Pardayan de Gondrin, Antoine Arnaud de

Antoine Arnaud de Pardayan de Gondrin
fr.  Antoine-Arnaud de Pardaillan de Gondrin
1. Marquis de Montespan
1612  - 1624
Efterfølger Jean Antoine Arnaud de Pardayan de Gondrin
1. Marquis d'Antin
1615  - 1624
Efterfølger Roger Hector de Pardayan de Gondrin
guvernør i Navarra og Bearn
1622  - 1624
Fødsel 1562
Død 28. maj 1624( 1624-05-28 )
Saint-Leger-en-Yvelines
Far Hector de Pardayan de Gondrin
Mor Jeanne d'Antin
Børn Pardayan de Gondrin, Jean-Antoine-Arnaud de
Priser
Ridder af Helligåndsordenen Sankt Mikaels orden (Frankrig)
Militærtjeneste
Års tjeneste 1580-1624
Rang lejrmarskal
kampe Religionskrige i Frankrig
Fransk-spansk krig (1595-1598)
Fransk-Savojekrig

Antoine Arnaud de Pardayan, seigneur de Gondrin ( fr.  Antoine-Arnaud de Pardaillan, seigneur de Gondrin ; 1562 - 28. maj 1624, Saint-Leger-en-Yvelines ( Ile-de-France ), Marquis de Montespan og d'Antin - Fransk militærleder og statsmand, ridder af kongens orden .

Biografi

Søn af Héctor de Pardayan , lord de Gondrin y de Montespan, og Jeanne d'Antin.

Han tjente som frivillig ved belejringen af ​​La Fère i 1580. I 1584 modtog han fra kongen et kompagni på 50 personer, med hvilket han i 1588 under sin fars kommando deltog i hugenotternes nederlag ved Montauban . I 1589 kæmpede han i forsvaret af forstaden Tours fra tropperne fra den katolske liga .

Efter Henrik III 's død trak sig tilbage til sine egne lande; efter Henrik IV 's omvendelse til katolicismen vendte han tilbage til tjenesten. I 1595 deltog han i belejringen af ​​Dijon , slaget ved Fontaine-Française og invasionen af ​​Franche-Comté . Den 10. august blev han forfremmet til lejrmarskal .

Den 6. juni 1596 blev han seneschal og guvernør i Agenois og Condomois, samme år deltog han i belejringen af ​​La Fère , og om vinteren kommanderede han på grænsen til Picardie . I 1597 kæmpede han i denne provins under kommando af marskal Biron , assisterede Montreuil , udmærkede sig i kampen med Marquis de Varambon , den spanske guvernør i Artois .

Sluttede sig til kongen i belejringen af ​​Amiens , blev såret i hovedet i voldgraven under angrebet. I 1600 drog han med kongen til krigen med Savoyen , deltog i erobringen af ​​flere fæstninger; efter Henriks afgang kommanderede han tropperne indtil fredsslutningen i 1601.

Den 27. marts 1605 blev han udnævnt til kaptajn for et kompagni af skotterne fra den kongelige garde. I februar 1611 forlod han tjenesten og vendte tilbage til sine lande. I 1612, Montespan , og i 1615, blev Antin ophøjet til rang af markis.

Tjente som kongens vicekonge i Seneschalties af Armagnac , Bigorra , Horus, Bouillet, Lomagne , Nebuzan , Or, Barousse, Nestan, Marsan , Nedre Riviera, Astarac , Pardiac , Bazadois , Albret , Commenges , Couseraine , med magt og Verdun kommando ved Guyenne i fravær af marskal de Roclora . 27. november 1615 i Bordeaux udnævnte Ludvig XIII ham til vicegeneral i Guienne. Han var også statsrådgiver.

Den 31. december 1619 blev han slået til ridder i Helligåndsordenen .

Under den første huguenotkrig (1620-1622) besejrede han i 1621 bagtroppen af ​​Marquis de Lafors ved Guyenne. 22. januar 1622 modtog generalguvernørskabet i Navarra og Béarn .

Familie

1. hustru (26.03.1578): Marie du Maine , datter af Jean de Scandillac og Philippa de Fumel

Børn:

2. hustru: Paul de Saint-Lary de Bellegarde , datter af Jean de Saint-Lary , Baron de Thermes og Anne de Villemur

Børn:

Litteratur