| José Regio | |
|---|---|
| Havn. Jose Regio, Jose Maria dos Reis Pereira | |
| Navn ved fødslen | Jose Maria dos Reis Pereira |
| Fødselsdato | 17. september 1901 |
| Fødselssted | Vila do Conde |
| Dødsdato | 22. december 1969 (68 år) |
| Et dødssted | Vila do Conde |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | forfatter |
| Retning | Modernisme |
| Autograf | |
| regio.pt | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
José Régio (fødenavn José Maria dos Reis Pereira , port. José Régio, José Maria dos Reis Pereira , 17. september 1901 , Vila do Conde - 22. december 1969 , ibid) - portugisisk forfatter, den største repræsentant for den anden bølge af Portugisisk modernisme .
I 1925 dimitterede han fra licentiatet i Coimbra . Hans afhandling, hvor Fernando Pessoa og Mário de Sá Carneiro blev præsenteret i fuld længde for første gang , blev udgivet i 1941 under titlen "A Small History of Modern Portuguese Poetry" og opnåede betydelig berømmelse. Fra 1927 holdt han foredrag i Portugal og Frankrig om portugisisk modernisme. En af grundlæggerne af det indflydelsesrige litterære og kunstneriske tidsskrift Presença ( Yav , 1927-1940, 54 numre blev udgivet). Han tilbragte det meste af sit liv (1928-1967) i Portalegre . Han var en ivrig kunstsamler.
Døde af et hjerteanfald . I 1971 blev José Régio-museet åbnet i Portalegre .
Pris for den største avis Diário de Notícias (1966). National Poetry Award (1970, posthumt). Flere af hans værker blev filmatiseret af Manuel de Oliveira .
I 1965 indspillede Amália Rodrigues José Régios "Portuguese Fado" (musik af Alain Allman) på en cd. Denne fado fra Régios første bog er skrevet i overensstemmelse med den lange tradition for fado, en specifik genre af portugisisk sang, der dukkede op på gaderne i Lissabon i anden halvdel af det 19. århundrede, først som sømænds sange. I forskellige versioner er den stadig en af de mest elskede, ikke kun i Portugal, men i hele verden. I den synger den portugisiske nations "saudade" sig selv. Jeg tror, at folkets kærlighed til "portugisisk Fado" modbeviser påstandene fra dem, der mener, at for det moderne Portugal har dette ord mistet sin tidligere magiske betydning.
Portugisisk fado
Da du blev født, fado, Det
var roligt i to uger i træk,
Han udjævnede havets vidde.
Da var det ord født,
I brystet af en ung sømand,
På vagten sang han længselsfuldt,
På vagten sang han længselsfuldt.
Hvilket under er det,
Mit land i den blomstrende dal!
Spaniens røde kyst
Kan du ikke se herfra?
Og de portugisiske stimer?
Jeg er blind af tårer, jeg kan ikke se.
Hans ord fløj fra hans læber
På en karavel
Solnedgang skarlagenrødt blod.
De læber sang om huset,
kys brændte på dem,
kun havet kyssede dem,
kun havet kyssede dem.
Farvel, Maria, med dig
Vi vil tro på held.
Og jeg lover nu:
Lad os gå med dig til talerstolen,
hvis Gud, efter at have bestemt andet,
ikke vil skjule mig i afgrunden.
Og endnu en fado lød
På en stille aften, der bragte glæde,
Og himlen lyste, jublende,
På en anden karavel rev et ord
fra en anden sømands læber,
på vagten sang han længselsfuldt,
på vagten sang han længselsfuldt.
Fado Portugês
O Fado nasceu um dia,
quando o vento mal bulia
eo céu o mar prolongava,
na amurada dum veleiro,
no peito dum marinheiro
que, estando triste, cantava,
que, estando triste, cantava.
Ai, que lindeza tamanha,
meu chão, meu monte, meu vale,
de folhas, flores, frutas de oiro,
vê se vês terras de Espanha,
areaias de Portugal,
olhar ceguinho de choro.
Na boca dum marinheiro
do frágil barco veleiro,
morrendo a canção magoada,
diz o pungir dos desejos
do lábio a queimar de beijos
que beija o ar, e mais nada,
que beija o ar, e mais nada.
Mae, adeus. Adeus, Mary.
Guarda bem no teu sentido
que aqui te faço uma jura:
que ou te levo à sacristia,
ou foi Deus que foi servido
dar-me no mar sepultura.
Ora eis que embora outro dia,
quando o vento nem bulia
eo céu o mar prolongava,
à proa de outro velero
velava outro marinheiro
que, estando triste, cantava,
que, estando triste, cantava.