Shernval, Kanut Genrikhovich

Kanut Genrikhovich Shernval
fin. Knut Adolf Ludvig Stjernvall
Fødselsdato 8. september 1819( 08-09-1819 )
Fødselssted Mäntsälä , Storhertugdømmet Finland
Dødsdato 17. april 1899 (79 år)( 17-04-1899 )
Et dødssted Helsingfors
Borgerskab  russiske imperium
Beskæftigelse jernbanearbejder
Far Hans Henrik Shernval [d] [1]
Mor Fredrika Vilhelmina Charpentier [d] [1]

Kanut Genrikhovich Shernval (Knut Adolf Shernvall, Sherval; 1819-1899) - en velkendt jernbanebygger i Rusland, baron , kammerherre , kammerherre , hemmelige rådmand .

Biografi

Efter sin eksamen fra det finske kadetkorps i Hamina kom han ind på Ingeniørinstituttet i St. Petersborg . Han viste sig at være en fremragende ingeniør ved konstruktionen af ​​Petersborg - Moskva -jernbanen .

Da han vendte tilbage til sit lille hjemland, tog han aktivt del i jernbaneprojektet mellem Skt. Petersborg og Helsinki . For at udvikle finsk handel støttede han ideen om at bygge en bredsporet jernbane , så tog fra Moskva og St. Petersborg, der skulle til Finland, ikke ville stå stille.

I 1867 blev han udnævnt til overingeniør på vejen under konstruktion, hvor trafikken blev åbnet i 1870 og satte skub i den hurtige vækst i den finske økonomi i udkanten af ​​imperiet. Derefter beklædte han i Skt. Petersborg stillingerne som chef for den russiske jernbaneadministration (4. november 1871 - 27. januar 1877), formand for statens jernbaneforvaltning (19. februar 1881 - 5. juli 1885) og chefinspektør for russisk Jernbaner.

I perioden fra 1881 til 1884 var han formand for den foreløbige administration for opførelsen af ​​Krivorog- og Baskunchakovsky-jernbanerne.

I 1888 var han sammen med den kongelige familie under den velkendte jernbaneulykke i Borki , hvor han kom alvorligt til skade.

Af oprindelse var baron Sherval en finne; han var en respektabel Mand, meget selvtilfreds, med en velkendt finsk Sløvhed og en Ingeniør af middel Kaliber.

- Witte S. Yu. 1849-1894: Barndom. Reigns of Alexander II and Alexander III, kapitel 10 // Erindringer . - M. : Sotsekgiz, 1960. - T. 1. - S. 198. - 75.000 eksemplarer.

Noter

  1. 1 2 Geni  (pl.) - 2006.

Links