ​​de fem brødre-prinser af Pandava-klanen - før det afgørende slag falder i tvivl om slagets passende, hvilket vil føre til mange værdige menneskers død, inklusive hans slægtninge. Imidlertid overbeviser hans vognmand - Krishna - Arjuna om at deltage i slaget, og forklarer ham hans pligt som kriger og prins og udlægger for ham forskellige filosofiske systemer af Vedanta og yogapraksis [ 2 ] [3] .

Under samtalen afslører Krishna sin guddommelige essens for Arjuna. Efter at have vist sin universelle form og almagt, erklærer Krishna sig selv som den Højeste, den ultimative filosofiske sandhed og det absolut gode, og bhakti yoga , hengivenhedens vej, den højeste spirituelle praksis. Fuldt overbevist, anerkender Krishna som den Højeste og accepterer ham som sin mentor, går Arjuna ind i den 18-dages kamp.

I mange århundreder har Bhagavad Gita været en af ​​de mest ærede hellige tekster og har stor indflydelse på det indiske samfunds liv og kultur. Det påvirkede også den vestlige kultur og tiltrak sig opmærksomhed fra så fremtrædende tænkere som Goethe , Emerson , Aldous Huxley , Romain Rolland m.fl. I Rusland lærte de om Bhagavad Gita i 1788, efter at den først blev udgivet på russisk af N.I. Novikov .

Oprindelse og datering

Forskere er ikke i stand til at angive hverken det nøjagtige år eller endda århundredet, hvor Bhagavad Gita blev skrevet, hvilket er en almindelig situation for værker fra gammel indisk litteratur. [6] De fleste forskere er enige om, at Bhagavad Gita blev kompileret flere århundreder f.Kr. e. Især den russiske religionsforsker E. A. Torchinov var af den opfattelse, at Bhagavad Gita blev skabt i slutningen af ​​det 1. årtusinde f.Kr. e. og kodificeret i III - IV århundreder . [7] I selve Bhagavad Gita (4:1), siger Krishna , at den viden, der præsenteres i den, først blev overført til menneskeheden gennem solguden Vivasvan, og Vivasvan overførte denne viden til menneskehedens stamfader Manu i oldtiden. Ifølge hinduistisk tro og i overensstemmelse med kronologien baseret på astronomiske beregninger fandt slaget ved Kurukshetra sted i slutningen af ​​det 4. årtusinde f.Kr. e. [8] Indolog Arthur Basham bemærker, at ifølge den mest populære hinduistiske tro fandt slaget ved Kurukshetra sted i februar 3102 f.Kr. e. [9] Men givet de eksisterende beviser, forekommer denne datering for ham umulig. [9] Ifølge Basham, baseret på arkæologiske og litterære beviser, kan det antages, at slaget ikke fandt sted tidligere end det 9. århundrede f.Kr. e. [ti]

Baseret på forskelle i poetisk stil og påståede ydre påvirkninger (såsom Patanjalis Yoga Sutras ) mener mange forskere, at Bhagavad Gita blev introduceret i Mahabharata i en senere periode, og før det eksisterede som "hvad der ligner en uafhængig "Upanishad". [11] S. D. Serebryany bemærker, at der i teksten til Gita er "et vist antal udtryk, linjer og endda hele strofer, der falder sammen med upanishadernes udtryk, linjer og strofer", [12] og ifølge R. N. Dandekar , i Gita'en blev mange af ideerne i den vigtigste saiviske filosofiske tekst, Shvetashvatara Upanishad , udviklet. [13] Tilhængere af disse hypoteser mener, at det første kapitel, der fungerer som en introduktion til hoveddelen af ​​Bhagavad Gita, tjener som en bro mellem Mahabharatas episke materiale og de andre kapitler i Bhagavad Gita, som udelukkende er filosofisk og teologisk i indhold. [14] [15]

I den lange proces med at folde Gitaen skelner S. D. Serebryany adskillige stadier:

Den første er dannelsen af ​​det "ideologiske kompleks", der kom til udtryk i digtet. Moderne videnskab ser i dette digt et forsøg på at syntetisere Upanishadernes religiøse og filosofiske arv, læren fra de filosofiske "skoler" Sankhya og Yoga, såvel som den følelsesmæssige teisme af bhagavata (bhagavata), der tilbeder Krishna som den højeste guddom (inkarnationen af ​​Vishnu). Det menes også, at dette kompleks kunne begynde at tage form i de sidste århundreder f.Kr.
Så kan man tale om dannelsen af ​​selve digtteksten – enten uafhængigt af dannelsen af ​​teksten til Mahabharata, eller sammen med denne "hypertekst". Moderne videnskab placerer det endelige design af Mahabharata formentlig i det 4. århundrede f.Kr. n. e. Man kunne tro, at Gita'en på dette tidspunkt også eksisterede "indenfor" Mahabharataen, mere eller mindre i den form, vi kender den nu.
Endelig, som allerede nævnt, i begyndelsen af ​​det IX århundrede. Shankara skabte sin egen kommentar til "Gita" - "Gita-bhashyu": hvordan ville han udtrække den (igen?) fra "Mahabharata", kanonisere digtets tekst og bekræfte dets høje religiøse og filosofiske autoritet. [16]

Ifølge den russiske indolog G. M. Bongard-Levin var forfatterne af Bhagavad Gita påvirket af tidlig buddhisme . [17]

Nogle mennesker siger, at Warren Hastings under kolonitiden med Hindustan udslettede kapitlerne 25 til 42 i Mahabharata . Han udgav derefter disse 18 kapitler under titlen Dialogues of Kreeshna and Arjoon in Eighteen lectures with Notes . Før denne udgave fra 1700-tallet var der ingen bog opkaldt efter Gita . [18] [19]

