Transposition (fra middelalderen. lat. transpositio - permutation) - et ords overgang fra et ordled til et andet eller brugen af en sprogform i en andens funktion [1] .
På moderne russisk er der 12 typer transponering:
L. V. Shcherba var en af de første til at henlede opmærksomheden på vigtigheden af at studere overgangsfænomener i det russiske sprog . Han skrev [2] :
<...> det skal huskes, at kun ekstreme tilfælde er klare. De mellemliggende i selve kilden - i talernes hoveder - viser sig at være vaklende, ubestemte. Det er dog denne vage og vaklende ting, der mest af alt bør tiltrække sprogforskerens opmærksomhed, da det netop er her, at de fakta, der senere optræder i historiske grammatikker, med andre ord, da vi her er til stede under evolutionen. af sprog.
Problemet med transitivitet i feltet af orddele blev først stillet af A. S. Bednyakov i artiklen "Fænomener af transitivitet i grammatiske kategorier i moderne russisk" (1941) [3] . Et stort bidrag til studiet af disse fænomener blev ydet af værker af V.V. Vinogradova, V.V. Babaitseva, L.D. Chesnokova, A.Ya. Bauder, V.N. Migirina og andre.
I moderne lingvistik skelnes der mellem to kvalitativt forskellige typer af "overgangsfænomener": transformation (dannelsen af en diakron plan) og forurening/ konvertering (dannelsen af en synkron plan). Med diakron transitivitet forsvinder et fænomen ofte, forvandles til et andet (for eksempel er en , to , tre , fire tidligere adjektiver). Nogle forskere mener dog, at der i sådanne tilfælde ikke er nogen grund til at tale om transitivitet – formentlig fordi det ikke mærkes af moderne modersmål. Ved synkron transitivitet eksisterer både originalen og den afledte side i sproget, samt fænomener af synkretisk karakter [4] .
| orddannelse ; orddannelse (sektion af lingvistik) | |
|---|---|
| Basale koncepter | |
| måder | |
| Ved dele af tale |
|
| Tilknyttede morfologiske fænomener | |
| Andre begreber |
|
| se også | orddannelse på verdens sprog |