Stepan (forbud)

Stepan ( bosn. Stjepan ) var et forbud af middelalderens Bosnien fra 1204 til 1221 [1] .

Søn af ban Kulin , som lykkedes med magten. Sammen med det bosniske præsteskab boede han ved den ungarske kong Imres hof , som var hans vasal. Han bekendte sig til katolicismen [2] .

Biografi

I sin ungdom blev han holdt som gidsel ved det ungarske hof, hvor han blev opdraget af en trofast katolik. Efter sin fars død blev han forbudt i Bosnien i 1204. Under Stephens regeringstid spredte bogomilernes lære sig vidt og bredt over det sydlige Europa (inklusive Bosnien) . I 1221 sendte pave Honorius III sin legat Anconius til Bosnien, og efter at han rapporterede, at dette kætteri fandtes overalt i Bosnien, opfordrede paven den ungarske kong Andreas II til korstog mod Bosnien, men han kunne ikke reagere på pavens opfordring, da han var travlt med interne konflikter. Ærkebiskoppen af ​​Kaloch gik med til at lede kampagnen på betingelse af, at paven ville overføre åndelig myndighed over Bosnien til ham. Paven indvilligede, og i 1225 blev Bosnien, Soli og Usora overført fra det dalmatiske bispedømme til Ugrin af Kalochs jurisdiktion. Ærkebiskoppen af ​​Kaloch aftalte med herskeren af ​​Srem at organisere en fælles kampagne mod Bosnien. Alle disse begivenheder førte til det faktum, at bogomilerne i 1232 væltede Stephen og satte deres protege på Bosniens trone. Stefan flygtede til sin søn Sebislavs hof, der regerede i Usor , hvor han døde i 1236 .

Noter

1. ↑ Mandic, Dominik. Hrvati i Srbi: dva stara, razlicita naroda. - Nakladni zavod Matice Hrvatske, 1990. - S. 109.
2. ↑ Đodan, Sime. Bosna i Hercegovina - hrvatska djedovina: kroz povijesna vrela. - Meditor, 1994. - S. 67.