Abola, Mirdza Eduardovna
| Mirdza Eduardovna Abola | |
|---|---|
| lettisk. Mirdza Abola | |
| Navn ved fødslen | Mirdza Jaunvalka |
| Fødselsdato | 23. februar 1923 [1] |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 24. februar 2007 (84 år) |
| Land | |
| Videnskabelig sfære | lingvistik og litteratur |
| Alma Mater | |
| Akademisk grad | doktor i filologi |
| Kendt som | kompilator af den første hviderussisk-lettiske og lettisk-hviderussiske ordbog |
| Priser og præmier | |
Mirdza Abola ( lettisk Mirdza Ābola , 23. februar 1923 - 24. februar 2007) - lettisk litteraturkritiker og lingvist, specialist i det hviderussiske sprog , doktor i filologi (1993).
Livsvej
Hun blev født den 23. februar 1923 i landsbyen Svitene , Bauska County , i en medarbejders familie. I 1941 dimitterede hun fra Riga Secondary School nr. 4.
Efter krigen gik hun ind og dimitterede i 1949 fra det lettiske statsuniversitet , fakultetet for historie og filologi.
I mere end 40 år (1949-1990) arbejdede hun som forsker ved Institut for Sprog og Litteratur ved Akademiet for Videnskaber i den lettiske SSR opkaldt efter Andrey Upita. Hun forsvarede sin ph.d.-afhandling i 1954 og blev doktor i filologi i 1993. [2]
Mens hun arbejdede på instituttet, deltog hun i fælles værker: "History of Latvian Literature" (Latvijas literatūras vēsture), samling af samlinger af Rainis , studerede arbejdet af Jan Sudrabkalns , Vilis Pludonis , Linards Laizens [3] .
I sin ungdom oversatte hun Mark Twains værker .
En særlig plads i Mirdza Abolas liv blev besat af det hviderussiske sprog og litteratur. I 1977 udgav hun sammen med historikeren Dzidra Viksna en monografi om kontakterne mellem folkene i Letland og Hviderusland "Det venskab varer i århundreder" ("Tā draudzība mūžības ilgumu zin") og i 1984 sammen med den hviderussiske forfatter. S. S. Poniznik udgav hun en antologi af lettisk sovjetisk poesi på hviderussisk. Hun oversatte selv hviderussisk litteratur. Hun arbejdede på en fælles udgave af Sudrabkalns og Rainis poesi , kompilerede samlinger af værker af andre forfattere.
Siden 1991 har hun været formand for den lettiske sammenslutning af specialister i belarussisk kultur (hviderussere) og medlem af den internationale sammenslutning af hviderussere. Hun begyndte at kompilere en hviderussisk-lettisk og lettisk-hviderussisk ordbog, som hun aldrig færdiggjorde. Efter sin død dimitterede hun fra Institute of Language and Literature ved National Academy of Sciences of Belarus . Redaktøren af ordbogen var kandidat for filologiske videnskaber Ivan Ivanovich Luchits-Fedorets. Udgivelsen af bogen blev organiseret af Unionen af hviderussere i Letland , som erhvervede rettighederne til at udgive fra arvingerne. [4] [5]
Priser
- Statspris for den lettiske SSR (1986)
- Francysk Skaryna-medalje (2001)
Virker
Oversættelser
- 1948 - "Komiske historier" af Irina Karnaukhova (lat. - Irina Karnauhova "Joka pasakas"); genoptrykt i 1949.
- 1950 - Mark Twain. Tom Sawyers eventyr
- 1952 - Mark Twain. Huckleberry Finns eventyr . (lat. - Marks Tvens "Haklberija Fina piedzīvojumi")
- 1954 - N. Vengrov. " Nikolai Ostrovskys liv " (lat. - N. Vengrovs "Nikolaja Ostrovska dzīve")
- 1976 - Oversættelse af bogen af Vladimir Korotkevich "Chazeniya".
Videnskabelige artikler
- 1957-1962 - Lettisk litteraturs historie (4-6 bind) (lat. - "Latviešu literatūras vēsture" (4.-6. sējums))
- 1965 - "Folkets digter Rainis" ("Tautas dzejnieks Rainis")
- 1977-1983 - Samlede værker af Rainis i 30 bind, 1-3, 5-7, 17 bind (lat. - Raiņa Kopoti raksti 30 sējumos)
- 1977 - Samling af erindringer om J. Sudrabkalne.
- 1985 - "Moderne lettisk sovjetisk litteratur, 1960-1980, 1989-1990"
- 1985 - "Oversættelser af J.Rainis", 2-3 bind. (lat. - "J. Raiņa tulkojumi" (2.-3. sējums)).
- 1986 - Janis Sudrabkalns. Breve. (lat. - Jānis Sudrabkalns. Vēstules). Rīga, Ūpiša valodas un literatūras institūts, 1986. — 525 pp.
Lettisk-hviderussiske relationer
- 1975 - Rainier og hviderussere ( hviderussiske Rainier og hviderussere ).
- 1977 - "Det venskab varer i århundreder" (lat. - "Tā draudzība mūžības ilgumu zin"). Monografi om kontakter mellem folkene i Letland og Hviderusland (sammen med historikeren Dzidra Viksna). Institut for Sprog og Litteratur opkaldt efter A. Upita fra Videnskabsakademiet i den lettiske SSR .
- 1977 - Janis Sudrabkaln og hviderussere
- 2010 - Hviderussisk-lettisk, lettisk-hviderussisk ordbog. Udarbejdet af M. E. Abola, leder. projekt af E. B. Lazarev , red. I. I. Luchitsa-Fedorets (Institute of Language and Literature opkaldt efter Yakub Kolas og Yanka Kupala fra National Academy of Sciences of Belarus. Jelgava Printing House, 544 sider. ISBN 978-9984-49-175-2 .
Familie
Hun var gift med en kunstner, kunsthistorikeren Oyar Abols . Deres søn Juris Abols (1950) er musiker (fløjtenist) og komponist [2] .
Noter
- ↑ Abala Mirdza Eduardaўna (hviderussisk) - Minsk : 1996. - T. 1. - S. 11. - 552 s. — ISBN 978-985-11-0036-7
- ↑ 1 2 LFK - Personer - Mirdza Ābola (utilgængeligt link) . garamantas.lv Hentet 29. august 2018. Arkiveret fra originalen 29. august 2018.
- ↑ Hviderussisk-lettisk og lettisk-hviderussisk ordbog. / Elena Lazareva .. - Unionen af hviderussere i Letland. - Riga: Jelgava trykkeri, 2010. - S. 5 (om forfatteren). — 544 s. — ISBN 978-9984-49-175-2 .
- ↑ Apgūt baltkrievu valodu bez starpniekvalodām (lettisk) . nra.lv Hentet 24. august 2018. Arkiveret fra originalen 24. august 2018.
- ↑ Prezentē pirmo latviešu - baltkrievu vārdnīcu . Arkiveret fra originalen den 24. august 2018. Hentet 24. august 2018.
 |
| |||
|---|---|---|---|---|