Sefer ha-Yashar | |
---|---|
hebraisk סֵפֶר הַיָּשָׁר | |
Genre | Haggadah og bibelsk parafrase [d] |
Forfatter | ukendt |
Originalsprog | hebraisk |
Dato for første udgivelse | 1552 [1] og 1625 [2] |
" Sefer ha-Yashar " ( Hebr. ספר הישר "sefer ha-yashar" - "De Retfærdiges Bog", også "Yashers Bog") er et af de senere værker af den midrashiske Haggadah , også kendt under titlerne "Toldot Adam" ("The Story of Adam") eller "Divrei ha-yamim ha-aroh" ("Long Chronicle"); fortæller om jødernes historie fra Adam til Dommernes tidsalder . Forfatteren er ukendt, den første udgave fandt sted, tilsyneladende, i det 17. århundrede. Den har fået sit navn fra " De Retfærdiges Bog " - en tabt hebraisk bog, der nævnes i Bibelen.
Tre fjerdedele af bogen er viet den før-mosaiske periode, næsten hele den sidste del af den mosaiske tid, og kun de sidste tre sider af senere historie [3] .
Hele historier er indsat i præsentationen af de Gamle Testamentes begivenheder, som ikke er i den tidligere talmudiske og midrashitiske litteratur. Den bibelske genealogiske tabel er blevet væsentligt suppleret: oprindelsen af Horiten Seir ( Horiten [4] ; Horiten Seir), som ifølge Ibn Ezra er indhyllet i dunkelhed er forklaret i "Sefer ha-Yashar" på en sådan måde, at Seir er søn af Gur (Hur), barnebarn af Gori (Hori) og oldebarn af Kainan .
Abrahams liv er beskrevet i detaljer , det er rapporteret om en stjernes tilsynekomst ved hans fødsel, ο hans to rejser til sin søn Ismail , ο Sarahs sidste dage og sidstnævntes højtidelige begravelse, som ikke kun blev overværet af Sem (hebr. Sem), Eber (Eber) og tre brødre - Aner [5] , Eshkol [ 6] og Mamre [ 7] , men også de kanaanæiske konger med deres følge.
En betydelig plads er optaget af opremsningen af de bud, der blev overført til patriarkerne af Sem og Eber; Josefs liv er meget levende formidlet .
I forbindelse med de "velsignelser", som Jakob gav sine sønner før sin død, beskriver forfatteren de blodige sammenstød mellem Kanaans konger og Jakobs sønner på grund af den forseelse, Dina blev påført , og som endte med Israels sejr .
Mange legender er indsat i beretningen om det jødiske ophold i Egypten og udvandringen , og udfylder et hul, der mærkes i den bibelske beretning om denne tid; der gives en detaljeret sang af Joshua , som kun er givet med få ord i Joshua. 10:13 .
I Venedig udkom i 1625 en udgave, som var ledsaget af et forord og et ekstra forord af forlaget. Udgiveren, Rabbi Yosèf ben Samuel haKatan , erklærede, at kilden til bogen var en kopi af et ukendt gammelt manuskript tilhørende hans far, som han havde taget fra Marokko til Italien i 1613. Den anonyme forfatter til forordet oplyste, at det originale manuskript blev reddet fra Jerusalem under ødelæggelsen af det andet tempel , kom derfra til Spanien, og efter lang tid til Napoli, at et dusin kopier af manuskriptet blev brugt til at forberede det til trykning, og at titlen " Sefer ha-Yashar " ( Hebr. ספר הישר ) blev valgt af ham til det navnløse manuskript, fordi historien er fortalt i direkte rækkefølge. Hovedteksten havde titlen "Dette er bogen om Adams historie..." ("Toldot Adam"). Det anonyme forord betragtes som en sagnsamling [3] , forlagets forord vurderes af forskere som pålideligt. [8] [9] [10] [11] [12] [13]
Selvom der i det anonyme forord ikke blev gjort direkte forsøg på at hævde at være en bibelsk bog, viser både indholdet af forordet og selve tekstens opbygning ifølge forskerne tilstedeværelsen af en sådan intention. Ekstremt hårde udtalelser fra rabbiner Leone da Modena har overlevet , og placerer denne bog i konteksten af "falsk forfatterskab"; i betragtning af at da Modena var i censurkomitéen i Venedig, er det muligt, at en direkte identifikation med den bibelske bog var indeholdt i teksten, men blev fjernet på hans anmodning. Selvom der var flere versioner af dens identifikation med andre værker vedrørende denne bog, og fortalen til nogle genoptryk understøtter versionen af et gammelt manuskript fra det andet tempels tid, var der næsten ingen, der betragtede det som en original bibelsk bog. [12] [14]
Efterfølgende udgaver havde en tendens til at inkludere et anonymt forord, men ikke et forord af Yosèf ben Samuel . [12]
Venedig-udgaven fra 1625 er den første bevarede udgave, hvis omstændighederne ved udgivelsen er pålidelige kendte. De fleste forskere kalder det den allerførste udgave af bogen. Efterfølgende udgaver er i det væsentlige genoptryk af den [8] [9] [10] [11] [12] [13] .