Baggrund

Den filosofiske diskurs om Bhagavad Gita finder sted lige før starten på det store slag ved Kurukshetra . Krishnas dialog med Pandava -prinsen Arjuna begynder med, at Arjuna udtrykker sin tvivl over for Krishna om, hvorvidt han skal kæmpe eller ej. Arjuna er fyldt med tvivl, fordi mange af hans venner, lærere og slægtninge er i den modsatte hær. Forvirret søger han vejledning hos Krishna, som spiller rollen som føreren af ​​sin krigsvogn. [tyve]

Oversigt

Oversigt efter kapitel

Bhagavad Gita er traditionelt opdelt i 18 kapitler. Efterfølgende opdelte kommentatoren Yamunacharya (X århundrede) teksten i tre "seksere":

Derudover er der tilføjet en speciel kolofon til hvert kapitel , som kort beskriver dets indhold:

  1. Arjuna-Visada yoga - Yoga af Arjunas fortvivlelse [22] . Arjuna beder Krishna om at placere vognen mellem de to hære. Da han ser sine slægtninge og venner i den modsatte Kaurava- hær , bliver Arjuna forfærdet og beslutter sig for ikke at kæmpe i det kommende slag.
  2. Sankhya yoga - Yoga af ræsonnement [22] . Efter Arjuna henvender sig til Krishna for at få vejledning, forklarer Krishna ham, at kun den materielle krop kan dræbes, og den evige sjæl er uforgængelig. Krishna fortæller Arjuna, at det er hans militære pligt at opretholde dharma i kamp.
  3. Karma yoga - Yoga af handling [22] . Arjuna spørger, hvorfor han skal kæmpe, hvis viden er vigtigere end handling. Krishna forklarer til Arjuna, at ønsket om at gøre sin pligt til det højeste gode uden binding til konsekvenserne er den mest rigtige grund til handling.
  4. Jnana-Karma-Sanyasa yoga - Yoga af viden [22] . Krishna annoncerer, at han kommer til denne verden fra alder til alder for at etablere principperne for dharma , beskytte de dydige og ødelægge dæmoner. Krishna understreger også vigtigheden af ​​at acceptere en guru .
  5. Karma-Sanyasa yoga - Yoga af løsrivelse fra handling [22] . Arjuna spørger Krishna, om det er bedre at stoppe aktiviteten eller blive involveret i den. Krishna svarer, at begge veje kan være gunstige, men aktivitet i karma yoga er frem for alt.
  6. Dhyana yoga - Yoga af aktiv opmærksomhed [22] . Krishna beskriver den rette motivation for en yogi, stillinger til meditation og den proces, hvorved samadhi kan opnås .
  7. Jnana-Vijnana yoga - Yoga af viden og diskrimination [23] . Krishna viser erkendelsens korrekte vej: at have viden er i virkeligheden at forstå, med hvilke kræfter Han kontrollerer universet, hvordan han tager bestemte billeder og manifesterer bestemte kvaliteter..
  8. Aksara-Brahma yoga - Yoga af uforgængelig Brahman [23] . Krishna definerer sådanne udtryk som brahman , karma , adhyatma , adhibhuta og adhidaiva og forklarer, hvordan en person kan huske ham på tidspunktet for døden og dermed træde ind i hans evige bolig i den åndelige verden.
  9. Raja-Vidya-Raja-Guhya yoga - Yoga af kongelig viden og kongelig mystik [23] . Krishna forklarer, at erkendelsen af, at "alle væsener bliver i Mig" er måden at huske ham på under alle omstændigheder. Ved at overgive sig til den Absolutte Sandhed kan enhver opnå den åndelige bolig - en slave, en kvinde, en købmand og en vild.
  10. Vibhuti-Vistara-yoga - Yoga af udgydelsen af ​​guddommelige kræfter [23] . Krishna beskriver, hvordan han er kilden til alle materielle og åndelige verdener. Arjuna accepterer Krishna som den Højeste Gud, og citerer store vismænd, som også tidligere accepterede Krishnas guddommelighed. De fire vers i dette kapitel, fra den 8. til den 11., er de vigtigste i Bhagavad Gita. De indeholder essensen af ​​samtalen mellem Krishna og Arjuna.
  11. Visvarupa-Darsana yoga - Yoga af kontemplation af det universelle billede [23] . På anmodning af Arjuna afslører Krishna sin "universelle form" ( Vihvarupa ), den allestedsnærværende manifestation af Gud , der indeholder alle levende væsener og skabelseselementerne og udstråler udstrålingen fra millioner af sole .
  12. Bhakti yoga - Yoga bhakti [23] . Krishna beskriver processen med hengiven tjeneste ( bhakti-yoga ). Hvis sjælen krydser tærsklen til ligegyldighed og inaktivitet og hengiver sig til at arbejde til gavn for andre (sarva-bhuta-hite ratah), kan han være heldig at tjene en ren hengiven. Krishna beskriver også sit forhold til bhaktaer afhængigt af graden af ​​deres hengivenhed.
  13. Ksetra-Ksetrajna Vibhaga yoga - Yogaen for at skelne mellem Ksetra og Ksetrajna [23] . Krishna beskriver naturen ( prakriti ), nyderen ( purusha ) og bevidstheden .
  14. Gunatraya-Vibhaga yoga - Yogaen for diskrimination af de tre gunaer [23] . Krishna forklarer naturen af ​​de tre former for materiel natur. Dette er en videnskab, efter at have mestret, som du kan blive transporteret til en anden dimension - bevidsthedens rige, der strækker sig ud over den materielle verdens grænser.
  15. Purusottama yoga - Yoga af den højeste Purusha [24] . Krishna beskriver et symbolsk gigantisk banyan-lignende træ , der repræsenterer den materielle eksistens. Krishna forklarer, at dette træ skal fældes med "løsrivelsens økse", hvorefter det vil være muligt at komme ind i hans " evige bolig ". Selvom levende væsener vokser og nærer denne verden ved deres selviske aktiviteter, kan de regulere denne aktivitet ved hjælp af Vedaerne, skære den ned til dens rødder og bryde fri fra de ihærdige grene.
  16. Daivasura-Sampad-Vibhaga yoga - Yoga af diskrimination mellem guddommelig og dæmonisk skæbne [24] . Krishna taler om tegnene på den guddommelige og dæmoniske natur i mennesket. Han råder til, at for at nå det højeste mål er det nødvendigt at opgive vrede og grådighed, samt at skelne gode handlinger fra dårlige baseret på skrifterne, og handle derefter. Krishna siger: Du skal selv bestemme, om du vil følge befalingerne eller ej. Hvis du beslutter dig for at følge, skal du vide, at hovedbuddet er at behage den Almægtige. Når du forstår dette, vil du forstå betydningen af ​​enhver trosbekendelse og være i stand til at følge den.
  17. Sraddhatraya-Vibhaga yoga - Yogaen for diskrimination af de tre slags tro [24] . Krishna taler om tre typer af tro, tænkning og handling, som manifesteres afhængigt af indflydelsen fra de tre tilstande (kvaliteter) af materiel natur.
  18. Moksha-Sanyasa yoga - Befrielsens og løsrivelsens yoga [24] . Til sidst beder Krishna Arjuna om at opgive alle former for dharma og blot overgive sig til ham. Krishna erklærer, at dette er livets højeste perfektion. At opgive personlige interesser for Krishnas skyld genopliver sjælen til et nyt liv - et liv i kærlighed og hengivenhed, hvor der ikke er plads til egeninteresse og ligegyldighed.

