Pugno, Raul Stefan

Raul Stephan Pugno
fr.  Raoul Pugno
grundlæggende oplysninger
Fødselsdato 23. juni 1852( 23-06-1852 ) [1] [2] [3]
Fødselssted
Dødsdato 3. januar 1914( 03-01-1914 ) [2] [3] (61 år)
Et dødssted
Land
Erhverv komponist , pianist , musikpædagog , organist , kordirigent
Værktøjer klaver
Genrer opera
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Raoul Stéphane Pugno ( fransk :  Raoul Stéphane Pugno ; 23. juni 1852 , Montrouge  - 3. januar 1914 , Moskva ) var en fransk pianist og komponist af italiensk oprindelse.

Han dimitterede fra Paris Conservatoire ( 1869 ) hos Georges Mathiat (klaver) og Ambroise Thomas (komposition). I 1872 - 1878  - organist , derefter indtil 1892  - korleder i Paris-katedralen Saint-Eugene. I 1892-1901 var han  professor ved konservatoriet i Paris, hvor han først underviste i harmoni, og efter Henri Fissots død i 1896 tog han sin klaverklasse [4] .

Pugno har givet koncerter som solist siden 1871 . Særligt bemærkelsesværdig var hans duetter med Eugene Ysaye og Claude Debussy (to klaverer). Derudover forbandt 10 års samarbejde Pugno med Nadia Boulanger : for Pugno skrev Boulanger hendes Rhapsody for Piano and Orchestra (uropført i 1913  i Berlin med Blutner Orchestra ), og vokalcyklussen "Clear Hours" ( fr.  Les heures claires ; 1909 , baseret på vers af Emile Verharn ) og operaen Den døde by ( fr.  La ville morte ; 1914 , baseret på Gabriele d'Annunzio ) komponerede Pugno og Boulanger sammen. Operaen blev dog aldrig opført, fordi Pugno døde uventet under en russisk turné. Derudover skrev Pugno fire operaer, tre operetter, otte balletter, oratoriet The Resurrection of Lazarus ( 1879 ) og mange klaverstykker. Redigerede udgaver af værker af Chopin og Massenet .

Pugno var en af ​​de første pianister, hvis spil blev optaget ( 1903 ).

Noter

  1. Stephane Raoul Pugno // Léonore database  (fransk) - ministère de la Culture .
  2. 1 2 Raoul Pugno // Encyclopædia Britannica 
  3. 1 2 3 4 5 Archivio Storico Ricordi - 1808.
  4. Imbert H. Médaillons contemporains  - Paris: Fischbacher, 1902. - S. 373.

Links