Bronzovki (slægt)

Bronzovki [1] ( lat.  Cetonia ) er en slægt af biller fra underfamilien Bronzovka af lamelfamilien .

Beskrivelse

Kropslængde 16-23 mm. Relativt store biller med en aflang, noget indsnævret bagkrop. Nedefra er kroppen skinnende, ovenfra - med en metallisk glans, mat eller med en fløjlsblød belægning. Farven er anderledes - oftest grøn, gylden grøn, rødlig grøn, kobberrød, mørk bronze, lilla, lilla, blå, sort.

Den ventrale krop er dækket på siderne af thorax og abdomen med sparsomme, relativt lange, normalt lyse hår. Ovenfra i sparsomt hår eller nøgen.

Clypeus ret stor, rektangulær, med afrundede forhjørner og mere eller mindre kraftigt afrundet kærv forkant. Hovedet er dorsalt punkteret og ofte dækket af hår. Pronotum let tværgående, smallere end bunden af ​​elytra, tilspidset fortil. Pronotum er dækket med prikker, i midten, især i den bagerste halvdel, ofte mindre og mindre tæt, på siderne med større talrige hår, ofte uden hvide pletter, nogle gange (f.eks. C. viridiopaca ) med 2-4 hvide. pletter. Skjoldet er ret stort.

Elytra aflang, noget indsnævret bagtil, med stærke humerale og udviklede præapikale tuberkler, konvekse. Ud over punktering har elytra mere eller mindre talrige hår og ikke særlig talrige hvide pletter, dels små, runde, dels ligner tynde tværgående bølgebånd. Nogle af disse pletter indtager en bestemt position. Ud over pletter er der ofte yderligere små runde, der ikke indtager en bestemt position, hvide pletter. Pygidium moderat eller temmelig stærkt konveks.

Forre skinneben udvendigt med 3 tænder og med apikale spore. Midterste og bageste skinneben med 1 tand udvendigt, tretandet i spidsen, med 2 spidse sporer. Poterne afviger lidt i længden fra skinnebenene.

Larve

Larven er stor, tyk, C-formet, dækket af lange og talrige hår. Hovedet er tværgående, spidsen af ​​frontaltrekanten er afrundet. 1. spirakel er den største, resten er omtrent lige store. På den anale sternite , i dens bageste del, danner ret lange spidse rygsøjler 2 regelmæssige rækker, der hver indeholder 18-28 pigge.

Reproduktion

Æg lægges i dødt råddent træ og træaffald. Tilstedeværelsen af ​​larver i jorden, normalt ikke langt fra resterne af trærødder, er sandsynligvis forbundet med deres sekundære penetrering der fra det træagtige substrat. Larverne udvikler sig i et træagtigt substrat ( råddent træ ). Larverne lever af dødt ved. Generationens varighed er som udgangspunkt lig med et år.

Område

Slægten omfatter arter, der er udbredt i det meste af Europa , i det nordlige Afrika og Asien. Det største antal arter er udbredt i Middelhavets subregion ; af disse er 8 arter endemiske for det, og kun 1 art - gylden bronze  - er udbredt i Europa og Asien.

Biologi og levesteder

Repræsentanter for slægten er skovbeboere, da de er biologisk beslægtede med træbevoksning, men som lys- og varmeelskende opholder de sig hovedsageligt i lysninger og kanter, i åbne rum, for eksempel i stepperne, hvis der er buske der. I skarpt tørre områder (stepper, halvørkener og ørkener) findes de ikke under typiske landskabsforhold, da de lever her på bedre fugtede steder forbundet med et lavere relief. De findes både i lavlandet og i bjergene, hvor de rejser sig til en højde på 2000-2300 m over havets overflade. Biller lever oftest af dele af blomster, nogle gange på unge blade og frugter, suger meget gerne træsaft.

Liste over arter

• Cetonia angulicollis
• Cetonia asiatica
• Gylden bronze [2] [3] [4] ( Cetonia aurata )
• Cetonia aurataeformis
• Cetonia bensoni
• Cetonia carthami
• Cetonia chinensis
• Cetonia cypriaca
• Cetonia delagrangei
• Cetonia delfilsi
• Cetonia filchnerae
• Cetonia funeraria
• Cetonia gotoana
• Cetonia iijimai
• Cetonia izuensis
• Cetonia kemali
• Cetonia kolbei
• Cetonia magnifica
• Cetonia pallida
• Cetonia pilifera
• Cetonia pillineata
• Cetonia pisana
• Cetonia pokornyi
• Cetonia prasinata
• Cetonia pygidionotis
• Cetonia rhododendri
• Cetonia roelofsi
• Cetonia rutilans
• Cetonia sexguttata
• Cetonia sichuana
• Cetonia sicula
• Cetonia tane
• Cetonia viridescens
• Cetonia viridiopaca
• Cetonia viridiventris

Noter

1. ↑ Gornostaev G. N. Insekter i USSR. - Moskva: Tanke, 1970. - 372 s. - (Håndbøger-determinanter for geografen og den rejsende).
2. ↑ Striganova B. R. , Zakharov A. A. Femsproget ordbog over dyrenavne: Insekter (latin-russisk-engelsk-tysk-fransk) / Ed. Dr. Biol. videnskab, prof. B. R. Striganova . - M. : RUSSO, 2000. - S. 115. - 1060 eksemplarer.  — ISBN 5-88721-162-8 .
3. ↑ Gornostaev G. N. Insekter i USSR . - M . : Tanke, 1970. - S.  122 . — 372 s. - ( Reference-determinanter for geografen og den rejsende ).
4. ↑ Mamaev B. M. , Medvedev L. N. , Pravdin F. N. Nøgle til insekter i den europæiske del af USSR. - M . : Uddannelse, 1976. - 304 s.