Filosofi

De vigtigste filosofiske emner, der diskuteres i Bhagavad-gitaen, er de fem grundlæggende begreber eller sandheder: "Bhagavad-gitaen beskæftiger sig med fem grundlæggende sandheder."

Yoga

Udtrykket " yoga " har mange betydninger, men Bhagavad Gita beskriver dybest set yoga som sindkontrol, bevidsthed om atmans højeste natur . Ifølge Krishna er roden til al lidelse et ophidset sind. Den eneste måde at stoppe begærets flamme på er at kontrollere sindet gennem selvdisciplin, mens du deltager i forhøjede spirituelle aktiviteter.

At afholde sig fra aktivitet anses dog for at være lige så uønsket som overdreven involvering heri. Ifølge Bhagavad-gitaen er det ultimative mål at befri sindet og intelligensen fra sofistikerede materielle aktiviteter og koncentrere dem på den transcendentale platform gennem dedikationen af ​​alle handlinger til Gud . Dette mål kan opnås gennem yoga, meditation, aktivitet, bhakti og viden.

Krishna giver en kort beskrivelse af de forskellige typer yoga, hvoraf de velkendte kommentatorer af Bhagavad Gita skelner mellem tre hovedtyper: bhakti yoga , karma yoga og jnana yoga . Selvom disse veje er forskellige fra hinanden, er deres hovedmål praktisk talt det samme – at indse, at Brahmans guddommelige essens er den oprindelige sandhed, som al eksistens er baseret på, at den materielle krop er midlertidig, og at Paramatma er allestedsnærværende. Yogaens ultimative mål er moksha  - befrielse fra fødsels- og dødscyklussen ( samsara ) gennem realiseringen af ​​den Absolutte Sandhed.

Forholdet mellem de tre typer yoga er meget tvetydigt og løses forskelligt i forskellige traditioner. Men som orientalisten G. M. Bongard-Levin bemærkede :

I Gita er der ingen klare indikationer på overlegenheden af ​​nogen af ​​dem, men hvis sådanne indikationer findes, så er de modstridende. [25]

Karma Yoga

Bhakti Yoga

Krishna taler gentagne gange i Bhagavad Gita om bhaktis overlegenhed over andre typer yoga. Ifølge Kathryn Cornill, professor i teologi ved Boston College :

Teksten i Bhagavad-gita beskriver de mulige praksisser for at opnå befrielse gennem kultivering af viden ( jnana ), gennem rituelle aktiviteter ( karma ) og kærlig hengiven tjeneste til Gud ( bhakti ), og forklarer, at sidstnævnte vej er den mest ophøjede. og den nemmeste vej til at opnå befrielse . [26]

Jnana Yoga

Kommentarer

Klassisk kommentar

Traditionelle kommentatorer om Bhagavad-gita tilhører en særlig teologisk tradition ( sampradaya ) og discipelrækkefølge ( parampara ), hvor viden videregives uændret fra generation til generation fra guru til discipel, og som hævder at nedstamme fra Krishna selv . Samtidig hævder hver tradition, at dens fortolkning af Bhagavad Gita's filosofi er korrekt og blev overført uændret gennem parampara . Ifølge Hiriyanna :

Bhagavad-gitaen er en af ​​de sværeste bøger at fortolke, og der er mange kommentarer til den, som ofte adskiller sig væsentligt fra hinanden. [27]

Forskellige oversættere og kommentatorer giver meget forskellige fortolkninger af de tvetydige sanskritord og vendinger i Bhagavad Gita, og deres version afhænger normalt af, hvilken sampradaya forfatteren tilhører. Især i vestlig filologi adskiller fortolkninger af teksterne i Bhagavad Gita sig meget fra traditionelle hinduistiske fortolkninger.

Den ældste og mest indflydelsesrige middelalderkommentar til Bhagavad Gita anses for at være kommentaren fra Shankara (788-820) [28] , grundlæggeren af ​​Advaita Vedanta- skolen, hvori han underbygger sit filosofiske begreb om advaita . [29]

Den vigtigste kommentar til den filosofiske skole Vishishta-Advaita-Vedanta blev skrevet af Ramanuja [28] i det 11. århundrede. [29] I sin kommentar forsøger Ramanuja hovedsageligt at bevise, at udøvelse af kærlighed og hengivenhed til Gud ( bhakti yoga ) er vejen til befrielse. [K 1]

Madhva- kommentaren , skrevet i det 13. århundrede, er den grundlæggende kommentar til Dvaita- skolen . [29] Madhva-skolen for dvaita eller 'dualisme' hævder ifølge Winthrop Sargent 'en evig og perfekt skelnen mellem Gud, mængden af ​​sjæle og materie med alle dens manifestationer'. Madhva betragtes som en af ​​de store kommentatorer inden for Vedanta- filosofien [28] . I Gaudiya Vaishnavism -traditionen betragtes Baladeva Vidyabhushanas Gitabhushana Bhashya som den vigtigste kommentar til Bhagavad Gita .

