En folkeafstemning om forfatningen i Togo blev afholdt den 30. december 1979 samtidig med parlamentsvalget . De indførte forfatningsændringer gjorde Togo til en præsidentiel republik med et et-parti politisk system . Ændringerne blev godkendt af 99,87 % af de folkelige stemmer med en valgdeltagelse på 99,4 % [1] .
Afstemningen fandt sted samtidig med parlaments- og præsidentvalg, der blev afholdt for første gang i landet efter Gnassingbé Eyademas statskup i 1967. Nationalforsamlingen , som var blevet et etkammerparlament siden Togos uafhængighed, blev opløst og 1963-forfatningen blev ophævet [2] [3] .
Eyadema grundlagde den 30. august 1969 Rally of the Togolese People (UTN), som blev det eneste tilladte parti i landet under ledelse af Eyadema. Sidstnævntes overtagelse blev efterfølgende ratificeret ved en folkeafstemning i 1972 . Ved alle tre valg afholdt i 1979, i mangel af nogen opposition, opnåede foreningen af det togolesiske folk, som modtog alle pladserne i parlamentet, og Eyadema, der blev valgt til præsident [4] , en ubetinget sejr .
Den tredje republiks forfatning havde til formål at etablere et stærkt præsidentielt styre og samtidig etablere et etpartisystem. Således stod der i paragraf nr. 10 i 1979-grundloven, at ”UTN, det eneste parti (...) udtrykker de arbejdende massers forhåbninger. (...) Det togolesiske politiske system er baseret på princippet om et enkelt parti” [5] . Formanden kunne bruge folkeafstemninger (artikel nr. 2), som også var bindende i forfatningsspørgsmål, hvis Parlamentet ikke godkendte projektet med mindst to tredjedele af dets medlemmer (artikel nr. 52) [6] .
Valg | Stemme | % |
---|---|---|
"Om" | 1 293 872 | 99,87 |
"Mod" | 1693 | 0,13 |
Ugyldige/blanke stemmesedler | 44 | - |
i alt | 1 295 609 | 100 |
Registrerede vælgere/valgdeltagelse | 1 303 970 | 99,36 |
Kilde: Direkte Demokrati |
Togo | Valg og folkeafstemninger i|
---|---|
Præsidentvalg | |
Folketingsvalg | |
folkeafstemninger |