Brandvagt (eller brandvagt ) er en type ur , der var udbredt i antikken.
Så meget olie blev hældt i en lampe lavet af ler eller glas, og sådan en væge blev valgt, så lampen holdt i en vis tid. Mest af alt brugte minearbejdere disse ure: så blev der hældt olie i lampen i 10 timers brænding. Da olien slap op, sluttede arbejdsdagen. Lampure blev ofte lavet til at ekspandere opad for at sænke oliestanden jævnt: når der er meget olie, er dets tryk større, og det brænder hurtigere, end når der er lidt olie, hvilket betyder, at et større volumen brænder ud på samme tid, men på grund af udvidelsen af lampen i toppen er tværsnitsarealet der stort , så selvom det brænder mere, vil oliestanden falde med samme mængde [1] .
I Kina var branduret ofte et stearinlys lavet af specielle træsorter, malet til pulver. Træet blev blandet med røgelse, og pinde af forskellige former (oftest spiraler) blev rullet ud af den resulterende dej. Denne sammensætning sikrede ensartet forbrænding. Pindene kunne brænde i flere måneder uden at kræve vedligeholdelse.
Det kinesiske brandur kunne også bruges som vækkeur. Så blev stokkene visse steder hængt op med metalkugler, og da stearinlyset brændte, faldt de ned i en porcelænsvase, hvilket gav en høj ringing.
Også i Kina blev stearinlys med mærker meget brugt: afbrændingen af et segment af et stearinlys mellem mærkerne svarede til en vis tidsperiode. Duftende urter kunne tilsættes vægen, så lyset hver time udsender en anden lugt.
Siden 1200-tallet har lysure også spredt sig til Europa, også blandt herskerne [1] .
De var en metalvæge med en kappe lavet af en blanding af tjære og savsmuld , hvortil metalkugler på tråde var fastgjort med visse intervaller. Afbrændingen af tråden fik bolden til at falde højlydt, hvilket tydede på, at der var gået et vist tidsrum [1] .
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
Kigge på | |
---|---|
Efter handlingsprincippet | |
Efter aftale | |
Type |
|
Detaljer og mekanismer af ure | |
berømt ur |