Marius (månekrater)
| Marius | |
|---|---|
| lat. Marius | |
Foto taget fra Apollo 12 . Mariusbakkerne er tydeligt synlige i baggrunden af billedet (se nedenfor). | |
| Egenskaber | |
| Længde |
|
| Diameter | 40,1 km |
| Største dybde | 1500 m |
| Navn | |
| Eponym | Simon Marius (1570-1624), tysk astronom. |
| Beliggenhed | |
| 11°54′ s. sh. 50°50′ V / 11,9 / 11,9; -50,84° N sh. 50,84°V f.eks | |
| Himmelsk krop | Måne |
 Marius | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Krater Marius ( lat. Marius ) er et stort nedslagskrater i den centrale del af Stormehavet på den synlige side af Månen . Navnet blev givet til ære for den tyske astronom Simon Maria (1570-1624) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af krateret går tilbage til den tidlige imbriske periode [2] .
Beskrivelse af krateret
Kraterets nærmeste naboer er Rainer Crater mod sydvest; krateret Herodot i nord; krateret Kepler mod øst og krateret Suess mod syd-sydøst. I den sydvestlige del af Marius-krateret er der en høj albedo-region - Reiner Gamma ; i vest Galilæas fure ; mod nord er den lange, snoede fure af Marius ; i syd-sydøst - Süss-furen [3] .
De selenografiske koordinater for midten af krateret er 11°54′ N. sh. 50°50′ V / 11,9 / 11,9; -50,84° N sh. 50,84°V g , diameter 40,1 km 4] , dybde 1500 m [5] .
Krateret Marius har en form tæt på cirkulær og er praktisk talt ikke ødelagt. Dønningen med en massiv yderskrænt er noget udjævnet, men har bevaret et ret tydeligt omrids, i den nordlige og sydlige del har den sadelfordybninger. Voldens ydre skråning i sydøst er dissekeret af en bred snoet dal. Den indre skråning er smal, med spor af en terrassestruktur. Højden på skaftet over bunden af kraterskålen når 1300 m [6] . Bunden af skålen er oversvømmet og foret med basaltisk lava og er af lav albedo , med flere små områder med høj albedo. Lidt vest for midten af skålen ligger et lille unavngivet skålformet krater, i den nordøstlige del af skålen findes et satellitkrater Marius G. Området øst for Marius-krateret er markeret med lyse stråler fra Kepler-krateret.
Vest og nord for krateret, i et område på over 100 km i diameter, findes et stort antal formodentlig skjoldvulkaner , uformelt omtalt som Mariusbakkerne [7] .
Den japanske Kaguya- sonde opdagede et hul i månens overflade, beliggende nær krateret Marius, der formentlig førte ind i et lavarør . Hullets diameter er omkring 65 meter, og lavarørets dybde er formodentlig 90 meter.
Satellitkratere
| Marius | Koordinater | Diameter, km |
|---|---|---|
| EN | 12°36′ N. sh. 46°02′ V / 12,6 / 12,6; -46.04 ( Marius A )° N sh. 46,04°V f.eks | 15.2 |
| B | 16°20′ N. sh. 47°21′ V / 16,33 / 16,33; -47,35 ( Marius B )° N sh. 47,35°V f.eks | 11.1 |
| C | 13°59′ N. sh. 47°38′ V / 13,98 / 13,98; -47,64 ( Marius C )° N sh. 47,64°V f.eks | 11.1 |
| D | 11°24′ s. sh. 45°04′ V / 11,4 / 11,4; -45.07 ( Marius D )° N sh. 45,07°V f.eks | 8.7 |
| E | 12°08′ s. sh. 52°44′ V / 12,13 / 12,13; -52,73 ( Marius E )° N sh. 52,73°V f.eks | 5.6 |
| F | 12°07′ s. sh. 45°18′ V / 12,11 / 12.11; -45,3 ( Marius F )° N sh. 45,3°V f.eks | 5.5 |
| G | 12°05′ s. sh. 50°36′ V / 12,09 / 12,09; -50,6 ( Marius G )° N sh. 50,6°V f.eks | 3.4 |
| H | 11°19′ N. sh. 50°23′ V / 11,32 / 11,32; -50,39 ( Marius H )° N sh. 50,39°V f.eks | 4.7 |
| J | 10°27′ N. sh. 46°55′ V / 10,45 / 10,45; -46,91 ( Marius J )° N sh. 46,91°V f.eks | 3.0 |
| K | 9°24′ N. sh. 50°42′ V / 9,4 / 9,4; -50,7 ( Marius K )° N sh. 50,7°V f.eks | 3.6 |
| L | 15°53′ N. sh. 55°42′ V / 15,88 / 15,88; -55,7 ( Marius L )° N sh. 55,7°V f.eks | 6.9 |
| M | 17°23′ N. sh. 55°01′ V / 17,38 / 17,38; -55.01 ( Marius M )° N sh. 55,01°V f.eks | 6.4 |
| N | 18°43′ N. sh. 54°44′ V / 18,72 / 18,72; -54,74 ( Marius N )° N sh. 54,74°V f.eks | 4.0 |
| P | 17°54′ N. sh. 51°20′ V / 17,9 / 17,9; -51,34 ( Marius P )° N sh. 51,34°V f.eks | 3.9 |
| Q | 16°30' N. sh. 56°17′ V / 16,5 / 16,5; -56,28 ( Marius Q )° N sh. 56,28°V f.eks | 4.9 |
| R | 13°38′ N. sh. 50°19′ V / 13,64 / 13,64; -50,31 ( Marius R )° N sh. 50,31°V f.eks | 4.8 |
| S | 13°49′ N. sh. 47°08′ V / 13,81 / 13,81; -47.13 ( Marius S )° N sh. 47,13°V f.eks | 6.3 |
| U | 9°34′ N. sh. 47°42′ V / 9,56 / 9,56; -47,7 ( Marius U )° N sh. 47,7°V f.eks | 2.3 |
| V | 9°52′ N. sh. 48°19′ V / 9,87 / 9,87; -48,31 ( Marius V )° N sh. 48,31°V f.eks | 1.6 |
| W | 9°24′ N. sh. 49°44′ V / 9,4 / 9,4; -49,73 ( Marius W )° N sh. 49,73°V f.eks | 2.8 |
| x | 9°44′ N. sh. 54°59′ V / 9,73 / 9,73; -54,99 ( Marius X )° N sh. 54,99°V f.eks | 4.8 |
| Y | 9°47′ N. sh. 50°46′ V / 9,78 / 9,78; -50,77 ( Marius Y )° N sh. 50,77°V f.eks | 2.5 |
- Dannelsen af satellitkrateret Marius A, C og D går tilbage til Eratosthenes-perioden [2] .
Landingssteder for rumfartøjer
- Den 7. oktober 1965, cirka 50 km sydøst for Marius-krateret, på punktet med selenografiske koordinater 9°48′ N. sh. 47°48′ V / 9,8 / 9,8; -47,8° N sh. 47,8°V , den sovjetiske automatiske interplanetariske station " Luna-7 " lavede en hård landing .
- Marius-kraterområdet blev overvejet til en ekspedition under Apollo -programmet ( Apollo 15 ), men Hadley-Apenninerne-området var det endelige valg. Efterfølgende var kraterområdet tænkt som backupmål for Apollo 20 -ekspeditionen , men den flyvning blev aflyst.
Galleri
-
Jordskred på Marius-kraterets indre skråning. Et billede af Lunar Reconnaissance Orbiter -sonden . Billedbredde 510 m.
-
Lag af marin basalt , delvist dækket af skur , på den indre skråning af satellitkrateret Marius A. Lunar Reconnaissance Orbiter -billede . På billedet er kraterskaftet til højre, bunden af skålen er til venstre. Billedets bredde er omkring 460 m.
-
Marius Bakker. Et billede af Lunar Reconnaissance Orbiter -sonden .
Se også
- Liste over kratere på månen
- månekrateret
- Morfologisk katalog over månekratere
- Planetarisk nomenklatur
- Selenografi
- Månens mineralogi
- Månens geologi
- Sen kraftigt bombardement
Noter
- ↑ Gazetteer of Planetary Nomenclature - MAC .
- ↑ 12 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
- ↑ Marius-krateret på LAC-56-kortet . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020.
- ↑ Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 27. november 2020.
- ↑ John E. Westfalls Atlas of the Lunar Terminator, Cambridge Univ. Tryk på (2000) . Hentet 13. juli 2015. Arkiveret fra originalen 18. december 2014.
- ↑ Beskrivelse af krateret på The Moon-Wiki (eng.) (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 30. maj 2018.
- ↑ Beskrivelse på The Moon-Wiki. (engelsk) (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 30. maj 2018.
Links
- Digitalt fotografisk måneatlas.
- Billeder af krateret fra bestyrelsen for Apollo 12, Apollo 17.
- Marius-krateret på LAC-56-kortet.
- Selenologisk kort over kraterets nærhed.
- Den triste tilstand af månens referencemateriale.
- Små bakker, kæmpe hul.
- Beskrivelse af krateret på The Moon-Wiki ( utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 30. maj 2018.
- Andersson, LE og EA Whitaker, NASA Catalog of Lunar Nomenclature, NASA Reference Publication 1097, oktober 1982.