I traditionen fra Kashmir Shaivism [28] blev flere kommentarer skrevet på forskellige tidspunkter. Den første af disse var sandsynligvis kommentaren fra forfaderen til denne tradition Vasugupta , som blev kaldt "Gitatika" eller "Vasavitika" (denne kommentar er ikke blevet bevaret). Der er også kommentarer af Ramakantha (slutningen af ​​det 9. århundrede), kaldet "Sarvatobhadra", og Anandavardhana (ca. 10.-11. århundrede) [30] Den berømte filosof fra det 10. århundrede Abhinavagupta skrev en kommentar til Bhagavad-gitaen kaldet "" Gitarthasamgraha " En kortfattet samling af betydningerne af "Gita""), hvori han skitserede fortolkningen af ​​"Gita" i overensstemmelse med trika- traditionens synspunkter .

Andre klassiske kommentarer var Nimbarka (1162), Vallabha (1479), [31] og Jnaneshwar (1275-1296), som oversatte og kommenterede Bhagavad Gita til marathi .

Kommentarer fra det 19.-20. århundrede

I det 20. århundrede blev berømte kommentarer skrevet af Bal Gangadhar Tilak og Mahatma Gandhi .

Bal Gangadhar Tilak skrev sin kommentar i 1910-1911 i fængslet, hvor han blev sendt i seks år af den britiske koloniregering for oprør. [32] Af alle de veje til befrielse, der er beskrevet i Bhagavad-gitaen, fremhæver Tilak karma yoga i sin kommentar . [33]

Bhagavad Gita var hovedbogen, der guidede Mahatma Gandhi i hans liv og arbejde. Han omtalte det normalt som sin "åndelige ordbog". [34] Under sit ophold i Yeravda-fængslet i 1929 [34] skrev Gandhi en kommentar til Bhagavad Gita i Gujarati . Efterfølgende oversatte Mahadev Desai manuskriptet til engelsk , skrev et forord til det og tilføjede sine kommentarer. I 1946 blev denne engelske oversættelse første gang udgivet med et forord skrevet af Gandhi. [35] [36] Mahatma Gandhi udtrykte sin kærlighed til Bhagavad Gita med følgende ord:

Når jeg overvindes af tvivl, når skuffelser følger den ene efter den anden, og der ikke er nogen stråle af håb i horisonten, vender jeg mig til Bhagavad-gitaen og finder et vers, der bringer fred. Jeg begynder straks at smile og glemmer den sorg, der overvældede mig. De, der mediterer på Gita'en, får konstant glæde af den og opdager ny mening i den. [37]

Andre velkendte kommentatorer om Bhagavad Gita inkluderer: Sri Aurobindo , Sarvepalli Radhakrishnan og Vivekananda . Vivekananda , som var en tilhænger af Ramakrishna , er også kendt for sin forklaring af de fire typer yoga i Bhagavad Gita - bhakti yoga , jnana yoga , karma yoga, yoga og raja yoga . Swami Sivananda rådede begynderyogier til at læse Bhagavad Gita hver dag. Paramahansa Yogananda , forfatteren til den berømte selvbiografi af en Yogi , anså Bhagavad Gita for at være en af ​​de mest guddommelige skrifter i verden. Bhaktivedanta Swami Prabhupada , grundlægger af International Society for Krishna Consciousness , skrev sin kommentar til Bhagavad Gita i 1960'erne i ånden fra Gaudiya Vaishnavism- traditionen . I 1980'erne blev Bhagavad Gita udgivet med kommentarer af B. R. Sridhara Goswami . I dem giver forfatteren sin forklaring på chaturshlokam  - de vigtigste fire vers i Gita.

Oversættelser

Selv i oldtiden gik Bhagavad Gita ud over Indien, flere af dens oversættelser dukkede op i Sydøstasien , i det 17. århundrede blev Bhagavad Gita oversat fra sanskrit til farsi , og senere vandt den popularitet i den arabiske verden. I 1785 udgav Charles Wilkins den første engelske oversættelse af Bhagavad Gita . For første gang i historien blev en sanskrittekst direkte oversat til et af de europæiske sprog . [38]

Udgivet i 1808 i en bog af Friedrich Schlegel, et uddrag fra Bhagavad Gita var den første direkte oversættelse fra sanskrit til tysk i historien . Friedrich Schlegel blev efterfølgende kendt som grundlæggeren af ​​tysk filologi . [39]

Goethe og Herder beundrede poesien og dybden af ​​ideerne fremsat i Bhagavad Gita , Hegel viede en stor artikel til Bhagavad Gita , og Wilhelm von Humboldt skrev en separat bog om det.

I løbet af det 19. og i endnu højere grad det 20. århundrede kom der stadig flere oversættelser - engelsk, fransk, tysk, latin , moderne græsk . I øjeblikket er der mere end 700 oversættelser af Bhagavad Gita til forskellige sprog i verden.

I Rusland stiftede de bekendtskab med Bhagavad Gita i 1788, efter at N. I. Novikov udgav den, for første gang på russisk . Bogen blev udgivet under følgende titel: "Baguat-geta, eller samtaler af Krishna med Arzhun, med noter, oversat fra originalen, skrevet på det gamle brahminsprog kaldet sanskrit, til engelsk, og herfra til det russiske sprog." [40]

I begyndelsen af ​​det 20. århundrede studerede L. N. Tolstoy Bhagavad Gita , hvilket især blev afspejlet i hans korrespondance. Så i et brev til S. R. Chitel (3. februar 1909) nævner Tolstoy "Bhagavad Gitas holdning om, at en person skal rette alle sine åndelige kræfter til opfyldelsen af ​​pligten" og erklærer: "Jeg tror fuldt og fast på dette og prøver altid husk dette og handle derefter, og sig det også til dem, der spørger om min mening, og udtryk det i mine skrifter ” [41] .

