| Arrunt Tarquinius Collatinus | |
|---|---|
| lat. Arruns Tarquinius lat. Egerius | |
| Fødsel |
6. århundrede f.Kr e.
|
| Død |
ukendt
|
| Far | Arrunt |
| Mor | ukendt |
| Ægtefælle | ukendt |
| Børn | Tarquinius Collatinus [d] [1] |
Arrunt Tarquinius Collatinus ( lat. Arruns Tarquinius Collatinus ; før 631 - efter 585 f.Kr.), også kendt som Egerius - en romersk aristokrat fra Tarquinian -familien , nevø af kong Tarquinius den Gamle .
Søn af Arruntes , barnebarn af Demarates fra Korinth . Han blev født efter sin fars og bedstefars død, så han modtog ingen arv. På grund af dette fik han tilnavnet "Egerius" (fra latin egere - at have behov). Efter erobringen af den antikke by Collation af Tarquinius' tropper , blev han sat i spidsen for den garnison, der var stationeret dér og udnævnt til ubegrænset hersker på livstid [2] .
Han kommanderede den allierede latinske hær i Tarquinius-krigen med etruskerne og blev besejret ved Fideni [3] , førte derefter de etruskiske allierede i Rom i slaget med sabinerne i 585 f.Kr. e. [fire]
Han fik tilnavnet "Kollatian", som han gav videre til sine efterkommere. Fabius Pictor betragter ham som far til Lucius Tarquinius Collatinus , konsul 509 f.Kr. e. og en af grundlæggerne af den romerske republik. Denne mening deles af Livius , men Dionysius af Halikarnassus mener, at Lucius var Egerius' barnebarn, da dette er mere logisk fra et kronologisk synspunkt. Ifølge Dionysius' beregninger skulle Tarquinius den Stolte ikke være søn, men barnebarn af Tarquinius den Gamle, og Lucius Tarquinius Collatinus var ifølge Fabius og andre annalister på samme alder som sønnerne af den sidste romerske konge [5] ] .