Nishina (månekrater)

Nishina
lat.  Nishina

Et billede af Lunar Reconnaissance Orbiter -sonden .
Egenskaber
Diameter62,1 km
Største dybde2736 m
Navn
EponymYoshio Nishina (1890-1951), japansk atomfysiker. 
Beliggenhed
44°34′S sh. 170°48′ V  / 44,57  / -44,57; -170,8° S sh. 170,8°V f.eks
Himmelsk kropMåne 
rød prikNishina
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Nishina-krateret ( lat.  Nishina ) er et stort ældgammelt nedslagskrater på den sydlige halvkugle på den anden side af Månen . Navnet blev givet til ære for den japanske kernefysiker Yoshio Nishina (1890-1951) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1970. Dannelsen af ​​krateret går tilbage til den præ -nektariske periode [1] .

Beskrivelse af krateret

Kraterets nærmeste naboer er Finsen-krateret mod vest-nordvest; Maksutov - krateret i nord-nordøst; Hvid- og Hendrix -kratere mod øst og Alder -kratere mod sydvest [3] . Selenografiske koordinater for midten af ​​krateret 44°34′ S sh. 170°48′ V  / 44,57  / -44,57; -170,8° S sh. 170,8°V g , diameter 62,1 km 4 ] , dybde 2,7 km [ 1 ] .

Nishina-krateret er polygonalt i form og oversvømmet med mørk basaltisk lava . Volden er blevet betydeligt ødelagt og forvandlet til en uregelmæssig kæde af individuelle højdedrag og tinder. Voldens indre skråning er bred, med rester af en terrasselignende struktur. Højden af ​​skakten over det omkringliggende område når 1250 m [1] , kraterets volumen er cirka 3700 km³ [1] . Bunden af ​​skålen er flad, oversået med mange små kratere og markeret med lysstråler.

Satellitkratere

Nishina [4] Koordinater Diameter, km
T 44°41′S sh. 174°41′ V  / 44,69  / -44,69; -174,69 ( Nishina T )° S sh. 174,69°V f.eks 28,7

Se også

Noter

  1. 1 2 3 4 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
  2. Kort over Månens fjerneste side. . Hentet 23. juni 2020. Arkiveret fra originalen 1. juni 2020.
  3. Nishina Crater på LAC-120-kortet. . Hentet 23. juni 2020. Arkiveret fra originalen 19. april 2020.
  4. 1 2 Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union

Links