I 1907 blev en oversættelse af Bhagavad Gita udgivet af Anna Kamenskaya og Irina de Manziarli, og to år senere (1909) blev den fulgt af en oversættelse af A.P. Kaznacheeva. Begge blev efterfølgende udsat for hård kritik. B. L. Smirnov bemærkede især, at Kamenskaya og de Manziarli brugte den engelske oversættelse af A. Besant, som var "langt fra ufejlbarlig", og i oversættelsen af ​​A. P. Kaznacheeva "er det svært at genkende Gita selv for dem, der kender dette monument godt” [42] .

Efter revolutionen i 1917 blev Bhagavad Gita først udgivet i USSR i 1956, da den første gang blev oversat til russisk direkte fra originalsproget, udført af akademiker fra Videnskabsakademiet i Turkmen SSR, amatør sanskritlærd B. L. Smirnov . I 1960 udkom en revideret version af denne oversættelse, som efterfølgende blev genoptrykt flere gange. I introduktionen til den skrev Smirnov, at han satte sig selv til opgave at "ikke kun give en videnskabelig oversættelse af Gita, men om muligt at gøre monumentet tilgængeligt for unge filologer, der begynder at studere sanskrit" [43] .

I 1974 blev en forkortet oversættelse i vers af Bhagavad Gita udgivet, lavet af digteren S. I. Lipkin .

I 1984 blev den første bekendelsesoversættelse af Bhagavad Gita til russisk udgivet. Det var en bog oversat fra engelsk "The Bhagavad Gita As It Is ", som ud over teksten til selve Bhagavad Gita indeholdt detaljerede kommentarer fra Gaudiya Vaishnava- guruen og grundlæggeren af ​​International Society for Krishna Consciousness (ISKCON) Bhaktivedanta Swami Prabhupada (1896-1977). Som indologen Irina Glushkova bemærker , var det i denne oversættelse, at Bhagavad Gita først blev tilgængelig for den almindelige læser i Rusland. [44] Bhagavad Gita As It Is blev kritiseret af indologen Sergei Serebryany , som kaldte den "Bhagavad Gita, som den aldrig var." [45] Især udtrykte Serebryany den opfattelse, at Bhaktivedanta Swami Prabhupada introducerede for mange filosofiske ideer fra Gaudiya Vaishnavism-traditionen i sin kommentaroversættelse. [46]

I 1985 blev den første videnskabelige oversættelse af Bhagavad Gita til russisk udgivet, lavet af sanskritologen V. S. Sementsov . Den første komplette videnskabelige oversættelse fra sanskrit til russisk af den sjette bog af Mahabharata, Bhishmaparva , som inkluderer Bhagavad Gita, blev udarbejdet i slutningen af ​​det 20. århundrede af en af ​​de førende russiske indologer V. G. Erman [47] . Den blev udgivet i 2009.

I 2012 blev en oversættelse af Bhagavad Gita, lavet af D. Burba, udgivet.

I 2021 udkom en poetisk oversættelse af "Bhagavad Gita" af Yuri Klyuchnikov, udgivet i bogen "The Word of Ariavarta", M., 2021, s. 28 - 116.

I oktober 2019 annoncerede digteren og musikeren Boris Grebenshchikov færdiggørelsen af ​​oversættelsen af ​​Bhagavad Gita [48] . Bogen udkom på AST-forlaget i 2020. Arbejdet med oversættelsen af ​​teksten fortsatte i mere end 12 år [49] .

Først lavede jeg en simpel oversættelse, så i omkring ti år kontrollerede jeg rigtigheden af ​​teksten, sammenlignede hvert vers med originalen på sanskrit, og derefter - for at fastslå betydningen af ​​hvert vers - sammenlignede jeg min oversættelse med alle de klassiske oversættelser af Gita. Det var vigtigt for mig at formidle tekstens betydning i enkle ord [49] .Boris Grebenshchikov

Betydning og indflydelse

Betydning i hinduismen

Gennem historien har Bhagavad Gita altid været et emne for studier for brahminer og yogier i hinduismen. På trods af det faktum, at det ikke er "kanonen" af de vediske skrifter ("shruti"), anerkender næsten alle bevægelser i hinduismen dens autoritet.

Tilhængere af Vedanta- skolerne i hinduismen klassificerer Bhagavad Gita som en af ​​de tre grundlæggende skrifter i Prasthanatraya sammen med Upanishaderne og Vedanta Sutraerne .

Bhagavad Gitas autoritet og indflydelse er sådan, at den generelt anses for at være på linje med Upanishaderne . Den er blevet kaldt "den mest populære indiske bibel", og fordi den understreger vigtigheden af ​​uselvisk tjeneste, var den en stor inspiration for Mahatma Gandhi . [halvtreds]

Blandt de store vismænd, helgener og filosoffer, der fandt inspiration i Bhagavad Gita, er grundlæggeren af ​​Gaudiya Vaishnavism , Chaitanya , som indledte den offentlige chanting af Hare Krishna-mantraet i Indien i begyndelsen af ​​det 16. århundrede .

