Paraplystik | |
---|---|
fr. Le Coup Du Parapluie | |
Genre | komedie |
Producent | Gerard Ury |
Producent | Alan Poiret |
Manuskriptforfatter _ |
Daniel Thompson Gerard Ury |
Medvirkende _ |
Pierre Richard Gordon Mitchell Robert Dalban |
Operatør | Henri Decae |
Komponist | Vladimir Kosma |
Filmselskab | Gaumont |
Distributør | Gaumont |
Varighed | 86,7 minutter |
Land | Frankrig |
Sprog | fransk |
År | 1980 og 14. november 1980 [1] |
IMDb | ID 0080565 |
The Umbrella Prick ( fransk: Le Coup Du Parapluie ) er en krimikomedie fra 1980 med Pierre Richard i hovedrollen . Fremstillingen af filmen var inspireret af adskillige mord på bulgarske dissidenter , hvor den såkaldte " bulgarske paraply " blev brugt som et våben. Filmens arbejdstitel var Le Coup du Parapluie Bulgare ( fransk: Le Coup du Parapluie Bulgare ).
Grégoire Lecomte, en mislykket skuespiller og kvindebedårer, går til castingen i håb om at få rollen som en lejemorder i en ny komedie. Som et resultat af en mærkelig misforståelse mødes han uventet med rigtige mafiosi og tager deres leder, Don Barberini, til en filmproducent , og de tager til gengæld skuespilleren for en rigtig morder. Barberini giver Leconte et forskud på 50 tusind franc og sender ham til Saint-Tropez for at eliminere våbenhandleren Otto Krampe, med tilnavnet Hvalen. Don Barberinis medskyldige, Bozzoni forsyner Leconte med mordvåbnet, en paraply med forgiftet spids . Samtidig meddeler Bozzoni selv, som er en dobbeltagent, Otto Krampa, at Leconte er på vej til Saint-Tropez for at dræbe ham. Samtidig tror Gregoire Leconte selv naivt på, at han kommer til at optage filmen. Kriminalpolitiet følger mafiaen uden at forstå, hvad Lecontes rolle er i denne sag. Den operative medarbejder Sylvette, under pseudonymet Mouse, poserer som en fan af skuespilleren, møder Gregoire Lecomte og tager med ham til Saint-Tropez. I mellemtiden ser Barberini ved et uheld Leconte i en annonce for hundegryderet om bord på bussen og indser sin fejl. Han møder en rigtig lejemorder, kendt som Moskowitz, og sender ham til Saint-Tropez. I mellemtiden instruerer Keith sit folk - en snigskytte ved navn Doktoren og en homoseksuel bandit ved navn Nutty - om at dræbe Leconte, men de mislykkes, og som et resultat dør morderne selv: Nutty dør af en paraplyindsprøjtning i benet på flyet, og Doktoren kommer ud for en ulykke på grund af, at Lecontes ven Fredo mister kontrollen og styrter ind i hans bil. Grégoire ankommer med Sylvette til Saint-Tropez, og der tjekker de ind på et hotel, hvor Keith fejrer sin fødselsdag. Moskowitz og Gregoires samlever Josiane ankommer også dertil. Samtidig sender Krampe sin indiske livvagt Rajhan til Lecontes værelse efter en paraply. Rajkhan kommer til værelset, men finder Moskowitz der, et slagsmål opstår, hvorunder Moskowitz dræber Rajkhan med en forgiftet paraply, hvorefter han sniger sig ind på en bar, hvor han dræber Otto Krampe, hvorefter han skal til at skyde Leconte. Ikke desto mindre bliver Gregoire i sidste øjeblik uventet reddet af Sylvette, der dræber morderen med et præcist skud fra en pistol, hvorefter pigen tilstår over for Gregoire, at hun er en operationsbetjent i kriminalpolitiet, der har fået til opgave at ødelægge Krampe. Her indser Leconte, at alt, hvad der skete med ham, er et færdigt plot af en detektivfilm. I epilogen præsenterer Leconte sammen med Sylvette, der i forvejen er hans kone, sin film på filmfestivalen i Cannes, hvor han optræder som instruktør, manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver, og Don Barberini er producer på filmen, som var en stor succes. Men selv her er det ikke uden nysgerrighed: På forruden af en cabriolet opdager Leconte en bødekvittering, og når han sætter sig ind i bilen med Silvette, Don Barberini og de andre, tager han af sted, ledsaget af en politieskorte.
Filmens originale negativ blev optaget med Panavision sfærisk optik på 35 mm film med et billedformat på 1,66:1 [2] . Lejefilmkopier blev printet ved kontaktmetode i samme format med et enkelt-kanals optisk soundtrack. Filmen blev udgivet i sovjetisk distribution i optisk print på 70 mm film med et billedformat på 2,2:1 ("bredformat") med et 6-kanals magnetisk lydspor (dog kun 5 off-screen kanaler blev optaget, hall-kanalen var lydløs), samt ved kontaktudskrivning på 35 mm film i et kassetteformat (formatforhold 1,66:1, som en negativ, monolyd).
Flyet med halenummer F-BPJO, som Leconte og Sylvette fløj med til Nice, er et rigtigt tremotoret turboprop Boeing-727-228-fly fra 1970. På tidspunktet for optagelserne var det ejet af Air France. Flyet styrtede ned i 1992.
Tematiske steder |
---|
af Gerard Ury | Film|
---|---|
|