Reibo, Maxim

Maxim Reibo
fr.  Jean Francois Maxime Raybaud
Fødselsdato 19. juni 1795( 19-06-1795 ) [1]
Fødselssted
Dødsdato 1. januar 1894( 1894-01-01 ) (98 år)
Et dødssted
Land
Beskæftigelse officer , forfatter , diplomat
Præmier og præmier

Kommandør af Carlos III-ordenen med stjerne

Maxime Raybaud ( fr.  Jean-François-Maxime Raybaud ; 1795  - 1894 ) var en fransk officer og forfatter, filhellen og deltager i den græske befrielseskrig [2] [3] .

Biografi

Vi har ikke data om Reibos barndom og tidlige liv.

Ved sin ankomst til Grækenland i 1821 vil den græske historiker A. Vakalopoulos kalde ham en tidligere Napoleons officer [4] . Reibo selv begrænsede sig i begyndelsen af ​​sine græske erindringer udgivet i 1824 til sætningerne "kom i tjeneste i 1813", "forlod hæren ved en reduktion i december 1820". Dette får den moderne britiske historiker William St. Clair til at se sin deltagelse i den græske befrielseskrig som en søgen efter en ny karriere. Samme sted, i Erindringerne, omtaler Reibo sig selv som oberstløjtnant ( oberstløjtnant ).

I juli 1821, efter at have mødtes i Marseille med Alexander Mavrocordato , rejste Reibo sammen med ham på skibsrederens brig fra øen Hydra til oprørerens Grækenland [5] . Sammen med dem på skibet var 70 frivillige fra den græske diaspora, 4 franske og 3 italienske frivillige. Den 2. august 1821 ankrede skibet i lagunen i byen Messolongion [6] .

Reibo var en deltager i belejringen og var vidne til erobringen af ​​Tripolitsa i oktober 1821 [7] , mens han oprindeligt befandt sig i Dmitry Ypsilantis hovedkvarter . Samtidig hævder den moderne engelske forfatter Douglas Dakin, at Reibo på dette tidspunkt havde formået at "hjælpe" de græske oprørere i Makedonien [8] [9] .

Ved slaget ved Peta , hvor det første regulære regiment (faktisk en bataljon) af den græske hær, bestående af grækere fra diasporaen og udenlandske frivillige, mistede halvdelen af ​​sin styrke, var Reibo i hovedkvarteret for Alexander Mavrokordatoa [10] .

I juli 1822, i byen Messolongion, førte Reibo 25 overlevende fra Peta Philhellenes til at affyre en ceremoniel salve til minde om deres døde kammerater.

Reibaud vendte tilbage til Frankrig, hvor han i 1824 udgav sine græske erindringer, ledsaget af topografiske planer ("Mémoires sur la Grèce pour servir à l'histoire de la guerre de l'Indépendance, accompagnés de plans topographiques" Paris 1824) [11] . Græske historikere betragter Reibaud som den mest pålidelige af alle franske erindringsskrivere og historikere fra de første år af revolutionen. Samtidig afslører Reibaud i sine erindringer fiktionerne, ironisk nok og fordømmer en anden fransk filhellen, Olivier Voutier , som udgav sine "Memoires sur la guerre actuelle des Grecs" (Erindringer om den græske krig i dag - Paris , 1823) om året. tidligere [12] .

I september 1825 vendte Reibaud tilbage til Grækenland og førte den første afdeling af frivillige sendt af den franske filhelleniske komité. Hvorefter Reibaud vendte tilbage til Frankrig og ledede en af ​​to nye afdelinger af frivillige sendt af den franske filhelleniske komité i 1826.

I november 1826 deltog Reibo i spidsen for 70 regulære soldater i det mislykkede razzia af John Kolletis på øen Euboea [13] .

Ifølge den britiske samtidshistoriker William St. Clair førte Reibauds ironi og fjendskab over for Woutier, som også vendte tilbage til Grækenland i 1826, til en duel mellem de to franskmænd. Både Voutier og Reibo blev skadet i duellen, Reibo mere alvorligt [14] .

Reibaud tog til Frankrig og vendte tilbage til Grækenland igen i 1828 for at udgive en avis. Med støtte fra John Kapodistrias grundlagde han et trykkeri i byen Patras , hvor han udgav den fransksprogede avis Vestnik Vostoka ( Vestnik Vostoka - Patras )[15] [16] . Avisen udkom indtil 1829 [17] [18] [19] [15] .