I perioden med kampen for Indiens uafhængighed fra det britiske kolonistyre blev Bhagavad Gita brugt af indiske terrorister til teoretisk at underbygge deres gerninger. [51] [52] Især den hinduistiske nationalist Nathuram Vinayak Godse ,  lejemorderen på Mahatma Gandhi , fandt inspiration i Bhagavad Gita . [53]

Rituel funktion

I det gamle Indien blev den rituelle tekst udenad af eleven fra lærerens stemme, hvorefter den regelmæssigt blev gengivet med en sangstemme (reciteret) udenad; sådan recitation blev betragtet som en rituel handling. Orientalist og en af ​​oversætterne af Bhagavad Gita, V. S. Sementsov , mener, at Bhagavad Gita også havde en sådan rituel funktion. [54]

Egenskaben ved "Bhagavad Gita" er, at de forskellige dele af dette store digt er indviklet relateret til hinanden i indhold, supplerer hinanden, er ifølge Sementsov kommentarer til hinanden. [54] Mozart talte om, hvordan et stykke musik er født til ham:

Min sjæl antændes så, i hvert fald hvis noget ikke forstyrrer mig. Stykket vokser, jeg hører det mere og mere tydeligt, og stykket ender i mit hoved, hvor langt det end måtte være. Så omfavner jeg ham med et enkelt blik, som et godt billede eller en smuk dreng, jeg hører ham i min fantasi ikke sekventielt, med detaljerne i alle delene, som det skulle lyde senere, men alle i ensemblet. [55]

Sementsov skriver:

Jeg tror ikke, der var så mange Mozarts blandt de mennesker, der uophørligt lærte og reciterede Gitaen; men uden at have en sådan fantasikraft som hans, måtte den mest "gennemsnitlige" (men nidkære) oplæser af digtet før eller siden opleve noget, der i det mindste fjernt ligner: mere eller mindre store stykker er samlet i enheder ("lydende på samme tid"), og mellem dem, hvilket er særligt vigtigt, strækkes tråde af betydelige korrespondancer; nogle sammenhænge er placeret side om side som "spørgsmål" og "svar" på dem, andre afslører (gennem hundredvis af vers) deres naturlige tilføjelser, fortsættelser osv. [54]

Indflydelse i Vesten

Robert Oppenheimer , amerikansk fysiker og direktør for Manhattan Project , lærte sanskrit og læste den originale Bhagavad Gita i 1933 . Efterfølgende pegede han på den som en af ​​de vigtigste bøger, der dannede hans livsfilosofi. Efter at Oppenheimer var vidne til den første atomprøvesprængning i 1945 , umiddelbart efter eksplosionen, parafraserede han et af versene (11.32) i Bhagavad Gita: "Jeg er døden, den store ødelægger af verdener, der bringer død til alt levende." [56]

Indflydelsen fra "Gita" blev afspejlet i arbejdet af så fremtrædende personer i europæisk kultur som Goethe , Herder , Hartmann, Novikov. Hegel , Schopenhauer , Beethoven , Heine , Rodin , Nehru , Gandhi talte om hende med beundring . Mange fremtrædende videnskabsmænd var engageret i hendes forskning - H. Lassen, E. Burnouf, E. Senar, Aurobindo Ghose , L. Valle, S. Radhakrishnan , S. Levy. Bekendtskab med Bhagavad Gita er manifesteret i værker af Shelley , J. Russell, Wordsworth, R. Rolland, L. Tolstoy, I. Bunin, W. Whitman, G. Hesse.

Idéerne fra Bhagavad Gita blev brugt af en af ​​nationalsocialismens ideologer, Savitri Devi . [57] Heinrich Himmler , Reichsführer SS , havde altid en tysk oversættelse af Bhagavad Gita med sig - han betragtede den som en guide til grusomhed og terror, og gennem sin filosofi retfærdiggjorde Holocaust . [58]

En artikel fra 2006 i magasinet BusinessWeek udtalte, at i vestlige erhvervskredse havde Bhagavad Gita overgået The Art of War- afhandlingen i indflydelse . [59]

I kultur

  • Komponisten Philip Glass henviste gentagne gange til teksten til Bhagavad Gita . I 1980 skabte han operaen Satyagraha , hvis libretto er et udvalg af fragmenter fra dette monument. I 1999 dukkede et andet værk af komponisten op, hvor ordsprog fra Bhagavad Gita blev brugt - den femte symfoni for solister, to kor (børnekor og blandet) og et orkester .
  • Plot-paralleller med Bhagavad Gita kan spores i filmen " The Legend of Bagger Vance ". [60]

Se også

Kommentarer

  1. ↑ V. S. Sementsov bemærker i sin undersøgelse "Interpretations of the Bhagavad Gita by Ramanuja", at den hollandske indolog J. van Buitenen betragter en række fortolkninger af Ramanuja som "strakte" og "fantastiske", idet han lægger særlig vægt på teknikken med at citere Ramanuja for "autoritativ" tekster”, først og fremmest Upanishads og selve Bhagavad Gita.

