Dragonfly og Myre

Dragonfly og Myre

Cicada and Ant, illustration af Jean Granville til en 1838-udgave af Lafontaines fabler
Genre fabel og poesi
Forfatter Ivan Andreevich Krylov
Originalsprog Russisk
skrivedato 1808
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

"Dragonfly and Myre"  - en fabel af I. A. Krylov ; skrevet senest i maj 1808 og samme år første gang offentliggjort i tidsskriftet Dramatic Herald; i de samlede værker af Krylov er placeret i den anden bog af fabler.

Plot

Guldsmeden, efter at have tilbragt sommeren i tomgang, befandt sig uden forsyninger om vinteren og henvendte sig til den flittige myre for at få hjælp. Han spurgte, hvad Dragonflyen lavede om sommeren. Da myren hørte, at guldsmede kun havde sunget hele sommeren, rådede myren hende til at gå ud og danse.

Plot historie

Fra gammel tid er to Æsops fabler med et lignende plot kommet ned til os . I den første af dem, med titlen "Myren og billen", fortælles det, hvordan skarabé -møgbillen sympatiserede med sommermyren, der arbejdede selv på et tidspunkt, hvor andre dyr hvilede. Men da vinteren kom, blev billen tvunget til at bede myren om mad, og denne gang måtte han selv lytte til moraliseringen fra myren: ”Åh, bille, hvis du arbejdede dengang, skulle du ikke sidde uden mad. nu” [1] .

En anden fabel kaldet " Myren og cikaden " findes i nogle manuskripter af den ældre udgave af Æsops samling, der er kommet i den yngre udgave, såvel som i byzantinske skolesamlinger . I den, om vinteren, henvender en cikade sig til en myre for at få hjælp . På spørgsmålet om myren, hvad lavede cikaden om sommeren, og hvorfor samlede den ikke mad til sig selv til vinteren, svarer cikaden, at den sang hele sommeren og morede forbipasserende. "Nå, dans om vinteren," svarede myren cikaden med et højt grin. Fablen slutter med en morale: "det vigtigste er at tage sig af den daglige mad og ikke spilde tid på sjov og festligheder." Plottet i "Myren og Cikaden" med myrens ironiske forslag om at danse om vinteren, henvendt til cikaden som svar på hendes historie om, hvordan hun sang om sommeren, og blev en klassiker, der gentagne gange blev gentaget af forskellige fabulister af oldtiden og moderne tid [2] .

Ifølge genfortællingen på latin i samlingen " Romulus " kendes fabelen "Myren og cikaden" Phaedrus , hvis handling adskiller sig lidt fra fabelen fra æsopiske samlinger, og som ofte udgives under navnet Æsop [3] ] . Den første poetiske udvikling af plottet, der er kommet ned til os, er fabelen "Myren og cikaden" af Babriya [4] . Det gamle Aysor- eventyr "Myren og græshoppen" [5] har et plot, der ligner Æsops .

I det 17. århundrede i Frankrig brugte Jean de La Fontaine Aesops plot til fabelen " Cikaden og myren " ( fransk:  La Cigale et la Fourmi ), som åbnede den første af hans fabler. På fransk er både ordet "la cigale" og ordet "la fourmi" feminine, så begge karakterer i La Fontaines fabel opfattes af læseren som værende feminine. Et andet træk ved den franske forfatters fabel er løftet om en udsultet cikade om at tilbagebetale gælden til myren med renter. Men Madame Ant kunne ikke lide at låne, hvilket Lafontaine kalder hende en ulempe [6] .

Prosaoversættelser af Æsops fabel til russisk har været kendt siden begyndelsen af ​​det 17. århundrede [7] . I det 18. århundrede udkom gratis poetiske oversættelser af La Fontaines fabel af en række forfattere i Rusland. I næsten alle af dem var den anden karakter af fabelen, sammen med myren, guldsmede. Dette skyldes dels det faktum, at ordet "libelle" i det 18. - tidlige 19. århundrede i dagligdags russisk fungerede som et generaliseret navn for forskellige insekter: både guldsmede og græshoppe blev kaldt det, og dels med ordets konsonans. "libelle" med ordet "kvidder": på russisk I 1700-tallets litteratur har der udviklet sig en hel tradition for at skildre guldsmede som et kvidrende, "syngende" insekt [8] . Den første i denne serie er lignelsen om A.P. Sumarokov " Dragonfly ", et betydningsfuldt sted, hvor der er optaget af en beskrivelse af de katastrofer, der ramte guldsmede.

Et træk ved Dragonfly - fabelen af ​​I. I. Khemnitser er en lykkelig slutning: af pædagogiske årsager driver myren først guldsmeden væk, men hjælper den derefter af medfølelse med brød. Udgivet af en ukendt forfatter i almanakken "Cool Hours" i februar 1793, fablen " Myren og Dragonfly " er faktisk en omarbejdelse af Chemnitzers fabel. Plottet blev også behandlet af Yu. A. Neledinsky-Meletsky (fabelen " Dragonfly ") og V. A. Ozerov (fablen " Grasshopper "), i hvis fabler fordømmelsen af ​​myren er tydeligt synlig, hvilket afspejler adelens negative holdning mod bourgeoisiet [9] [10] .

Lev Uspensky beskriver i bogen "Ordet om ord" [11] de særheder i fablen, der er forbundet med vanskeligheden ved at oversætte Lafontaines digt af Krylov.

Interessante fakta

Fablen "Dragonfly and Myre" er skrevet med fire -fods trochaisk , mens alle de andre fabler af I. A. Krylov er skrevet med fri jambisk .

Noter

  1. ↑ Æsops fabler. / Per., Art. og komm. M. L. Gasparova. - M .: Nauka, 1968. - S. 96-97.
  2. ↑ Æsops fabler. / Per., Art. og komm. M. L. Gasparova. - M .: Nauka, 1968. - S. 286.
  3. ↑ Phaedrus, Babrius . Fabler. - M .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR. - 1962. - S. 86.
  4. ↑ Phaedrus, Babrius . Fabler. - M .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR. - 1962. - S. 147-148.
  5. ↑ Tornedræber. Fortællinger, legender og lignelser om moderne assyrere. — M.: Nauka, 1974.
  6. ↑ Zhelvis V.I. "Dragonfly and Ant" som et emne for kulturel analyse. // Spørgsmål om psykolingvistik . - 2006. - Nr. 3.
  7. ↑ Tarkovsky, R. B., Tarkovskaya, L. R. Aesop in Rus', XVII århundrede: Studier, tekster, kommentarer. - SPb., 2005.
  8. ↑ Uspensky, F. B. Habent sua fata libelluae. Om historien om russiske litterære insekter. // Vestnik PSTGU . III: Filologi. - 2008. - V. 2 (12). - S. 60-80.
  9. ↑ Fomichev, S. A. Den sidste russiske fabulist. // XVIII århundrede: samling - V. 20. - St. Petersborg: Nauka, 1996.
  10. ↑ Etkind, E. G. To guldsmede og to myrer. / Prosa om poesi. - M .: Viden, 2001.
  11. ↑ Uspensky L. V. "A Word about Words", Kapitel 7 "The March of the Ages" Arkiveksemplar dateret 19. oktober 2021 på Wayback Machine