Lovgivende valg i Belgien (1971)

Parlamentsvalg i Belgien (1971) blev afholdt den 7. november. Valgene var lynvalg og var resultatet af de store koalitionspartiers (katolikker og socialister) manglende evne til at finde et kompromis om det etno-lingvistiske spørgsmål, især Furon-kommunens status .

Dette valg var det sidste, hvor Belgiens ældste politiske partier, det socialkristne og det liberale , formelt stillede op som forenede politiske organisationer.

Valgresultater

Repræsentanternes Hus Senatet
Forsendelsen stemmer Steder Δ stemmer Steder Δ
Det Sociale Kristne Parti 1.587.195 (30,05 %) 67 2 1.547.851 (29,70 %) 61 30
Venstre 865.657 (16,39 %) 34 13 857.647 (16,46 %) 29 7
Det belgiske socialistparti 1.438.626 (27,24 %) 61 2 1.382.023 (26,52 %) 49 16
Belgiens kommunistiske parti 161.517 (3,06 %) 5 - 164.454 (3,16 %) en 1
Flamsk Folkeforbund 586.917 (11,11 %) 21 1 634.094 (12,17 %) 19 10
Frankofon Demokratisk Front [1] 593.745 (11,24 %) 24 12 598.763 (11,49 %) 19 10
Parti af tysktalende belgiere [2] 7.301 (0,14 %) 0 - Deltog ikke
Andet 40.675 (0,77 %) 0 - 26.571 (0,51 %) 0 -
i alt 5.281.633 (84,22 %) 212 - 5.211.403 (83,10 %) 178 72

Som et resultat af valget var den formelt eksisterende brede koalition af de sociale kristne og socialistiske partier i stand til at bevare flertallet i det belgiske parlament. Men uenigheder inden for koalitionen tillod ikke håb om en hurtig overvindelse af regeringskrisen. Opgaven med at danne en regering blev også kompliceret af styrkelsen af ​​de vallonske og flamske nationalistiske partiers positioner. Som følge heraf blev regeringen ikke oprettet indtil udgangen af ​​1971. Og først den 20. januar 1972 var lederen af ​​SHP , Gaston Eyskens , i stand til at skabe den næste regering fra repræsentanter for partierne i den store koalition .

Det næste parlamentsvalg i Belgien blev afholdt i 1974 .

Noter

  1. Sammen med Walloon Way-festen
  2. Deltog i valg for første gang