Noter

  1. ↑ Kochergina, 1987 , s. 474.
  2. ↑ 1 2 Sementsov, 2010 , s. 333.
  3. ↑ 1 2 NIE, 2003 , s. 149.
  4. ↑ Bhagavad Gita // New Encyclopedic Dictionary : I 48 bind (29 bind er blevet udgivet). - Sankt Petersborg. , s. , 1911-1916.
  5. ↑ Sølv, 2009 , s. 294.
  6. ↑ Sølv, 2009 , s. 299-300.
  7. ↑ Torchinov E. A. Popular Dictionary of Hinduism. - “ Tidspunktet for skabelsen af ​​Bhagavad Gita er slutningen af ​​det 1. årtusinde f.Kr. e. (kodificeret i det 3.-4. århundrede e.Kr.) »
  8. ↑ Keay, 2000 , s. 3.
  9. ↑ 1 2 Basham, 1954 , s. 39.
  10. ↑ Basham, 1954 , Ifølge den mest populære senere tradition fandt Mahābhārata-krigen sted i 3102 f.Kr., hvilket i lyset af alle beviser er ganske umuligt. Mere rimeligt er en anden tradition, der placerer den i det 15. århundrede f.Kr., men dette er århundreder for tidligt i lyset af vores arkæologiske viden. Sandsynligvis fandt krigen sted omkring begyndelsen af ​​det 9. århundrede f.Kr.; en sådan dato synes at passe godt med de sparsomme arkæologiske litteraturrester fra perioden, og der er beviser i selve Brāmaṇa, der viser, at det ikke kan have været meget tidligere., s. 39.
  11. ↑ Sølv, 2009 , s. 296.
  12. ↑ Sølv, 2009 , s. 299.
  13. ↑ Dandekar, 2002 , s. 229.
  14. ↑ Easwaran, bind 1, s. fjorten.
  15. ↑ Minor, 1986 , Bhagavatgita blev skrevet i 150 f.Kr. af en hengiven til en anden indisk guddom, Krishna, hvis popularitet var spredt over hele Indien. Det var meningen, at det skulle inkluderes i Mahabharata af en Krishna bhakta, for at vise, at hengivenhed til Krishna var nøglen til en forståelse af den vediske religion . en bhakta af Krishna for at vise, at tilbedelsen af ​​Krishna var nøglen til at forstå den vediske religion ), s. 3.
  16. ↑ Sølv, 2009 , s. 300.
  17. ↑ Bongard-Levin G. M. Gammel indisk civilisation. Forlag: Orientalsk litteratur. 2007 ISBN 978-5-02-036317-5 "Kendskaben til skaberne af Gita med Buddha's doktrin er hævet over enhver tvivl, og forsøger at benægte denne kendsgerning (for eksempel i værker af Bhandarkar, Telang, osv. ) må anerkendes som ærligt tendentiøse ... Således accepterede forfatterne digtene visse buddhismebestemmelser, men kun de af dem, der fuldt ud svarede til den generelle karakter af verdensbilledet afspejlet i den ... Gitaen, som det var, symboliserer "mødet" mellem to store epoker i historien om den gamle indiske religiøse og filosofiske tradition. Hun udvikler principperne for brahminisme og tidlig buddhisme og giver dem videre i en ny form til den næste tidsperiode.
  18. ↑ Sibaji Bandyopadhyay. Boganmeldelse: Sibaji Bandyopadhyay, Three Essays on the   Mahābhārata ? . Akademi . Orient Black Swan (2016).
  19. ↑ archive.ph . archive.ph . Hentet: 8. september 2022.
  20. ↑ Sølv, 2009 , s. 293-294.
  21. ↑ Sementsov 1999, 1999 , s. 108-109.
  22. ↑ 1 2 3 4 5 6 Sementsov 1999, 1999 , s. 109.
  23. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Sementsov 1999, 1999 , s. 110.
  24. ↑ 1 2 3 4 Sementsov 1999, 1999 , s. 111.
  25. ↑ Sølv, 2009 , s. 320.
  26. ↑ Cornille, Catherine, ed., 2006. Song Divine: Christian Commentarars on the Bhagavad Gita." Leuven: Peeters. s. 2.
  27. ↑ Singh, 2006 , s. 54-55.
  28. ↑ 1 2 3 4 Flood, 1996 , s. 124.
  29. ↑ 1 2 3 Zaehner, 1969 , s. 3.
  30. ↑ Srimad Bhagavad-Gita Jnanakarmasamuccaya Kommentar af Ananda [Vardhana] redigeret, fra en unik Sarada Ms, af Krishna Belvalkar, MA, PLD., engang professor i sanskrit, Deccan College, Poona og Benares Hindu University med en introduktion, der diskuterer problemet med "Kashmir Review" og to appendikser. Poona. 1941.
  31. ↑ Singh, 2006 , s. 55.
  32. ↑ Stevenson, 1986 , s. 44.
  33. ↑ Stevenson, 1986 , s. 49.
  34. ↑ 1 2 Jordens, 1986 , s. 88.
  35. ↑ Desai, Mahadev. Evangeliet om uselvisk handling, eller Gita ifølge Gandhi . (Navajivan Publishing House: Ahmedabad: First Edition 1946). Andre udgaver: 1948, 1951, 1956.
  36. ↑ En kortere udgave, der udelader størstedelen af ​​Desais yderligere kommentarer, er blevet udgivet som: Anasaktiyoga: Evangeliet om uselvisk handling . Jim Rankin, redaktør. Forfatteren er opført som MK Gandhi; Mahadev Desai, oversætter. (Dry Bones Press, San Francisco, 1998) ISBN 1-883938-47-3 .
  37. ↑ Radhakrishnan, 1993 , s. front sag.
  38. ↑ Winternitz, 1969 , s. elleve.
  39. ↑ Winternitz, 1969 , Hvad der tidligere havde været kendt om indisk litteratur i Tyskland, var blevet oversat fra engelsk, s. femten.
  40. ↑ Gamayunov L. S. Fra historien om studiet af Indien i Rusland (Om spørgsmålet om G. S. Lebedevs aktiviteter) / Essays om russiske orientalske studiers historie (Samlede artikler). - M .: Østens Forlag. lit., 1956.
  41. ↑ Tolstoy L. N. Komplet værk: I 90 bind. - M .: Goslitizdat, 1956. - T. 78. - S. 32-33.
  42. ↑ Smirnov B. L. Introduktion // Filosofiske tekster af Mahabharata. - Ashgabat: Ylym, 1978. - Udgave. 1. - Prins. 1. Bhagavad Gita. - S. 10-11.
  43. ↑ Smirnov B. L. Introduktion // Filosofiske tekster af Mahabharata. - Ashgabat: Ylym, 1978. - Udgave. 1. - Prins. 1. Bhagavad Gita. - S. 11.
  44. ↑ Glushkova, 29. marts 2012 .
  45. ↑ Sølv, 2009 , s. 308.
  46. ↑ S. D. Sølv. Skamfuld retssag: Indologen om retssagen mod Bhagavad Gita As It Is . Lenta.ru (27. december 2011). Arkiveret fra originalen den 11. maj 2012.
  47. ↑ RAS. Moskva: Videnskabeligt og forlagscenter "Ladomir", 2009. Litterære monumenter. Mahabharata. Bog Seks: Bhishmaparva eller The Book of Bhishma Se Arkiveret 10. januar 2014 på Wayback Machine
  48. ↑ Boris Grebenshchikov. Marken og Markens Beboer . Radio of Russia (20. oktober 2019). Hentet 27. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2019.
  49. ↑ 1 2 Denis KORSAKOV | Komsomolskaya Pravda hjemmeside. Boris Grebenshchikov: "At lære at opgive begær, vrede og grådighed er et livslangt arbejde. Og arbejdet er meget interessant . " spb.kp.ru - Komsomolskaya Pravda-webstedet (18. juli 2020). Hentet 22. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2020.
  50. ↑ Sacred Books of the East Af F. Max Müller s.11 Udgivet 1980 (Ikke første udgave) Motilal Banarsidass Publ. ISBN 81-208-1096-1
  51. ↑ S.N. Sen. Frihedsbevægelsens historie i Indien (1857-1947). New Delhi, 1997.
  52. ↑ Lære om religiøs tolerance og intolerance i verdensreligioner. . Hentet 29. oktober 2010. Arkiveret fra originalen 6. marts 2020.
  53. ↑ Sølv S. D. . De mange værdsatte åbenbaringer af Bhagavad Gita // Mahabharata. Sjette bog: Bhishmaparva. / Per. fra sanskrit, forord, artikel og kommentar. V. G. Erman . - M., 2009.
  54. ↑ 1 2 3 Sementsov V. S. Bhagavad Gita i tradition og moderne videnskabelig kritik // Bhagavad Gita. - M., 1999. - S. 171-172.
  55. ↑ Se: Hadamard J. En undersøgelse af opfindelsesprocessens psykologi inden for matematik. - M., 1970. - S. 20.
  56. ↑ James A. Hijiya , "The Gita of Robert Oppenheimer" Arkiveret 26. februar 2005 på Wayback Machine // Proceedings of the American Philosophical Society , 144, nr. 2 (juni 2000).
  57. ↑ Nicholas Goodrick-Clarke . La renaissance du culte hitlérien: aspekter mythologiques at religieux du néo-nazisme  (fransk)  // Michel Bouvier Politica Hermetica. - L'AGE D'HOMME, 1998. - Vol. 11 . - S. 167-185 . — ISBN 2825110833 .
  58. ↑ "Vi har mange muligheder for at få dig til at slappe af: Hvordan SS anbefalede yoga til dødslejrvagter som en god måde at stresse af på" Arkiveret 22. februar 2012 på Wayback Machine The Daily Mail , 22. februar 2012
  59. ↑ Karmakapitalisme . forretningsuge . McGraw-Hill Companies Inc. (30. oktober 2006). Dato for adgang: 26. januar 2008. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012.
  60. ↑ Steven Rosen . Gita on the Green: The Mystical Tradition Behind Bagger Vance . - New York: Continuum International Publishing Group , 2000. - 176 s. — ISBN 082641365X .

