Flertal
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 8. april 2020; checks kræver 7 redigeringer .Det meste er størstedelen af noget.
Det skal tages i betragtning, at begrebet "flertal" kun er identisk med begrebet "mere end halvdelen af noget", hvis der er tale om en direkte eller indirekte definition (betragtning) af 2 dele af noget.
I forfatningsretten anvendes flertalsbegrebet i forbindelse med afholdelse af forskellige afstemninger .
Et såkaldt "simpelt flertal" af antallet af vælgere eller antallet af dem, der stemte , kan være tilstrækkeligt til at træffe en beslutning eller vælge en kandidat ved at stemme , normalt forudsat at valgdeltagelsen overstiger en vis minimumsprocentnorm, eller antallet af de siddende overstiger et angivet beslutningsdygtighed .
I mange demokratiske systemer giver denne mulighed for flertalsafstemning kandidaten en sejr i første runde .
Andre muligheder kræver et absolut flertal , et flertal af alle registrerede vælgere, for at træffe en beslutning. Da et sådant flertal er sværere at få, bruges denne ordning til mere seriøse beslutninger.
Et nært beslægtet begreb er et kvalificeret flertal , det vil sige en høj absolut andel, såsom ⅔ eller ¾.
Flertal i valgret [1]
Flertal er et forfatningsretsbegreb, der bruges i forskellige former for afstemning. I valgloven er det sædvanligt at skelne mellem absolut, simpelt, relativ og kvalificeret flertal.
Et absolut flertal anses for at være mere end 50 % af stemmerne af det samlede antal vælgere eller suppleanter, som er fastsat i forfatningen eller lovene. Det vil sige, at det samlede antal er et konstitutionelt tal. Et sådant flertal er påkrævet, når statsdumaen vedtager love eller beslutninger vedrørende deres materielle kompetence.
Et simpelt flertal er en kandidats sæt, der overstiger halvdelen af stemmerne til de vælgere, der deltager i afstemningen. Som udgangspunkt anses valg for gyldige, når mere end halvdelen af de personer, der er optaget på valglisterne, har deltaget i afstemningen. Som følge heraf betyder "simpelt flertal" i dette tilfælde, at de valgte fik 25 % og plus én stemme af det samlede antal vælgere. Denne regel gælder for eksempel ved præsidentvalg. Den anden værdi angiver vedtagelsen af en beslutning med et flertal af de tilstedeværende på mødet eller endda af et flertal af dem, der deltog i afstemningen. Grundlæggende bruges denne form for beslutningstagning, når man diskuterer proceduremæssige spørgsmål.
Et relativt flertal betragtes som antallet af stemmer for den vindende kandidat, som flere vælgere stemte på end på modstanderen. Relativitetsprincippet fungerer her, deraf navnet. Dette princip anvendes ved valg af suppleanter i territoriale valgkredse. Det er lige meget, hvor mange flere stemmer vinderen fik, det afgørende er, at det er mere end hans rivaler. Valg kan betragtes som ugyldige, hvis mindre end 25 % af vælgerne deltog i afstemningen. Flertalsmetoden bruges til at bestemme ved at stemme præferencen for en af de foreslåede muligheder for at løse det spørgsmål, der diskuteres.
Et flertal anses for kvalificeret , når en kandidat er valgt af det højeste antal vælgere, der stemte på ham, f.eks. ⅔, ¾, af det samlede antal vælgere eller antallet af vælgere, der deltog i afstemningen. Et kvalificeret flertal kræves for eksempel for at tilsidesætte et præsidentielt veto mod en lov vedtaget af statsdumaen. Hvis Statsdumaen insisterer på egen hånd, skal den modtage mindst ⅔ af stemmerne. Der kræves mindst ¾ af stemmerne til vedtagelse af forfatningslove.
Se også
Noter
- ↑ MEST STEMME • Great Russian Encyclopedia - elektronisk version . bigenc.ru . Hentet 23. marts 2021. Arkiveret fra originalen 22. januar 2021.
Litteratur
- S.A. Avakyan. Flertal // Forfatningsret. Encyklopædisk ordbog. — M.: Norma . – 2001.
Links
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|