Efterfølgende nævnes Reibaud som direktør for forskningsfakultetet ved den franske nationale militærskole og ridder af Æreslegionens orden [20] .

Noter

  1. ↑ Jean François Maxime Raybaud // http://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=LH/2273/16
  2. ↑ Dossier de la Bibliothèque Arbaud (Aix-en-Provence) sur Raybaud, Louis Maxime - R Raybaud 078 - E-Corpus (ikke tilgængeligt link) . Hentet 10. november 2012. Arkiveret fra originalen 23. september 2015. 
  3. ↑ Ανέμη - Ψηφιακή Βιβλιοθήκη Νεοελληνικών Σπουδών - Memoires service sur a la Grece ... Hentet 10. november 2012. Arkiveret fra originalen 2. januar 2015.
  4. ↑ [Αποστ. E. Βακαλόπολος, επίλεκτες βασικές πηγές της ελληνικής επαστάσεως 1813–1825, βάνιας θεσσαλονίκη, τομ A, σελ.342]
  5. ↑ That Greece Might Still Be Free: The Philhellenes in the War of Independence - William St Clair - Βιβλία Google . Hentet 3. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 1. maj 2021.
  6. ↑ Παναγιώτης Κανελλόπουλος - Στοχασμοί γύρω από το '21 . Hentet 10. november 2012. Arkiveret fra originalen 1. maj 2021.
  7. ↑ [Αποστ. E. Βακαλόπολος, επίλεκτες βασικές πηγές της ελληνικής επαστάσεως 1813–1825, βάνιας θεσσαλονίκη, τομ A, σελ.34351]
  8. ↑ Den græske kamp for uafhængighed, 1821-1833 - Douglas Dakin - Βιβλία Google . Hentet 3. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 3. januar 2015.
  9. ↑ Douglas Dakin, The Unification of Greece 1770-1923, σελ.73, ISBN 960-250-150-2
  10. ↑ [Δημήτρης Φωτιάδης, Ιστορία τού 21,ΜΕΛΙΣΣΑ,1971,τ.B,σελ.212]
  11. ↑ [Δημήτρης Φωτιάδης, Ιστορία τού 21,ΜΕΛΙΣΣΑ,1971,τ.Δ,σε]λ.472
  12. ↑ [Αποστ. E. Βακαλόπολος, επίλεκτες βασικές πηγές της ελληνικής επαστάσεως 1813–1825, βάνιας θεσσαλονίκ Mean, σελ.16]
  13. ↑ [Δημήτρης Φωτιάδης, Ιστορία τού 21,ΜΕΛΙΣΣΑ,1971,τ.Γ,σελ.298]
  14. ↑ That Greece Might Still Be Free: The Philhellenes in the War of Independence - William St Clair - Βιβλία Google . Hentet 3. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 3. januar 2015.
  15. ↑ 1 2 Karl Marx, Friedrich Engels Gesamtausgabe (MEGA)  (tysk) . - Akademie Verlag , 2007. - ISBN 3050034882 . Arkiveret kopi (ikke tilgængeligt link) . Hentet 3. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 29. december 2013. 
  16. ↑ Αξιοσημείωτα - Πρόσωπα - Φιλέλληνες (1821-1829) - Francois Maxim Raybaud (1795-1894) . Hentet 10. november 2012. Arkiveret fra originalen 24. marts 2011.
  17. ↑ Tr. E. Sklavenitis; K.sp. Staikos. Oak Knoll: Indledende bemærkning . Dato for adgang: 16. september 2012. Arkiveret fra originalen 7. januar 2013.
  18. ↑ Γεώργιος Χριστόπουλος. Ιστορία του Ελληνικού Έθνους  (neopr.) . - Εκδοτική Αθηνών, 2000. - T. 12. - S. 139. - ISBN 9602130954 .
  19. ↑ Edward Wigglesworth; Thomas Gamaliel Bradford. Encyclopædia Americana  (ubestemt) . - Thomas, Cowperthwait, & co, 1850. - Vol. 9. - S. 258.
  20. ↑ http://cgpc06.org/pages/divers/personnalit%C3%A9sxx/pages/raybaudAHM.htm  (downlink)