Belejring af Sesta

Belejring af Sesta ( 479 - 478 f.Kr. ) - belejringen og erobringen af ​​den persiske by Sesta på Hellespont af athenske tropper under de græsk-persiske krige.

Baggrund

Efter slaget ved Mycale sejlede den græske flåde til Samos . Ved det allierede råd blev samerne , Chios , Lesbos og andre øboere, som kæmpede sammen med Balkan-grækerne [1] optaget i den hellenske union . Grækerne ankrede derefter ud for Kap Lekta og sejlede til Abydos . Her besluttede peloponneserne, ledet af Leotychides II, at sejle tilbage til Grækenland. Athenerne, under kommando af Xanthippus , faren til Perikles , besluttede at blive og angribe Sest.

Herodot skriver, at Sest er den stærkeste fæstning ved Hellespont [2] . Der boede den græske stamme af æolerne , perserne og mange andre folk, der var allierede med perserne. Satrapen i denne region var Artaictus .

Belejring

Athenerne begyndte at belejre Sest. Belejringen trak ud til det sene efterår, og athenerne var allerede trætte af en lang mislykket belejring. På dette tidspunkt var hungersnød imidlertid begyndt i den belejrede by. Perserne med Artaictus og Eobaz flygtede fra byen om natten. Dagen efter åbnede byens indbyggere portene for athenerne [3] .

Resultater

En del af den athenske hær kom ind i byen, en del - tog afsted i jagten på perserne. Athenerne indhentede perserne over floden Egospotama og dræbte i en træfning, og resten blev taget til fange, inklusive Artaictus [4] .

Noter

1. ↑ Herodot. Historie. 9,106.
2. ↑ Herodot. Historie. 9,115.
3. ↑ Herodot. Historie. 9. 116-118.
4. ↑ Herodot. Historie. 9,119.

Litteratur

• Herodot . Historie .