Blackeberg (Blackeberg [1] , swed . Blackeberg ) er en forstad til Bromma, beliggende i den østlige del af Stockholm -distriktet, som i 1950'erne under den vestlige økonomiske højkonjunktur gennemgik en massiv udvikling. Ifølge data fra 2007 boede omkring 6 og et halvt tusinde indbyggere i det.
Blackeberg var oprindeligt en gård i Roksta-sumpene, hvis første omtale går tilbage til 1599 . I 1785 blev gården købt af bageren og entreprenøren Johan Tilländer, som byggede en sommerbolig på dens område. I 1861 rev "tobakskongen" Knut Liyunlöf boligen ned og byggede en stald, en mølle og et savværk i stedet. Indtil nu er kun savværket og møllen bevaret, som i dag er kulturarvsmonumenter.
I årene 1928-1930, på Blackeberg-bakken nær Mälaren -søen , blev der bygget adskillige frimurerhuse til børn, herunder en kostskole, efter Hakon Alberys design. I dag er de ældrehjem.
Masseudviklingen af området begyndte i de såkaldte rekordår (perioden med økonomisk genopretning efter Anden Verdenskrig ), da Stockholm i 1948 købte jord i Blackeberg-området: ifølge arkitekten Erik Glemmes design i 1950'erne der blev bygget mange tre-etagers lejlighedsbygninger, en biograf og et bibliotek, og den 26. oktober 1952 blev der ifølge Peter Schelzings projekt åbnet en metrostation i Blackeberg, som blev en del af Hotoryet-Wallingby-banen. Blackeberg blev et af de første distrikter i Stockholm med en streng afgrænsning af fodgænger- og motorveje. Udviklingen af Blackeberg førte til sidst til, at der, på trods af at det var en forstad, flyttede mange stockholmere dertil. I dag ses Blackeberg som et meget vellykket resultat af indsatsen for integration af boliger på landet.
Området er meget kendt for Let Me In , en gyserroman udgivet i 2004, som foregår i Blackeberg i 1981, og teksten har mange beskrivelser af livet og seværdigheder i området på det tidspunkt. Den svenske forfatter Jun Aivide Lindqvist , der skrev romanen , er født og opvokset i Blackeberg.
Blackberg Blog Arkiveret 19. august 2010 på Wayback Machine