En fløjtende blanding er en pyroteknisk blanding designet til at frembringe en fløjtende lyd. Det er et fast drivmiddel, der presses ind i et rør under tryk. Fløjteeffekten opstår på grund af den høje forbrændingshastighed af sådanne blandinger og en række mikroeksplosioner på deres overflade. En nødvendig betingelse for forekomsten af lydvibrationer og opretholdelse af driften af en pyroteknisk fløjte er presningen af sammensætningen og det frie rum mellem enden af den brændende overflade og rørets snit. Presning gør det muligt at opnå komprimering af brændstofladningen, hvilket øger dens mekaniske styrke og eliminerer porer, hvilket kan føre til ukontrolleret udbredelse af flammen ind i brændstofladningen og dens eksplosion. Det frie rum mellem forbrændingsfladen og den åbne ende af røret fungerer som en akustisk resonator, der sætter grundfrekvensen for lydvibrationer. For at stabilisere blandingen og forbedre dens rheologiske egenskaber tilsættes et yderligere mineralsk smøremiddel til sammensætningen i en mængde på op til 5%. Smøring hjælper med at reducere friktionen mellem de faste partikler i blandingen, reducere deres følsomhed over for friktion og forbedre presningen på grund af en mere ensartet kraftoverførsel mellem lagene i den pressede søjle. For at øge fløjtens volumen og forbrændingshastigheden indføres oxider af kobber eller jern i blandingen i en mængde på op til 1%. Piskeblandinger kan presses med en hydraulisk presse i overensstemmelse med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes ikke hammerstop på grund af den høje eksplosionsrisiko. Historisk set var en blanding af bertholletsalt og gallussyre den første til at brænde i et rør ledsaget af fløjt, men tilstedeværelsen af chlorater i fløjtesammensætninger øger deres følsomhed over for friktion og stød kraftigt, derfor blev sådanne sammensætninger erstattet af blandinger baseret på kaliumperklorat. Den mest berømte sammensætning i dag er en blanding af kaliumperchlorat og natriumbenzoat i et forhold på 70 til 30.