Synkretisme (lingvistik)

Synkretisme ( græsk : συγκρητισμός ) i lingvistik  er en konstant association i én form af flere betydninger eller betydningskomponenter, opdelt mellem forskellige former i tilfælde relateret til det givne, eller på tidligere stadier af sprogets historie [1] . Synkretiske former kan fortolkes som polysemantiske (polyfunktionelle) [2] eller homonyme [3] .

Synkretisme kan også kaldes kumulering af grammatiske betydninger [4]  - udtrykket af flere gram af forskellige grammatiske kategorier med én udelelig indikator [5] (for eksempel i russiske vintre udtrykker slutningen -a kumulativt betydningen af ​​nominativ kasus og ental ) .

Synkretisme i sproglige undersystemer

I ordforråd kan synkretisme forstås som irrelevansen af ​​visse differentielle betydningstegn for et givet leksem . Altså for russisk tante , onkel er ligegyldig tegn 'slægtskab vs. ejendom', for russisk. forældre  — tegn 'køn' [1] .

I morfologi forstås synkretisme som et træk ved paradigmets struktur , der består i homonymien af ​​betegnerne for forskellige gram i det [6] , for eksempel er kasussynkretisme [3]  sammenfaldet af formerne for nominativ og akkusative sager på russisk. bord , hav , mus , i modsætning til navneord af andre bøjningstyper ( mor , far ).

Synkretisme kan også forekomme i syntaks [2] .

Synkretisme og neutralisering

Synkretisme kan forstås som neutralisering af opposition , herunder fonemisk [7] [8] . Der er dog et synspunkt, hvorefter begreberne synkretisme og neutralisering bør skelnes: synkretisme betragtes som et irreversibelt skift i sprogets paradigmatik , der eksisterer i selve sprogsystemet [1] , og neutralisering ses som en levende proces i syntagmatik (ved brug af sprogenheder i tale ) [2] .

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Maslov Yu. S. Ordets leksikalske betydning // Introduktion til lingvistik: en lærebog for studerende. philol. og lingu. fak. højere uddannelsesinstitutioner. - 6. udg., slettet. - Sankt Petersborg. : Det filologiske fakultet, St. Petersburg State University , 2007. - S. 107. - 304 s. - 2500 eksemplarer.  - ISBN 978-5-8465-0666-4 .
  2. ↑ 1 2 3 Synkretisme (i lingvistik) - artikel fra Great Soviet Encyclopedia . 
  3. ↑ 1 2 Babaitseva V. V. Synkretisme // Lingvistisk encyklopædisk ordbog / Chefredaktør V. N. Yartseva . - M .: Soviet Encyclopedia , 1990. - 685 s. — ISBN 5-85270-031-2 .
  4. ↑ Plungyan V. A. Additiv model for morfologi og afvigelser fra den // Generel morfologi: Introduktion til problematikken: Lærebog. - Ed. 2., rettet. - M . : Redaktionel URSS, 2003. - S. 42. - 384 s. — (Ny sproglig lærebog). - 2000 eksemplarer.  — ISBN 5-354-00314-8 .
  5. ↑ Lopatin V.V. Grammatikkategori // Lingvistisk encyklopædisk ordbog / Chefredaktør V.N. Yartseva . - M .: Soviet Encyclopedia , 1990. - 685 s. — ISBN 5-85270-031-2 .
  6. ↑ Plungyan V. A. Klassifikation af morfologiske betydninger // Generel morfologi: Introduktion til problemstillingen: Lærebog. - M. , 2003. - S. 119-120.
  7. ↑ Elmslev L. Prolegomena til sprogteorien // Nyt i lingvistik / Komp., red. og vst. artikler af V. A. Zvegintsev . - M . : Forlag for udenlandsk litteratur , 1960. - Udgave. 1 .
  8. ↑ Martine A. Om bogen “Fundamentals of Linguistic Theory” af Louis Hjelmslev // New in Linguistics / Comp., red. og vst. artikler af V. A. Zvegintsev. - M . : Forlag for udenlandsk litteratur, 1960. - Udgave. 1 .