Autografi ( anden græsk αὐτός - "selv" og γράφω - "jeg skriver, tegner") eller autolitografi ( andre græsk αὐτός - "selv", λίθος "sten" og γράφω " - brugt i begyndelsen af tegningen) - "skrive", 1800-tallet, navnet på processen med manuel produktion af en trykplade til fladtryk . Ved brug af denne metode tegnede forfatteren-kunstneren ved hjælp af specielt blæk eller en blyant med et højt indhold af fedt i sammensætningen på specielt papir, hvorfra billedet blev overført af kunstneren selv til overfladen af en litografisk sten ( zink eller aluminiumsplade ). Efter overførsel af billedet ætsede enten kunstneren selv eller en særlig mesterlitograf tegningen og trykte det resulterende billede på en manuel trykpresse [1] .
Autografiteknikken blev opfundet af Alois Senefelder i Bøhmen i 1796 [2] , som beskrev sin opfindelse som følger: "Denne metode er karakteristisk for kemisk trykning, og jeg er tilbøjelig til at betragte den som den vigtigste af alle mine opfindelser" [3 ] .
Autografi adskilte sig blandt andet positivt fra gravering ved sin billighed, og også ved, at billedet i den ikke var lavet i et spejl, men i en naturlig form, hvilket i høj grad forenklede arbejdet. I 1800-tallet blev autografi aktivt brugt til at skaffe tryk fra kort, illustrationer, cirkulærer, prislister osv. I løbet af 1800-tallet gik begrebet autografi ud af brug, og selve processen blev efter en række forbedringer kendt. som litografi [2] [4] .