World Indoor Tennis Championship er en international amatør- tenniskonkurrence afholdt i Europa fra 1913 til 1923 med en pause under Første Verdenskrig . Det var et af de tre verdensmesterskaber afholdt af International Lawn Tennis Federation (ILTF), sammen med verdensmesterskabet på græsbaner ( Wimbledon-turneringen ) og verdensmesterskabet på hårde (ler)baner .
Efter succesen med 1912 clay court - turneringen i Frankrig besluttede ILTF at etablere en officiel verdensmesterskabsserie. Frankrig fik retten til at være vært for verdensmesterskabet på hårde baner (i begyndelsen af 1920'erne blev det overført til Belgien), status for verdensmesterskabet på græsbaner blev givet til Wimbledon-turneringen, der fandt sted i England. Til verdensmesterskaberne indendørs, i modsætning til de to første, blev der ikke valgt noget permanent mødested [1] , og i de efterfølgende år blev det afholdt i seks forskellige lande og på forskellige tidspunkter af året:
I 1923, med tiltrædelsen af United States Lawn Tennis Association til ILTF, krævede den amerikanske side lige status for det amerikanske amatørmesterskab med Wimbledon-turneringen. Som et resultat besluttede forbundet at eliminere verdensmesterskabernes cyklus [7] . Ud over det amerikanske nationale mesterskab anerkendte ILTF også officielt mesterskaberne i Australien (før 1923 - mesterskabet i Australasien) og Frankrig - sidstnævnte, der oprindeligt kun blev afholdt blandt medlemmer af franske tennisklubber, blev internationalt fra 1925 [8] .
Som Max Robertson påpeger i sin Encyclopedia of Tennis, lykkedes det ikke verdens indendørsmesterskaber, i modsætning til World Hard Court Championships, at opnå anerkendelse fra den virkelige verden, og forblev overvejende en europæisk turnering [9] . Dette faktum understreges også af det faktum, at repræsentanter for hvilke lande blev verdensmestre på indendørs baner: med undtagelse af sejren for newzealænderen Anthony Wilding i det første år i herresingle og sejren for et par fra de britiske kolonier i mixeddoublen i 1920 i 1920 blev alle titler vundet af tennisspillere Storbritannien, Frankrig og Danmark. Danskeren Elsebet Brehm-Jorgensen blev den absolutte verdensmester på indendørs baner i 1921 og vandt i alle tre kategorier, franske Germaine Golding gentog denne succes et år senere, og i 1923 blev briten Kathleen McCain den absolutte mester . McCains landsmand, Geraldine Beamish , vandt også alle tre tilgængelige rækker, men ikke i samme år. Beamish og McCain vandt damedoublen sammen tre gange og vandt de to andre titler en gang hver. Der var ingen absolutte mestre for herrer i turneringens seks år, men franskmanden Henri Cochet vandt to gange i herresingle og double.
| År | Vinder | Finalist | Score i finalen |
|---|---|---|---|
| 1913 | Anthony Wilding | Maurice Germaud | 5-7, 6-2, 6-3, 6-1 |
| 1914-1918 | Ikke gennemført | ||
| 1919 | André Gobert | Max Decugis | 6-3, 6-2, 6-2 |
| 1920 | Gordon Low | Walter Crawley | 6-1, 6-3, 6-1 |
| 1921 | William Lorenz | Alfred Beamish | 6-2, 6-4, 6-2 |
| 1922 | Henri Cochet | Jean Borotra | 4-6, 2-6, 6-3, 6-2, 6-0 |
| 1923 | Henri Cochet (2) | John Brian Gilbert | 6-4, 7-5, 6-4 |
| År | vinder | Finalist | Score i finalen |
|---|---|---|---|
| 1913 | Helen Aitchison | Catherine Guillou-Fenwick | 6-4, 6-2 |
| 1914-1918 | Ikke gennemført | ||
| 1919 | Dorothy Holman | Germaine Golding | 6-3, 6-4 |
| 1920 | Geraldine Beamish | Kathleen McCain | 6-2, 5-7, 9-7 |
| 1921 | Elsebet Brehm-Jorgensen | Ebba Meyer | 6-2, 6-4 |
| 1922 | Germaine Golding | Jeanne Vossar | 6-2, 7-5 |
| 1923 | Kathleen McCain | Geraldine Beamish | 6-3, 4-6, 6-2 |
| År | Vindere | Finalister | Score i finalen |
|---|---|---|---|
| 1913 | Max Decugis Maurice Germaud |
Kurt Bergman Heinrich Kleinschroth |
7-5, 2-6, 9-7, 6-3, 6-1 |
| 1914-1918 | Ikke gennemført | ||
| 1919 | André Gobert William Lorenz |
Nicolae Mishu H. Portlock |
6-1, 6-0, 6-2 |
| 1920 | Percival Dawson Theodore Mavrogordato |
Alfred Beamish Francis Fisher |
4-6, 10-8, 13-11, 3-6, 6-3 |
| 1921 | Maurice Germaud (2) William Lorenz (2) |
Eric Tegner Paul Henriksen |
6-3, 6-2, 3-6, 6-3 |
| 1922 | Jean Borotra Henri Cochet |
Charles Martin Armand Simon |
2-6, 6-2, 6-1, 6-4 |
| 1923 | Henri Cochet (2) Jean Quiteas |
Leif Rovsing Eric Tegner |
6-1, 6-1, 7-5 |
| År | Vindere | Finalister | Score i finalen |
|---|---|---|---|
| 1913-1918 | Ikke gennemført | ||
| 1919 | Geraldine Beamish Kathleen McCain |
Phyllis Covell Dorothy Holman |
6-3, 6-4 |
| 1920 | Geraldine Beamish (2) Kathleen McCain (2) |
Doris Craddock Irene Peacock |
6-3, 7-5 |
| 1921 | Elsebet Brehm-Jorgensen Ebba Meyer |
Jutta Steenberg Trosforum |
6-2, 4-6, 6-2 |
| 1922 | Jeanne Vossar Germaine Golding |
Yvonne Bourgeois Canivet |
intet spil |
| 1923 | Geraldine Beamish (3) Kathleen McCain (3) |
Jeanne Vossar Germaine Golding |
6-1, 6-1 |
| År | Vindere | Finalister | Score i finalen |
|---|---|---|---|
| 1913 | Catherine Guillou-Fenwick Max Decugis |
Sigrid Fik Gunnar Setterwal |
7-5, 12-10 |
| 1914-1918 | Ikke gennemført | ||
| 1919 | Geraldine Beamish Max Decugis (2) |
Germaine Golding William Lorenz |
6-3, 6-3 |
| 1920 | Irene Peacock Frances Fisher |
Kathleen McCain Stanley Daust |
intet spil |
| 1921 | Elsebet Brehm-Jorgensen Eric Tegner |
Agnete Goldschmidt Harald Waagepetersen |
6-2, 6-2 |
| 1922 | Germaine Golding Jean Borotra |
Jeanne Vossard Max Decugis |
6-3, 6-4 |
| 1923 | Kathleen McCain Walter Crawley |
Geraldine Beamish John Brian Gilbert |
4-6, 6-2, 6-3 |