gravere | ||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Nicrophorus vespillo | ||||||||||||||||
videnskabelig klassifikation | ||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
latinsk navn | ||||||||||||||||
Nicrophorinae Kirby , 1837 | ||||||||||||||||
Rhoda | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
|
Gravegravere ( lat. Nicrophorinae ) er en underfamilie af biller fra død-æder-familien, der tæller omkring 70 arter, heraf to uddøde.
Store, aflange, for det meste farvestrålende biller. Kroppen er valky. Hoved bag tindingerne med dyb indsnævring. Sømmen mellem panden og clypeus er udtalt. Clypeus med læderagtig membran langs forkanten. Antenner 11-segmenteret, men synes at være 10-segmenteret, fordi andet segment knap er synligt; med en 4-segmenteret, sædvanligvis kugleformet, sjældent aflang kølle. Elytraen er forkortet og dækker ikke helt pygidium og propygidium. Overfladen af elytra er blottet for ribben eller køl. Den femte abdominale tergit har stridulatoriske carinae.
Slægten Eonecrophorus kendes fra et enkelt fund i Nepal; tre nulevende arter af slægten Ptomascopus findes i Østasien. Slægten Nicrophorus er udbredt i hele Europa, i Asien (til Ny Guinea og Salomonøerne), i den palæarktiske del af Afrika og også i Nord- og Sydamerika.
Underfamilien er opdelt i tre nulevende slægter og en uddød: