Populisme
Populisme (af lat. populus - folk ) er en politik , der appellerer til masserne og lover dem en hurtig og nem løsning på akutte sociale problemer .
Populisme er baseret på en eller anden politisk krafts ønske om at vinde massernes tillid og støtte, for at behage folket. Samtidig er de populistiske politikeres reelle mål (kampen om magten, berigelse og lignende) som regel skjult bag socialt attraktive ideer.
Populister baserer deres retorik på almindelige menneskers økonomiske og sociale interesser. Mange populismeforskere har siden 1980'erne betragtet populisme som en retorikstil, der ikke kan tjene én, men flere ideologier . Afhængig af den understøttede ideologi skelnes der mellem venstre- og højrepopulisme .
Mange populister præsenterer sig selv som forsvarere af bestemte regioner eller særlige sociale grupper, såsom for eksempel arbejdere og bønder, mænd eller kvinder, beboere i byer eller landdistrikter, religiøse samfund eller ikke-religiøse grupper, repræsentanter for en eller anden race, arbejdere i noget industri osv. Yderligere. I retorikken bruger populister ofte en dikotomi ("enten-eller"-princippet, det vil sige "der er ingen tredje ") og hævder at udtrykke flertallet af befolkningens interesser.
Populisme efter land
Populisme er en monarkistisk konservativ ideologi i Bhutan , det ideologiske grundlag for " Folkets Demokratiske Parti ".
Populister inkluderer også:
- " populisterne " i Rusland , som begge var tilhængere af den agrariske socialismes overvægt og ivrige antikapitalister ;
- autoritære regimer i Brasilien og Argentina i 1930'erne , hvis essens var kravet om at indføre en protektionistisk økonomi;
- bevægelse i Vesteuropa i 1980'erne [2] [3] .
Se også
Noter
- ↑ bonikowski_-_trumps_populisme. . Hentet 11. januar 2021. Arkiveret fra originalen 15. november 2020.
- ↑ Gribovsky Vasily Sergeevich. Højrepopulisme: træk ved et politisk fænomen // Scientific and Analytical Bulletin fra Institute of Europe ved Det Russiske Videnskabsakademi. - 2019. - Udgave. 1 . Arkiveret fra originalen den 9. maj 2021.
- ↑ Dmitry Viktorovich Shmelev. Venstrepopulisme i vestlige lande. Fænomenet J.-L. Melenchon // Skitser af globale transformationer: politik, økonomi, jura. - 2018. - T. 11 , no. 3 . — s. 69–84 . — ISSN 2542-0240 . Arkiveret fra originalen den 5. juli 2022.
Litteratur
- Goetz N. Bedeutung und Tendenzen des Rechtspopulismus unter Berücksichtigung des Aspekts Migration, München, 2006. S. 3.
- Geden O. Rechtspopulismus. Funktionslogiken-Gelegenheitsstrukturen-Gegenstrategien. Berlin: Stiftung Wissenschaft und Politik, 2007. S. 5
- Werner T. Bauer. Rechtsextreme und rechtspopulistiske Parteien i Europa. Wien, 2014. S. 5.
- Werz N. Populismus. Populisten i Übersee und Europa, Opladen 2003. S. 15-43.
- Collier R. Populisme. International Encyclopedia of Social and Behavioral Sciences, Oxford: Elsevier. 2001. S. 5. Mudde C. Folkets stemmer: Populisme i Europa og Latinamerika sammenlignet. Arbejdspapir nr. 378, 2011. S. 4.
- Pelinka A. Die FPÖ in der vergleichenden Parteienforschung. Österreichische Zeitschrift für Politikwissenschaft nr. 31, 2002. S. 285
- Bryce , "The American Republic", bind II, M. 1890.
- Jan-Werner Müller, Hvad er populisme?, 2018.
- Alexander Becker , "Yegor Gaidar pegede på konsekvenserne af populistisk politik." - "I dag", 02/08/1996. — Nr. 18
- artiklen "Populism", Modern Encyclopedia, 2000
- Vladimir Pekhtin , næstformand for statsdumaen: "Der bør ikke være nogen populisme." - Folketingets avis, 08.11.2005. — nr. 1812 (1181)
Links
- Jan-Werner Müller Hvad er populisme? = Var det Populismus? Et essay. -M.: Red. Handelshøjskolens hus, 2018. — 144 s.
 Ordbøger og encyklopædier | ||||
|---|---|---|---|---|
| ||||