Mellempersisk

Det mellempersiske sprog (pahlavi, pahlavi ( lit. " parthian "); selvnavn - pārsīk eller pārsīg  "persisk") er et dødt mellemiransk sprog i den sydvestlige gruppe. Det er en fortsættelse (forskellene er af dialektisk karakter) af det gammelpersiske sprog og forgængeren til nypersisk . Det oprindelige område - den sydlige del af Iran  - Pars (Fars) , derefter - det litterære og officielle sprog i hele Persien under sassanidernes tid ( III - VII århundreder ). Fra det 7. århundrede, efter arabernes erobring af Iran , blev det bevaret i de zoroastriske samfund i Iran og Indien .

Skelne:

• såkaldte. bog Mellempersisk - sproget i åndelig (zoroastrisk) og sekulær litteratur;
• Manikæisk mellempersisk er sproget i de manikæiske samfunds dokumenter.

To skriftsystemer [1] blev brugt , baseret på forskellige varianter af aramæisk skrift :

• Pahlavi - heterografisk ;
• manikæisk - fonetisk.

De ældste monumenter er legender på mønterne fra herskerne i Pars ( II århundrede f.Kr. ).

Mellempersisks vigtigste litterære monument er oversættelsen af ​​Avesta fra det avestanske sprog . En senere form for mellempersisk er repræsenteret af Parsi (Pazend) sproget, et overgangssprog til det nypersiske sprog , som blev bevaret som et udelukkende litterært [2] blandt parserne , og blandt "behdinerne" eller Gebras i Iran, som dog også oftere bruger det klassiske persiske litterære sprog som litterært sprog.

Overgang til klassisk farsi

Den moderne efterkommer af mellempersisk er nypersisk. Ændringerne mellem senmiddelalderfarsi og tidlig nypersisk var meget gradvise, og i det 10.-11. århundrede var mellempersiske tekster ret læselige (selvfølgelig, jeg mener højt) og forståelige for talere af tidlig nypersisk. Der er dog visse forskelle, der allerede har fundet sted siden omkring slutningen af ​​det 10. århundrede:

• dråbe indledende ubetonede vokaler;
• vokalepentese i indledende konsonantklynger;
• tab af -g i slutningen af ​​ord;
• at erstatte den indledende w- med b- eller (gw- → g-);
• væsentlige ændringer i verbsystemet, hovedsagelig tabet af en række konjunktive og optative former (nogle forstenede former for deres brug er bevaret i det klassiske poetiske sprog), en øget brug af verbale præfikser;
• ændringer i ordforråd, især udskiftning af et stort antal originale ord med arabisms , Turkisms , og fra det 19. århundrede med ordene på engelsk, fransk og endda (sjælden - samovar, estakan) af det russiske sprog.
• Udskiftning af pahlavi- og manikæiske skrifter, hvoraf den første var logografisk , med det arabiske alfabet , hvortil fire bogstaver blev tilføjet.

Sproglige karakteristika

Morfologi

Navneord

Mellempersisk skelnede mellem ental og flertal, relikvier af det dobbelte forsvandt. Flertal var markeret med suffikset
-ān , sandsynligvis fra gammelpersisk. - ānam
- īhā , sandsynligvis fra oldpersisk -θwa Entalsformer
kunne følge tallet 2 eller flere, ligesom et flertalspronomen:
For eksempel: dō bunistag "2 hovedprincipper, 2 arketyper"
var kas "mange mennesker"

Derudover kendte det mellempersiske sprog det abstrakte suffiks - īh , der nogle gange optrådte som et kollektivt flertal:
zanīh "kvinder"
gurgīh "ulve"
šēdaspīh "romere, byzantinere" ("har hvide heste")

Der er 2 former i sprogets tidlige periode, men i senere former begyndte den direkte kasus at forsvinde (den direkte kasus var en fortsættelse af den oldpersiske nominative enhed - a , avestan - ō ), og senere formerne for de indirekte sagsenheder begyndte at forsvinde. tal (fra gammelpersisk eller genitiv - ahyā , avestansk - ahe ; gen. flertal på - ā / ī / ūnām ):

i tilfælde af r - baser var der følgende deklination:

Adjektiver ændrer sig som navneord. Ordstilling overholdes ikke strengt:
frēstagān wuzurgān = wuzurgān frēstagān

A) Et styrende navneord går forud for et definerende navneord eller anden egenskab:
1. Med relativ partikel ( izafet ):
xwadāy ī xwadāyān "herrernes herre, gudernes gud"
dēn ī weh "god tro"
pus ī mand "min søn"

2. Uden relativ partikel:
pusān rōšnān "lysets sønner"'
šahryār wuzurg "store prins"

Når det styrende navneord er markeret med den ubestemte artikel, er isafet elimineret: dast-ē jām "en håndfuld trofæer (nogle få trofæer)"
kanīzag- ē vih "venlig pige"
B) det regerende navneord går forud for det regerede:
ērān šahr "iranernes land"
ādarān šah "konge af ild"
garm xwarišn "varm mad"
mand pus "min søn"

Et eksempel på et relativt pronomen som en direkte objekt:
u-mān mā bar ō gumāngarīh "og led os ikke i fristelse"

Navn adjektiv

De har grader af sammenligning, som på mange indoeuropæiske sprog:

A) jf . form : - tar , - dar (efter vokaler, r, m og n) az og kū az wad wattar "
det værste af det værste" kam wattar ast kū "mindre dårligt end (som)" B) Fremragende : - tom , - dom (efter vokaler, r, m og n) Nogle adjektiver tager superlativsuffikset - ist , for eksempel forstenet: wahišt (lit. - "bedst"), "behešt er nu forstenet og betyder på klassisk og moderne farsi - "paradis".

Verbum

Udsagnsord i nutid ( Praesens )

Bundt

Nuværende participium
er āg og -ān , og forstenede rester af former i - og .

Forpligtelsesled eller verbalt navneord - išn .

Midtled -t , -tag . _

Med deres hjælp dannes former for datid analytisk ved hjælp af en flok.
Infinitiv : - tan

Noter

1. ↑ Nyberg H.S., A manual of Pahlavi, pt. 1, Tekster, alfabeter, indeks..., Wiesbaden, 1964; pt. 2, Ideogrammer, ordliste…, Wiesbaden, 1974
2. ↑ Tales blandt parsis- gujarati , engelsk og hindustani i form af urdu eller hindi , har gebrerne deres egen dialekt "gabri" - ikke relateret til persisk.

Litteratur

• Molchanova E.K. Hovedspørgsmålene om syntaksen for det mellempersiske sprog (bog Pahlavi): Abstract af afhandlingen. dis. til ph.d. philol. Videnskaber. M., 1966.
• Rastorguyeva V. S. Komparativ-historisk grammatik af vestiranske sprog. Fonologi. M., 1990.
• Rastorgueva V.S. Mellempersisk sprog. M., 1966.
• Rastorguyeva V.S., Molchanova E.K. Mellempersisk sprog // Fundamentals of Iranian Linguistics. Mellem-iranske sprog. M., 1981.
• Pahlavi // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.

Links

• Mellempersisk-engelsk-russisk ordbog. Tekstbibliotek (mellempersisk-russisk paralleltekst)
• Wikimedia Incubator har en prøvesektion af Wiktionary på pahlavi-sproget
• Mellempersiske tekster om TITUS

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron jorden rundt Lille Brockhaus og Efron Britannica (online) Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	BNF : 11961433d GND : 4120263-6 J9U : 987007555716905171 LCCN : sh85096602