Moskva-konferencen i 1945 (også kendt som det midlertidige udenrigsministermøde ) var en konference mellem udenrigsministrene fra USSR ( Vyacheslav Molotov ), USA ( James Byrnes ) og Storbritannien ( Ernest Bevin ), der blev afholdt i Moskva fra 16. til 26. december 1945 . [en]
Kommunikéet , der blev udgivet efter konferencen den 27. december, indeholdt en fælles erklæring, der dækkede en række spørgsmål, der opstod efter slutningen af Anden Verdenskrig . Kommunikationen blev underskrevet af udenrigsministrene fra de tre magter og indeholdt følgende sektioner:
På grund af det faktum, at koreanerne ønskede øjeblikkelig uafhængighed uden værgemål, samt det faktum, at når man oversatte ordet "formynderskab" til koreansk, blev der brugt den samme terminologi, som blev brugt af japanerne til at udpege et protektorat , resultaterne af Moskva-mødet blev negativt opfattet i Korea. Alle var imod værgemålet, undtagen kommunisterne, som støttede Moskvas beslutning. Som et resultat var der en uenighed mellem lederen af nationalisterne Syngman Rhee og kommunisterne i syd (som tidligere anså ham for en meget passende kandidat til rollen som national leder). Højreorienterede kræfter ledet af Lee Syngman og Kim Goo , som stod i spidsen for "Komitéen mod Formynderskab" den 28. december, begyndte at bevæge sig imod formynderskabsregimet, men samtidig talte Lee Syngman for den tidlige etablering, i hvert fald i Sydkorea , af en uafhængig regering, og Kim Gu for oprettelsen af en samlet regering i nord og syd.
East Asian Newspaper (동아일보), (東亞日報), 2 dage før den officielle meddelelse om resultaterne af mødet med udenrigsministre, offentliggjorde bevidst en artikel med forvrænget information om beslutningen truffet på mødet vedrørende varetægtsfængslingen af Korea. Artiklen sagde, at Sovjetunionen oprindeligt krævede et administratorsystem over Korea, mens USA argumenterede for, at Korea skulle blive uafhængig af sig selv.
Faktisk var det den amerikanske præsident Roosevelt på Jalta-konferencen i februar 1945, der foreslog Stalin et system med internationalt trusteeship over Korea, som skulle omfatte USA, USSR og Kina, og tilføjede også, at det koreanske folk ville have brug for 20 -30 år for at opnå selvstændighed. Stalin svarede, at jo kortere sigt, jo bedre, men han var enig i Roosevelts forslag. Stalin tilføjede også, at Storbritannien også skulle inviteres ind i værgemålssystemet. Selve værgemålet indebar et system, hvorunder der skulle oprettes en foreløbig koreansk demokratisk regering for at genoprette Korea som en uafhængig stat. For at hjælpe med dannelsen af den provisoriske regering skulle der oprettes en sovjet-amerikansk kommission, som under sine aktiviteter skulle rådføre sig med de politiske partier og offentlige organisationer i Korea. Anbefalingerne udviklet af kommissionen skulle forelægges regeringerne i USA, USSR, Storbritannien og Kina. Værgemålet skulle højst være 5 år.