| ← 1985 1990 → | |||
| Parlamentsvalg i Pakistan (1988) | |||
|---|---|---|---|
| 1988 | |||
| 16. november | |||
| Viser sig | 43,5 % | ||
| Kandidat | Benazir Bhutto | Nawaz Sharif | |
| Forsendelsen | PNP | IDA | |
| Steder modtaget | 94 | 56 | |
| stemmer | 7.546.561 (38,5 %) |
5.908.741 (30,2 %) |
|
| Valgresultat | PNP sejr . Benazir Bhutto blev Pakistans premierminister. | ||
Folketingsvalget i Pakistan blev afholdt den 16. november 1988 . De valgte 336 medlemmer af begge kamre i Pakistans parlament , nationalforsamlingen og senatet . Pakistans Folkeparti , ledet af Benazir Bhutto , besejrede den tidligere myrdede general Muhammad Zia-ul-Haqs teknokratiske regering og vandt 94 pladser i nationalforsamlingen. PPP's sejr var den anden i historien om parlamentsvalg i landet, Benazir Bhutto blev den første kvindelige leder af en muslimsk stat. Nawaz Sharif blev leder af oppositionen i parlamentet. Valgdeltagelsen var 43,5 %. [en]
Efter valget i 1977 vandt Pakistan People's Party et forfatningsmæssigt flertal. Som et resultat af uroligheder og civil ulydighed efter et militærkup greb general Mohammed Zia-ul-Haq imidlertid magten i landet , og premierminister Zulfikar Ali Bhutto blev fjernet fra sin post. Kamploven i Pakistan blev ophævet i 1985, der blev afholdt partipolitiske valg , og Muhammad Khan Junejo blev udnævnt til premierminister .
Den 29. maj 1988 blev nationalforsamlingen tidligt opløst af Zia-ul-Haq, som hævdede, at Junejos kabinet var korrupt og ineffektivt. Nyvalg var oprindeligt planlagt til den 20. juli 1988 og skulle igen være partipolitisk. [2] Zia-ul-Haq døde den 17. august, og den 2. oktober omstødte Højesteret forbuddet mod politiske partier og tillod, at der blev afholdt valg på partibasis.
Der var 1.370 kandidater, der stillede op til pladser i Nationalforsamlingen. [3] Valgkampen varede en måned og forblev generelt fredelig. [2]
Efter Zia-ul-Haqs død forenede de demokratiske socialister og borgerlige partier sig og førte kampagne på PPP-platformen under ledelse af Benazir Bhutto. Tidligere blev Movement for the Restoration of Democracy, som forsøgte at vælte militærdiktaturet, knust af Zia Ul-Haq. PPP-kampagnen lovede at bekæmpe terrorisme i Pakistan og begrænse fagforeningernes magt. De konservatives program under ledelse af Nawaz Sharif var hovedsageligt fokuseret på industrialisering og privatisering.
Den liberale Muttahid Qaumi Movement (MQM) stillede ikke op til valget, men flere medlemmer af bevægelsen stillede op som uafhængige. [4] [5] [6]
| Forsendelsen | Stemme | % | Steder |
|---|---|---|---|
| Pakistans folkeparti | 7 546 561 | 38,5 | 94 |
| Islamisk Demokratisk Alliance | 5 908 741 | 30.2 | 56 |
| Awami Pakistan Alliance | 848 119 | 4.2 | 3 |
| Awami National Party | 409 555 | 2.1 | 2 |
| Forsamling af islamiske gejstlige (Fazl-ur-Rehman) | 360 526 | 1.8 | 7 |
| Punjabi Pashtun Alliance | 105 061 | 0,5 | 0 |
| Pakistans nationale parti | 104 442 | 0,5 | 0 |
| National People's Party (Khar) | 97 363 | 0,5 | en |
| Pakistans demokratiske parti | 80 743 | 0,4 | en |
| Balochistani National Alliance | 59 248 | 0,3 | 2 |
| Pakistan Muslim League (MQ) | 55 052 | 0,3 | 0 |
| Milli Awami Pakistan Alliance | 46 562 | 0,2 | 0 |
| Forsamling af islamiske gejstlige (Darkhasti) | 44 964 | 0,2 | en |
| Tehrik-e-Jafaria (Arif Hussaini) | 42 261 | 0,2 | 0 |
| 15 andre praties | 51 656 | 0,3 | 0 |
| Uafhængig | 3.829.705 | 19.5 | 40 |
| Ugyldige/blanke stemmesedler | 313 926 | - | - |
| i alt | 19 904 440 | 100 | 207 |
| Kilde: Nohlen et al. | |||
| Valg og folkeafstemninger i Pakistan | |
|---|---|
| Folketingsvalg | |
| Valg til Senatet | |
| kommunalvalg |
|
| Præsidentvalg | |
| folkeafstemninger | |
| Bemærkninger: 1 Del af Britisk Indien | |