Birkarly

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 14. maj 2014; checks kræver 2 redigeringer .

Birkarly  - en privilegeret del af de svenske og finske handelsbønder, der boede på kysten af ​​den Botniske Bugt [1] ; siden begyndelsen af ​​1300-tallet har de handlet i Thurnai-lappmark , Lule-lappmark og Piet-lappmark . Nogle af dem havde monopol på handel med samerne , som de betalte kontingent til kronen for. Til gengæld gav staten, som på det tidspunkt ikke opkrævede penge fra de samer, der boede i det område, beskyttelse til købmændene.

Efter at Gustav Vasa beskattede samerne i alle svenske lappmarker , fortsatte birkarlerne med at drive deres forretning uden den tidligere gunstige behandling. I begyndelsen af ​​1500-tallet var antallet af birkarler ret lille (ca. 50 personer pr. kvadratkilometer).

Birkarlenes oprindelse og ordets etymologi

Siden det 17. århundrede er den traditionelle version blevet registreret i skriftlige kilder, at birkarlerne kom fra stedet Pirkkala ( fin. Pirkkala ) i Satakunta -regionen i det moderne Finland . Sådanne budskaber findes især i Johan Bure "Sumlens" værk samt hos Olaf Petri Niurenius, præst i Umeå 1619-1645. Det kan ses, at dette skete 300 år efter, at birkarlerne blev nævnt i kilderne, og endda efter at de mistede de privilegier, de fik dem. I moderne videnskab ser det ud til, at der ikke er nogen forskere tilbage, der ser nogen sammenhæng mellem birkarlerne og Pirkkalas ankomst.

Der er gjort mange andre forsøg på at forklare, hvor ordet kommer fra. 20 forskellige versioner er blevet foreslået. Blandt de kandidater, der blev betragtet som kilden til ordet bircarl er: [2] [3]

Noter

  1. Kvist, 1994 .
  2. Nordlander, Johan. Norrbotten, Sverige och medeltiden: problem kring makt och bosättning i en europeisk periferi, del I . - Lund Studies in Medieval Archaeology 15:1, 1995. - ss. 242-250, 261-262
  3. Nordlander, Johan. Om birkarlarne.  - Historisk tidsskrift, 1906. - ss. 215-255

Litteratur