| Buruan | |
|---|---|
| lande | Indonesien |
| Regioner | Maluku -provinsen |
| Samlet antal talere | omkring 35.000 mennesker (1989) |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| Malayo-polynesiske sprog Central-østlige gren Central Malayo-Polynesisk zone Molukkens centrale afdeling Buruan gruppe | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | mhs |
| WALS | buu |
| Etnolog | mhs |
| IETF | mhs |
| Glottolog | buru1303 |
Det buruanske sprog ( Indon. Bahasa Buru ) er et austronesisk sprog , der bruges af buruanerne , det vigtigste oprindelige folk på den indonesiske ø Buru ( Indon. Pulau Buru ). Det er bevaret blandt en del af buruanerne, der tæt bor uden for Buru, især på Ambon Island , nogle andre øer i den indonesiske provins Maluku ( Indon. Provinsi Maluku ), i landets hovedstad Jakarta , og også i Holland . Det samlede antal transportører er omkring 35 tusinde mennesker, hvoraf mere end 30 tusind er på Buru [1] .
Det tilhører den buruanske gruppe af den centrale molukanske gren af de centrale malaysiske-polynesiske sprog . Inden for sprogets rammer skelnes der mellem tre dialekter , hvis talende er de buruanske etniske grupper af samme navn: Rana (mere end 14 tusinde talere), Masarete (mere end 9,5 tusinde talere) og Vaesama (mere end 6,5 tusinde talere) højttalere). Derudover bruger en del af såret (ifølge forskellige skøn, 3-5 tusinde mennesker), sammen med deres hoveddialekt, det såkaldte "hemmelige sprog" lighan . Fogi- dialekten, der fandtes i den vestlige del af øen , anses nu for at være uddød, på trods af at den tilsvarende etniske gruppe stadig eksisterer [1] [2] .
Den sproglige forskel mellem de buruanske dialekter er ret lille. Således er det leksikalske fællestræk mellem Masarete og Vaesama omkring 90%, mellem Masarete og Rana - 88%, mellem Vaesama og Rana - 80% [1] .
Nærheden af Buruan med andre sprog i dens gruppe kan spores meget tydeligt, især i tilfældet med Masarete-dialekten. Sidstnævnte har således 68 % leksikalsk fællesskab med Foxela- sproget , 45 % med Kaeli- sproget og 44 % med Ambelau- sproget [1] .
På trods af at indonesisk statssprog, indonesisk , bliver mere udbredt blandt buruanere , fortrænger det praktisk talt ikke buruan i hverdagen. Kun et relativt mindretal af talere afviger fra brugen af deres modersmål - især den etniske gruppe Fogi, samt nogle kystsamfund, der skifter til det malaysiske sprogs Ambone-dialekt, den såkaldte Melayu Ambon ( Indon. Melayu Ambon ) ) - udbredt på Molukkerne som en linguafranc (faktisk et forenklet indonesisk sprog med et vist lokalt ordforråd) [1] [2] .
I modsætning til andre oprindelige Buru-sprog, såsom Foxela og Kaeli, har Buruan et skrift - det latinske skrift - som faktisk bruges af dets talere. Således bruger især kristne buruanere fragmenter af Bibelen på deres modersmål under gudstjenester, hvis første oversættelser blev lavet af hollandske missionærer allerede i 1904 [1] .
De mest betydningsfulde undersøgelser af det buruanske sprog blev udført i 1980'erne af ægtefællerne Charles ( eng. Charles E. Grimes ) og Barbara ( eng. Barbara Dix Grimes ) Grimes - australske missionærer og etnografer , aktive deltagere i organisationen SIL International ( ikke at forveksle med Joseph ( eng. Joseph E. Grimes ) og Barbara ( eng. Barbara F. Grimes ) Grimes, forældre til Charles, også berømte australske etnografer) [3] [4] [5] .