Litteratur

På russisk På engelsk
  • Basham, A.L. (1954), The Wonder That Was India: A Survey of the History and Culture of the Indian Sub-Continent Before the Coming of the Muslims , New York: Grove Press , < https://www.questia.com/ PM.qst?a=o&d=6357199 > 
  • Oversvømmelse, Gavin . En introduktion til hinduisme. - Cambridge: Cambridge University Press , 1996. - ISBN 0-521-43878-0 .
  • Keay, John Indien: En historie . - New York: Grove Press, 2000. - 576 s. - ISBN 0-8021-3797-0 .
  • Moderne indiske tolke af Bhagavadgita / Minor, Robert N. . — Albany, New York: State University of New York Press , 1986. — 279 s. - (SUNY Series in Religious Studies). — ISBN 0-88706-297-0 .
    • Minor, Robert N. Introduktion // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 1-10.
    • Neufeldt, Ronald W. A Lesson in Allegory: Theosophical Interpretations of the Bhagavadgita // Moderne indiske fortolkere af Bhagavadgita. - 1986. - S. 11-33.
    • Ray, Ajit. Bankim Chandra Chatterjis nye hinduisme og Bhagavadgita // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 34-43.
    • Stevenson, Robert W. Tilak og Bhagavadgitas doktrin om Karmayoga // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 44-60.
    • Minor, Robert N. Sri Aurobindo som en Gita-yogin // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 61-87.
    • Jordens, JTF Gandhi og Bhagavadgita // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 88-109.
    • Wilson, Boyd H. Vinoba Bhave's Talks on the Gita // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 110-130.
    • French, Harold W. Swami Vivekanandas brug af Bhagavadgita // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 131-146.
    • Minor, Robert N. Bhagavadgitaen i Radhakrishnans apologetik // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 147-172.
    • Miller, David M. Swami Sivananda og Bhagavadgita // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 173-199.
    • Baird, Robert D. Swami Bhaktivedanta og Bhagavadgita "Som det er" // Moderne indiske tolke af Bhagavadgita. - 1986. - S. 200-221.
  • Radhakrishnan S. Bhagavadgitaen . - Harper Collins, 1993. - ISBN 81-7223-087-7 .
  • Singh R. Raj. Bhakti og filosofi. - Lexington Books, 2006. - ISBN 0-7391-1424-7 .
  • Winternitz, Maurice . History of Indian Literature / Anden reviderede genoptryksudgave. To bind. Først udgivet 1927 af University of Calcutta.. - New Delhi: Oriental Books Reprint Corporation, 1969. - Vol. JEG.
  • Zaehner, RCBhagavad Gita. - Oxford University Press , 1969. - ISBN 0-19-501666-1 .

Publicisme

Links

Oversættelser til russisk

Videnskabelig religiøs Andet

Andre links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
 Mahabharata
18 bøger (parvas)
og 2 bilag
Kongeriget Kuru
Andre helte
Relaterede emner
Billeder relateret til Mahabharata på Wikimedia Commons
 Veda
Shruti
("hørt"; guddommeligt åbenbaret )
Smriti
("husket"; traditioner og manualer)
5) Femte Veda
Upaveda
Se også: shruti ( Brahmanas , Aranyakas , Sutras , Samhitas , Upanishads ) og smriti ( Pratishakhya , Vedanga ) • Fake Ezurveda
 hinduistisk litteratur
Veda rig Yajur Hende selv Atharva Division Samhitas Brahminer Aranyaki Upanishads
Upanishads
Vedanga
Itihasa
Puranas
Andre skrifter
Portal: Hinduisme