Anastasia Ivanovna fra Hessen-Homburg | |
---|---|
Navn ved fødslen | Anastasia Ivanovna Trubetskaya |
Fødselsdato | 4. oktober ( 15 ) 1700 |
Dødsdato | 27. november ( 8. december ) , 1755 |
Et dødssted | |
Land | |
Beskæftigelse | brudepige |
Far | Ivan Yurievich Trubetskoy ( 1667 - 1750 ) |
Mor | Irina Grigorievna Naryshkina ( 1669-1749 ) |
Ægtefælle |
1. ægteskab Prins D.K.Kantemir ( 1673 - 1723 ) 2. ægteskab Ludwig af Hessen-Homburg ( 1705 - 1745 ) |
Børn | datter Catherine ( 1720-1761 ) _ _ |
Præmier og præmier | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Anastasia Ivanovna af Hessen-Homburgskaya ( 4. oktober (15.), 1700 - 27. november ( 8. december ) , 1755 , Skt. Petersborg ) - russisk prinsesse fra Trubetskoy -familien , i sit første ægteskab, prinsesse Kantemir , datter af feltmarskal prins I Yu Trubetskoy , elskede søster til And I. Betsky , statsdame.
Anastasia blev født den 4. oktober ( 15 ), 1700 i familien af feltmarskal prins Ivan Yuryevich Trubetskoy (1667-1750) og hans anden hustru Irina Grigoryevna Naryshkina (1669-1749) [1] . Anastasias far er kendt som den "sidste boyar" (han var den sidste bærer af denne rang), han var onkel til statsmanden Nikita Yuryevich Trubetskoy . Moder Anastasia - en slægtning til Peter I 's mor , var en statsdame ved hoffet af tre kejserinder: Catherine I , Anna Ivanovna og Elizabeth Petrovna .
Anastasia Ivanovna tilbragte sin ungdom i Sverige , hvor hendes mor fulgte efter sin mand, som blev taget til fange i slaget ved Narva . Da hun vendte tilbage med sine forældre fra Stockholm , hvor hun modtog en rent europæisk uddannelse, den 14. januar 1717 giftede prinsesse Anastasia Ivanovna sig med prins Dmitrij Konstantinovich Kantemir , som boede i Skt. Petersborg , herskeren over det moldaviske fyrstedømme , som modtog titlen tysk kejserprins i hans dødsår. Fra dette tilsyneladende lykkelige ægteskab med en 45-årig enkemand, fødte prinsessen i november 1720 en datter, prinsesse Smaragda (Catherine) Dmitrievna , som var gift med prins D. M. Golitsyn .
Kammer Juncker Berchholtz skrev i sin dagbog i 1721 [2] :
... Da jeg trådte ind, hvor prinsessen af Valakhskaya stod, blev jeg slået af skønheden i hendes figur og ansigt, hun er uden tvivl en af de smukkeste kvinder i hele St. Petersborg. Selvom jeg var så heldig at se hende i Sverige før (hvor hun var fange i flere år med sin far, general prins Trubetskoy og en eller to søstre) ved den nuværende dronnings ægteskab, og mere end én gang, og hun var allerede kendt som en skønhed dengang, men nu fandt jeg hende endnu smukkere og behageligere, hun er blond, høj og har smukke hænder og en vidunderlig teint. På øjenlåget af hendes venstre øje har hun en lille sort plet, fra en afstand svarende til en flue, men dette skader ikke det mindste skønheden og livligheden i hendes øjne, tværtimod gør dem endnu mere udtryksfulde. Hans Højhed, som kendte prinsessen tilbage i Sverige, var meget interesseret i hende, og da hun er en meget behagelig og uddannet kvinde, hyggede de sig, og snakkede enten på svensk eller tysk.
Kantemirerne boede på Nikolskaya Street, deres hus lå mellem det græske Nikolaevsky-kloster og trykkeriet. I deres palæ holdt parret stævner, som blev overværet af Peter I , Catherines musikere spillede , gæsterne dansede moderigtige danse og lyttede derefter til sangen af en blind kosak under banduraen.
I 1723 blev Anastasia Ivanovna enke. Efter at have mistet sin mand bevarer den unge enke sin energi og smag for hofaktiviteter, som på det tidspunkt havde en nomadisk karakter. Efter Dmitry Kantemirs død i mange år (indtil 1739) blev lidenskaberne for hans arv ikke afkølet. Ifølge loven kunne godset ikke deles, men skulle gives til Cantemirs ældste søn fra hans første ægteskab. Den ældste søn var Konstantin. Under delingen afgjorde Senatet sagen (omkring en del af arven) til fordel for Konstantins stedmor Anastasia Ivanovna. Konstantin henvendte sig til Supreme Privy Council. Der blev indkaldt en kommission med deltagelse af kejserinden. Kommissionen ændrede mening - og Konstantins krav blev opfyldt.
Den 3. februar 1738 i St. Petersborg indgik prinsesse Anastasia et andet ægteskab med sin mangeårige beundrer, den russiske feltmarskal Ludwig Gruno, kronprins af Hessen-Homburg . I 1739 rejste parret rundt i Tyskland, og Anastasia Ivanovna besøgte Homburg for eneste gang , som skulle være hendes mands bolig, men Ludwig døde et år før sin far.
Anastasia Ivanovna formåede at vinde kejserinde Elizabeth Petrovnas særlige gunst , idet hun var sammen med hende under paladskuppet i 1741, for hvilket hun blev bevilget den 25. november 1741 af statsdamen, og den 18. december samme år, Order of St. Catherine 1. klasse. I denne rang "tog Anastasia Ivanovna forrang" fra alle statsdamer, ikke udelukket overkammerherren grevinde A.K. Vorontsova , og ligesom hende, der havde en kavalerorden, bar hun ikke et statsdameportræt. I 1745 blev Anastasia Ivanovna enke for anden gang.
Uden at finde lykke i sit andet ægteskab, nød Anastasia Ivanovna altid et upåklageligt ry. Hendes mands sygdom, behandling og død i Berlin - sådan en række problemer distraherede prinsessen i udlandet i lang tid. Hun fandt ikke umiddelbart styrken til at vende tilbage til sit hjemland. I de seneste år rejste hun meget, var kendt i europæiske hovedstæder for sin skønhed og uddannelse og boede i lang tid i Paris med sin datter og skinnede ved hofbal med dronning Maria Leshchinskaya .
Hendes fars død i 1750 tvang Anastasia Ivanovna til at vende tilbage til sit hjemland. Hun vendte kun sporadisk tilbage til retslivet. De sidste år af sit liv viede prinsessen til velgørenhed.
Anastasia Ivanovna døde i Skt. Petersborg den 27. november 1755 og blev begravet i Alexander Nevsky Lavra , i Bebudelseskirken. Hendes halvbror Betskoy, som landgravinden havde et ømt venskab med, anbragte en marmorplade på hendes grav med inskriptionen " Til den mest elskværdige søster Anastasia, født af prinsesse Trubetskoy, satte den mest beklagelige bror denne sorg i minde."
Han slog også ud til minde om hendes to medaljer med hendes billede og inskriptioner: " Stiger op til æres top ad dydens vej"; "Til den kære søster, den bedrøvede bror."
I sit første ægteskab havde Anastasia to sønner og en datter:
Anastasias andet ægteskab var barnløst.
Trubetskaya, Anastasia Ivanovna - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |