De centrale provinser og Berar er en af provinserne i Britisk Indien .
I 1860 overtog briterne ved traktat med Nizam fra Hyderabad en del af distrikterne i den historiske region Berar . I 1861 blev de centrale provinser dannet ved at kombinere områderne Saugor og Nerbudd og Nagpur-provinsen øst for Berar .
Den 5. november 1902 underskrev Nizam i Hyderabad en aftale om at overføre Berar til briterne på permanent leje i bytte for store årlige betalinger. Lord Curzon besluttede at forene Berar med de centrale provinser , og den 17. september 1903 blev dette officielt annonceret. Den 24. oktober 1936 blev de centrale provinser omdannet til en ny provins, Centralprovinserne og Berar .
Valgte provinsforsamlinger blev oprettet i provinserne under Indiens regeringslov, 1935 . Indfødte fyrstendømmer blev fjernet fra provinsernes magt og overført til en række nye agenturer, der var direkte ansvarlige for Indiens generalguvernør .
I 1937 blev det første valg til provinsforsamlingen afholdt, hvor den indiske nationalkongres vandt flertallet af pladserne , Narayanbhaskar Khare blev den første premierminister i provinsen i august. I 1938 trak Khare sig, og provinsen kom under guvernørens direkte kontrol. Nyvalg, hvor den indiske nationalkongres igen vandt flertallet af pladserne, blev afholdt i 1946, med Ravishankar Shukla som premierminister.
Efter indisk uafhængighed den 15. august 1947 blev de centrale provinser og Berar en provins i den nye stat. De indfødte fyrstendømmer, underordnet provinsen indtil 1936, blev ført tilbage til sin sammensætning som distrikter. Da Indiens forfatning trådte i kraft i 1950, blev de centrale provinser og Berar gjort til staten Madhya Pradesh .
De centrale provinser og Berar blev opdelt i 22 distrikter (distrikter), grupperet i 5 regioner (divisioner):
Desuden var 15 indfødte fyrstedømmer underordnet de centrale provinser og Berar: Makrai, Bastar, Kanker, Nandgaon, Kairagarh, Chhuykhadan, Kawardha, Sakti, Raigarh, Sarangarh, Changbhakar, Koria, Sirguja, Udaipur og Jashpur.