| "Hyatt" | |
|---|---|
| original titel |
"aserisk حیات » |
| Type | avis |
| Format | socialpolitisk, økonomisk og litterær avis |
| Forlægger | Haji Zeynalabdin Tagiyev |
| Land | russiske imperium |
| Redaktør | Huseynzade, Ali-bek Huseyn oglu , Ahmad bey Agaoglu og Topchubashov, Alimardan-bek |
| Chefredaktør | Huseynzade, Ali-bey Huseyn ogly |
| Grundlagt | 7 (20) Juni 1905 |
| Ophør af udgivelser | 3. september (16), 1906 |
| Sprog | aserbajdsjansk |
| Periodicitet | daglige |
| Hovedkontor | |
| Cirkulation | 2500 eksemplarer (1906) |
"Khayat" (eller doref . "Geyat" ; aserbajdsjansk حیات, Həyat - "Livet" ) er en daglig socio-politisk, økonomisk og litterær avis udgivet på det aserbajdsjanske sprog , som havde en enorm indflydelse på udviklingen af den nationale presse i Aserbajdsjan .
Udgivelsen af avisen var stort set resultatet af resultaterne af mødet, der fandt sted den 8. april (21), 1905 i Gabderrashid Ibragimovs lejlighed i St. Petersborg . Den 16. april 1905 appellerede repræsentanter for datidens fremtrædende intelligentsia, Ali-bek Huseynzade og Ahmed-bek Aghayev , til hovedpresseafdelingen i Skt. Petersborg med en anmodning om at udgive avisen "Hayat". Samtidig modtog Alimardan-bek Topchibashev audiens hos den nye kaukasiske guvernør, grev Illarion Vorontsov-Dashkov , og den 16. april ( 5. maj 1905 ) fik han tilladelse til at udgive avisen Hayat (Life) på det aserbajdsjanske sprog . [en]
Hun begyndte at gå til midlerne fra den største Baku-iværksætter, oliemand, producent, bankmand, ægte statsrådgiver Haji Zeynalabdin Tagiyev . Det ideologiske og politiske indhold i avisen blev dog censureret. Vigtige artikler offentliggjort i avisen blev også oversat til russisk . Avisens indhold og ideer blev bragt til live af Alimardan-bey Topchibashev (ejer af publikationen), Ali-bek Huseynzade (chefredaktør) og Akhmed-bek Agayev (redaktør indtil slutningen af 1905).
Den 7. juni (20) 1905 udkom det første nummer af avisen. Artiklen "Vores avis motto", offentliggjort i det første nummer af "Hayat", bemærkede pressens betydning i folkets liv, i samfundets udvikling. I forbindelse med denne begivenhed blev der afholdt et højtideligt møde med fremtrædende repræsentanter for den aserbajdsjanske intelligentsia. Repræsentanter for russiske muslimer fra Volga-Ural-regionen , Kaukasus , Krim deltog også i dette højtidelige møde.
Avisen "Hayat" blev distribueret ikke kun i Kaukasus, men også i Volga-regionen , Iran og Tyrkiet . Ali-bey Huseynzade spillede en stor rolle i udbredelsen af den nationale ideologi og den tyrkiske bevægelse i Aserbajdsjan gennem avisen Hayat og magasinet Fiyazat. Hayat-avisens hovedmål var at tjene Aserbajdsjan og det aserbajdsjanske folk.
Snart blev Akhmed-bek Agayev tvunget til at træde ved siden af at udgive avisen på grund af redaktionen af Irshad -publikationen , og Ali-bek Huseynzade fortsatte sine aktiviteter i denne avis.
Det første nummer af avisen udkom den 7. juni (20) 1905 , og det sidste den 3. september (16), 1906 (325 numre i alt), 131 af dem i 1905, 194 i 1906. Det 101. nummer af "Hayat" blev redigeret af Ali-bek Huseynzade og Ahmed-bek Agayev.
I en kort periode efter udgivelsen har "Hayat" samlet aserbajdsjanske intellektuelle og figurer omkring sig, som indtager en særlig plads i aserbajdsjansk historie, litteratur og socio-politisk aktivitet. Avisen havde 36 faste redaktører. Ali-bek Huseynzade, Ahmed-bek Aghayev, Gasan-bek Zardabi , Abbas Sakhhat , Mohammed Hadi , Uzeyir Hajibeyov , Mirza Alekper Sabir , Nariman Narimanov , var nogle af avisens faste publicister.
En af grundlæggerne af den aserbajdsjanske romantiske litteratur Mohammed Hadi offentliggjorde sine første trykte værker i denne avis [2] .
De berømte værker af Mirza Alekper Sabir, såsom: "En samtale med tolv mænd på et møde" og "Til vores muslimske og armenske borgere" blev først offentliggjort i avisen "Hayat". Sabirs brev til avisen sagde, at digteren skrev dette digt, inspireret af sloganet i en artikel af Muhammed Gasan Takhirov, som sagde:
"Vi bør hver især læse dette papir og arbejde for vores fremtid."
Uzeyir Gadzhibekov, der indtog en hæderlig plads i Aserbajdsjans kulturelle liv i begyndelsen af det 20. århundrede, kontaktede også læserne af "Hayat" med sine publicistiske værker. Han, der flyttede til Baku i 1905, udgav i udgaven af "Hayat" dateret 17. september 1905 en artikel "Kvindernes venlighed mod os". Denne artikel var et svar på en artikel om den armensk-muslimske konflikt af journalisten Magda Neumann , som først blev offentliggjort i St. Petersborg " New Time " og derefter i den russisksprogede Baku-avis "Baku".
U. Gadzhibekov arbejdede i tre måneder som oversætter i avisen "Khayat", og fortsatte derefter sit arbejde i avisen "Irshad".
En af de vigtigste kreative redaktører af "Hayat" var en velkendt offentlig person, underviser og publicist, Hasan-bek Zardabi. Avisen publicerede mange af hans artikler om kultur, uddannelse, forskellige samfundsområder, natur, medicin og dyreliv.
Ali-bek Huseynzade fremsatte konceptet om et fælles tyrkisk litterært sprog i Aserbajdsjan, brugte og forsvarede denne idé i sine værker. Ali-bek Huseynzade anså det for vigtigt at udvikle reglerne for et fælles tyrkisk litterært sprog og udvikle det i almenundervisningsskoler og i pressen for at opnå de tyrkiske folks nationale og åndelige enhed. Kontroversen omkring denne idé intensiveredes i begyndelsen af det tyvende århundrede. Ifølge Ali-bek Huseynzade var det litterære sprog en af de vigtige betingelser for nationens eksistens og overlevelse. Han håbede, at skabelsen af et fælles tyrkisk litterært sprog ville hjælpe med at danne en enkelt tyrkisk nation [3] . Han skrev og underbyggede sin mening:
”En nation, der ikke har et litterært sprog, betyder ikke så meget som en selvstændig nation. En nation, der ikke har et litterært sprog, er tvunget til at låne sproget fra en nation, der har et civiliseret litterært sprog for at overleve i denne verden.