Lovgivende valg i Schweiz (1911)

Parlamentsvalg i Schweiz blev afholdt den 29. oktober 1911. Det Frie Demokratiske Parti beholdt et absolut flertal i parlamentet og vandt 115 af de 189 nationalrådssæder [1] .

Valgsystem

189 deputerede i Nationalrådet blev valgt i 49 enkelt- og flermandskredse. Fordelingen af ​​mandater var proportional med befolkningen: et sæde i parlamentet til 20.000 borgere [2] .

Afstemningen blev gennemført efter systemet i tre runder. I første og anden runde skulle en kandidat vinde et absolut stemmeflertal for at blive valgt, i tredje runde var et simpelt flertal tilstrækkeligt. Hver efterfølgende runde blev afholdt efter elimineringen af ​​den kandidat, der fik det mindste antal stemmer [2] .

Valg til det nationale råd blev afholdt under en ny føderal lov vedtaget den 23. juni 1911. Efter folketællingen 1910 blev antallet af folketingsmandater øget fra 167 til 189 suppleanter, samtidig med at det samme antal valgkredse blev bevaret. Kantonerne Bern og Zürich fik hver 3 ekstra pladser, kantonerne Aargau , St. Gallen og Vaud fik 2 ekstra pladser hver , kantonerne Basel-Land , Basel-Stadt , Fribourg , Graubünden , Lucerne , Neuchâtel , Solothurn , Ticino og Thurgau fik en ekstra plads hver plads. En folkeafstemning i 1910 om at indføre forholdstalsvalg til Nationalrådet og direkte valg til Forbundsrådet blev afvist af vælgerne.

Resultater

Den højeste valgdeltagelse blev registreret i kantonen Aargau , hvor den var på 83,1 %, hvilket var endnu højere end i den obligatoriske kanton Schaffhausen (80 %). I kantonen Obwalden var valgdeltagelsen den laveste (21,1%).

Noter

1. ↑ Valg til Nationalrådet 1848–1917: Mandatfordeling efter parti eller politisk orientering Arkiveret 23. september 2015. bfs
2. ↑ 1 2 Dieter Nohlen & Philip Stöver (2010) Elections in Europe: A data handbook , p1886 ISBN 9783832956097
3. ↑ Thomas T Mackie & Richard Rose (1991) The International Almanac of Electoral History , Macmillan