Heimann, Lida Gustava

Lida Gustava Heimann er en tysk feminist , pacifist og aktivist i kvinderettighedsbevægelsen.

Sammen med sin partner Anita Augspurg var hun en af de mest markante skikkelser i den borgerlige kvindebevægelse. Hun stod blandt andet i spidsen for det tyske kvindegruppeforbund (Verband Fortschrittlicher Frauenvereine).

Biografi

Hun var medstifter af abolitionistbevægelsen i Tyskland [1] . I denne rolle kom hun i konflikt med loven, protesterede mod at arbejde med prostituerede og opfordrede til deregulering af dette område. Heyman ønskede at "hjælpe kvinder med at frigøre sig fra mandlig dominans." Hun grundlagde et kvindecenter, der tilbyder måltider, vuggestuer og rådgivning. Hun stiftede også et fælles drenge- og pigegymnasium og faglige foreninger for kvindelige ekspedienter og teaterarbejdere.

I 1902 grundlagde hun sammen med Anita Augspurg det første tyske Selskab for Kvinders Valgret (Verein für Frauenstimmrecht) i Hamborg. Sammen udgav de også avisen Frau im Staat ("Kvinder i staten") fra 1919 til 1933, som gav pacifistiske, feministiske og demokratiske holdninger til forskellige emner. Selvom Heyman aldrig var medlem af partier og ikke var involveret i partipolitik, havde hun sympatier for socialdemokratiske og socialistiske ideer. Siden 1888 beholdt hun August Bebels værk "Kvinde og socialisme" [2] .

I 1915 var Heymann medstifter af Den Internationale Kvindekongres i Haag .

I 1923 opfordrede Heymann og Augspurg til at fordrive Adolf Hitler fra Tyskland. Da Hitler tog magten i 1933, var begge ude af landet; og vendte aldrig tilbage til Østrig. Deres ejendom blev konfiskeret og deres dokumenter ødelagt [3] og de slog sig ned i Schweiz . Hayman døde i 1943 af kræft [4] og blev begravet på Flantern Cemetery.

Udgivelse af erindringer af Heymann og Augspurg

Heymann og Augspurgs erindringer omfatter tre manuskripter: to forskelligt daterede kopier i besiddelse af Heymanns nevø og en kopi i den tyske kvindebevægelses arkiver, som blev doneret af Heymann og Augspurgs veninde Anna Ripper, som var den tidligere formand for WILPF-kapitlet . i Hamborg. Erindringerne blev første gang udgivet i 1972 af politologen Margriet Tvelmann, som opdagede, hvor manuskripterne befandt sig [5] .

Hukommelse

Gader i Brühl (Rheinland) er opkaldt efter Heymann [6] .
En mindesten blev rejst i december 1993 på Flantern-kirkegården i Zürich til ære for Heimann og Augspurg [7] [8] .
Augspurg-Heymann er opkaldt efter prisen fra National Lesbian Labor Association i Nordrhein-Westfalen, som blev uddelt fra 2009 til 2015.
En gade i Neustadt-distriktet i Bremen [9] vil blive opkaldt efter Heimann .

Litteratur

Anna Dunnebier, Ursula Scheu. Die Rebellion ist eine Frau. Anita Augspurg og Lida G. Heymann. Das schillerndste Paar der Frauenbewegung (Riot er en kvinde. Anita Augspurg og Lida G. Heyman. Kvindebevægelsens mest blændende par). - Hugendubel Verlag, 2002. - ISBN 3-7205-2294-6 .
Sabine Hoffkamp. Heymann, Lida / Franklin Kopitzsch, Dirk Brietzke. — Hamburgische Biografi. - Göttingen: Wallstein, 2010. - V. 5. - S. 188–190. - ISBN 978-3-8353-0640-0 .
Susanne Kinnebrock. „Man fühlt sich, als wäre man geistig ein lebender Leichnam“. Lida Gustava Heymann (1868–1943) eine genuin weibliche Exilerfahrung? / Markus Behmer. — Deutsche Publizistik im Exil 1933 bis 1945: Personen, Positionen, Perspektiven; Festskrift fur Ursula E. Koch. - Münster: Lit, 2000. - S. 108-133.
Christina Lipke. Lida Heymann, Frauenrechtlerin / Olaf Matthes / Ortwin Pelc. — Menschen in der Revolution. Hamburger Portrats 1918/19. — Husum: Husum Verlag, 2018. — s. 71–74. — ISBN 978-3-89876-947-1 .
Werner Roder, Herbert A. Strauss. Biographisches Handbuch der deutschsprachigen Emigration nach 1933. - München: Saur, 1980. - Vol. 1: Politik, Wirtschaft, Öffentliches Leben. - S. 294.
Hiltrud Schroeder. „Übermächtig war das Gefühl, daß wir vereint sein müssen“. Anita Augspurg (1857-1943) og Lida Gustava Heymann (1868-1943) / Luise F. Pusch, Joey Horsley. — Berühmte Frauenpaare. - Frankfurt / Main: Suhrkamp, 2005. - S. 96-136.

Noter