Der er dog versioner om et andet sted eller tidspunkt for den originale udgivelse [11] . Ifølge den jødiske historiker Leopold Zuntz udkom således den første udgave i Napoli i 1552 eller 1613; The Jewish Encyclopedia opregner Napoli i 1552 [15] ; i nogle kilder omtales denne udgave som legendarisk [10] . I den første udgave af den engelske oversættelse, lavet i New York i 1840, blev den originale tekst omtalt som den venetianske udgave af 1613 [16] . Måske er kilden til oplysninger om disse år og steder for den oprindelige udgivelse fortolkningen af de to forord til 1625-udgaven [12] . Der er også en omtale af Prag-udgaven fra 1625 [8] .
Der er mange versioner om tiden, såvel som stedet, hvor denne bog blev samlet. Der er også nogle versioner af forfatterskab, men ingen af dem har fået bred distribution, normalt kaldes kompositionen anonym.
Der er en version, der refererer værket til det 10. eller endda 9. århundrede, mens det antages, at omtalen af en af de største Tanakh-kommentatorer Ramban af den "generelt korrekte" bog kaldet "The War of the Sons of Jacob" refererer til det; forfatterskabet tilskrives den semi-mytiske rabbiner Joseph ben-Gorion, kendt som forfatteren til krøniken Josephon [17] [18]
Der findes et middelalderværk om filosofiske og etiske emner med samme titel, første gang nævnt i første halvdel af 1200-tallet. Forfatterskabet til begge bøger er fortsat ukendt; det blev ofte tilskrevet tosafisten fra det 12. århundrede fra Frankrig, Rabbeinu Tam , som skrev en bog med samme titel (udgivet i Wien, 1811), men som beskæftiger sig med halachiske spørgsmål, nogle gange til hans elever [19] [20]
Historikeren Leopold Zunz betragtede teksten skrevet i Spanien i det 11. eller 12. århundrede [3] [12] . Forfatterne af den " Jødiske Encyclopedia " anser Syditalien for at være stedet for skabelsen, mens der ikke gøres nogen antagelser om tidspunktet for skrivningen [15] .
De fleste moderne forskere daterer teksten til slutningen af 1400-tallet eller 1500-tallet, idet de anser forfatteren til det anonyme forord for at være forfatteren til hele teksten. Den lærde af jødisk mystik Joseph Dan mener, at bogen blev skabt i Italien, måske dens forfatter, eller at hans forældre var jøder, der blev fordrevet fra Spanien i 1492 . Nogle forskere bemærker, at rødderne til dette arbejde kan være flere århundreder væk fra tidspunktet for offentliggørelsen. [12] [13]
Ved kompileringen af dette værk blev der tilsyneladende brugt følgende kilder: den babylonske Talmud , " Genesis Rabbah ", " Pirke de Rabbi Eliezer ", Yalkut Shimoni , " Chronicle of Moses ", " Josippon ", " Midrash Abkir " og forskellige arabiske legender [3] .
Siden dens udgivelse har bogen vundet bemærkelsesværdig popularitet og er blevet den mest berømte af en række bøger, der eksisterer under samme navn [21] . Først i begyndelsen af det 20. århundrede blev bogen udgivet omkring 20 gange [15] , til dato er der mere end 30 udgaver kun på hebraisk [11] .
I 1674 udkom en jiddisch oversættelse i Frankfurt am Main [3] . I det 18. århundrede, en oversættelse til latin af lat. Dissertatio de Libro Recti af teologen Johann Georg Abicht [15] . Der findes en oversættelse af De Retfærdiges Bog på Ladino [22] .
1840 En engelsk oversættelse af Midrash blev udgivet i New York. Bogen fik titlen The Book of Jasher: Referred in Joshua and Second Samuel, og udgiveren MM Noah og en anonym oversætter (måske en Samuel fra Liverpool ) gav indtryk af, at kildeteksten var "De Retfærdiges Bog", der henvises til. i Bibelen. Et genoptryk af denne bog lavet i 1887 i Salt Lake City af mormoner blev bredt udsendt . [11] [23] [24] Der er en anden engelsk oversættelse af Reform Rabbi Dr. Edward BM Browne , og udgivet i New York i 1876 [25] .
The Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron og dets grundlag - " Jewish Encyclopedia " kalder London-udgaven af bogen The Book of Jasher fra det 18. århundrede (den såkaldte Pseudo-Jasher ) for en oversættelse af "Sefer ha-Yashar" "denne tekst havde dog kun nogle skæringspunkter med Midrash ספר הישר . Da aviser i 1828 rapporterede, at en oversættelse af den bibelske "Book of the Righteous" (et genoptryk af Pseudo-Jasher ) var blevet udgivet i England, og derefter rapporter fra en vis Samuel fra Liverpool om arbejdet med en oversættelse af en bog under samme titel (vi taler måske om arbejdet med en oversættelse af et midrash, udgivet i New York i 1840), erklærede Leopold Zunz, at der i begge tilfælde var tale om et middelalderligt midrash. [3] [15]
I 1982 udkom en akademisk udgave på hebraisk i Jerusalem, redigeret af den jødiske mystikforsker Joseph Dan [12] [13] .
Ledig:
Oversat af Breanainn fra en uspecificeret tekstkilde :
I en uidentificeret oversættelse på vreke.com :
Oversat (af en unavngiven oversætter) fra den engelske oversættelse af Moses Samuel:
Og Kain kendte sin hustru i de dage, og hun blev frugtsommelig og fødte en søn, og hun kaldte ham Henok og sagde: "På dette tidspunkt begyndte Herren at give ham fred og ro på jorden."
Og Irad blev født af Henoku, og Irad avlede Mehuiel, og Mehuiel avlede Matushel.
Og det skete i det hundrede og tredivte år af Adams liv på jorden: han kendte igen Eva, hans hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en søn i hans lignelse og i hans billede, og hun kaldte ham Shet og sagde: "Fordi Gud har ordineret mig et andet afkom i stedet for Abel, for Kain slog ham ihjel."
Og Sheth levede hundrede og fem år, og han avlede en søn; og Shet kaldte sin søns navn Anosj og sagde: "For på denne tid begyndte menneskenes sønner at formere sig og knuse deres sjæle og hjerter, idet de syndede og gjorde oprør mod Gud."
Og Anosj levede halvfemsindstyve Aar, og han avlede Kainan.
Og Navnene på Kainans Børn er disse: Navnet på den førstefødte var Maleleel, den anden var Enan, og den tredje var Mered, og deres Søstre var Ada og Zilla; dette er de fem af Kainans børn, som blev født ham.
Og Maleleel, Kenans søn, levede femogtres år, og han avlede Jered; og Jared levede toogtres år, og han avlede Henok.
Og Enok levede femogtres år, og han avlede Matuslach; og Henok vandrede med Gud efter Matushla's fødsel, og han tjente Herren og hadede menneskers onde veje.
Og disse er Henoks efterkommere: Matushla, Elisa og Elimelek, tre sønner; og deres søstre var Melka og Naama, og Matusla levede syv og firs år, og han avlede Lamek.
13 Og Lameks Hustru blev frugtsommelig og fødte ham en Søn på den Tid ved den aarlige Omvendelse. 14 Og Matushla kaldte hans navn Noa og sagde: "Jorden hvilede i hans dage og var fri for laster," og Lamek, hans far, kaldte hans navn Menachem og sagde: "Denne vil give os hvile i vore gerninger og arbejde i landet, som han forbandede Gud".
Og Kain kendte sin hustru i de dage, og hun blev frugtsommelig og fødte en søn, og han kaldte hans navn Enok og sagde: På den tid begyndte Herren at give ham hvile og ro på jorden.
Og dette er Enoks, Metusalems, Elisa og Elimeleks Slægtsbog, tre Sønner, og deres Søstre var Melka og Nama, og Metusalem levede syvogfirs Aar og avlede Lamek.
Og Kain kendte sin Hustru i de Dage, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Og han kaldte hans navn Enok og sagde: På den tid begyndte Herren (JHWH) at give ham hvile og ro på jorden.
Og dette er Enoks, Metusalems, Elisa og Elimeleks slægtsbog, tre sønner, og deres søstre var Melka og Nama. Og Metusalem levede syv og firs år og avlede Lamek.
13 Og Lameks Hustru blev frugtsommelig og fødte ham en Søn ved Årsskiftet. 14. Og Methusalem kaldte hans navn: Noa (Noach), idet han sagde: Jorden hvilede (naha) i hans dage og holdt op med at falde sammen. Og Lamek, hans fader, kaldte ham Menachem og sagde: denne vil trøste (Yenachem) os i vore gerninger og ubetydelige arbejde i det land, som Gud forbandede ( JHWH ).
![]() |
|
---|---|
I bibliografiske kataloger |