Lycosura

Landsby
Lycosura
græsk Λυκόσουρα

Sanctuary of Despina ved Lycosure
37°23′23″ s. sh. 22°01′51″ e. e.
Land  Grækenland
Periferi det vestlige Grækenland
Perifer enhed Arcadia
Fællesskab Peloponnes
Historie og geografi
Tidligere navne Astala
Firkant 6.025 [1] km²
Centerhøjde 540 [1] m
Tidszone UTC+2:00 og UTC+3:00
Befolkning
Befolkning 37 [2]  personer ( 2011 )
odysseus.culture.gr/h/3/…
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Likosura ( græsk : Λυκόσουρα [2] ) er en bjerglandsby i Grækenland . Den ligger i en højde af 540 meter over havets overflade [1] på skråningen af ​​Lykeo- ryggen, på Peloponnes - halvøen . Beliggende i den sydvestlige del af den perifere enhed Arcadia i periferien af ​​Peloponnes nær grænsen til Messinia , 11 kilometer vest for Megalopolis , 34 kilometer sydvest for Tripolis og 165 kilometer sydvest for Athen . Inkluderet i fællesskabet (dim) Megalopolis . Befolkning 37 ifølge folketællingen 2011 [2] . Indbyggerne beskæftiger sig med afgrøde- og dyrehold. Den lokale vej Khomeris går gennem landsbyen— Kastanochorion, hvilket fører til helligdommen Zeus Lyceum på Lyceo-bjerget. Der ligger en smuk gammel kirke ved vejen.

Historie

Indtil 1926 ( ΦΕΚ 73Β ) hed landsbyen Astala ( Αστάλα ) [3] . Omdøbt efter oldtidsbyen Lycosura ( oldgræsk Λυκόσουρα , lat.  Lycosura ) [4] , arkadernes hellige by på den sydlige skråning af Mount Lyceo. Ifølge Pausanias var grundlæggeren af ​​byen kong Lycaon , som gav Zeus tilnavnet Lycaean og etablerede Lycian Games ( Likei, Λύκαια ) [5] . I Likosura boede kongen af ​​Arcadians Clitorissom grundlagde byen Clitoris, hvilket giver den sit navn [6] . I byen var der et tempel for Artemis Hegemony (Leder), et helligdom for den lokale gudinde Despina (Lady), datter af Poseidon , med et alter til Demeter, et tempel af Pan med en marmorstatue af Afrodite og træstatuer af Afrodite , Apollon og Athena, samt Athenas helligdom. Ifølge Pausanias var der i helligdommen Despina stenstatuer af Demeter og Despina, siddende på den samme trone, Artemis og titanen Anita af Damophon . Ved siden af ​​Despinas tempel lå den såkaldte Megaron (Hall) [7] . Likosura anses for at være den ældste af alle byer, Pausanias rapporterer, at "solen så hende først; efter denne model har folk lært at bygge byer for sig selv” [8] .

Lycosura blev tømt fra basen efter slaget ved Leuctra i 371 f.Kr. e. i form af synoikisme af Megalopolis, hvor dens indbyggere flyttede [4] [9] .

Arkæologi

Sanctuary of Despina er et af de vigtigste helligdomme i det gamle Arkadia. Forsvandt før slutningen af ​​den romerske periode [10] .

Udgravningerne blev foretaget i det 20. århundrede af Arkæologisk Selskab , hovedsageligt af Konstantinos Kourouniotis . Samtidig grundlagde Konstantinos Kuruniotis et lille en-etagers arkæologisk museum til at huse nogle af fundene fra helligdommen Despina. De vigtigste monumenter på det arkæologiske sted er: Despina-templet, Megaron (Hall) [7] , Store stående og altre, springvandsbassin [11] . Museet omfatter samlinger af skulpturer, inskriptioner, marmor- og lervotivgaver af forskellige typer fra helligdommen Despina, forskellige små fund fra området omkring helligdommen [12] .

Lycosoura-fællesskabet

Astala-samfundet blev oprettet i 1919 ( ΦΕΚ 94Α ), i 1926 ( ΦΕΚ 73Β ) blev det omdøbt til Likosura [13] . Samfundet omfatter landsbyen Marmara . Befolkning 62 ved folketællingen 2011 [2] . Areal 6,025 kvadratkilometer [1] .

Navn Befolkning (2011) [2] , mennesker
Lycosura 37
Marmara 25

Befolkning

År Befolkning, mennesker
1991 91 [14]
2001 37 [14]
2011 37 [2]

Noter

  1. 1 2 3 4 Απογραφή πληθυσμού - κατοικιών της 18ης μαρτίουϼολη 2001 (G.  ) θυυυ — Πειραιάς: Εθνική στατιστική υπηρεσία της Ελλάδας , 2009 . I. _ — Σ. 354 . — ISSN 1106-5761 .
  2. 1 2 3 4 5 6 Πίνακας αποτελεσμάτων Μόνιμου Πληθυσμού-Απογρα Απογρα  1 . Ελληνική Στατιστική Αρχή (20. marts 2014). Hentet 22. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. november 2015.
  3. Αστάλα (Αρκαδίας)  (græsk) . ΕΕΤΑΑ. Hentet: 8. oktober 2018.
  4. 1 2 Lycosura  // Virkelig ordbog over klassiske oldsager  / udg. F. Lübker  ; Redigeret af medlemmer af Selskabet for Klassisk Filologi og Pædagogik F. Gelbke , L. Georgievsky , F. Zelinsky , V. Kansky , M. Kutorga og P. Nikitin . - Sankt Petersborg. , 1885. - S. 796.
  5. Pausanias . Beskrivelse af Hellas. VIII, 2, 1
  6. Pausanias . Beskrivelse af Hellas. VIII, 4, 5
  7. 1 2 Pausanias . Beskrivelse af Hellas. VIII, 37, 1-12
  8. Pausanias . Beskrivelse af Hellas. VIII, 38, 1
  9. Pausanias . Beskrivelse af Hellas. VIII, 27, 3-8
  10. Ιερό της Δέσποινας - Λυκόσουρα. Ιστορικό  (græsk) . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 8. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 28. februar 2021.
  11. Ιερό της Δέσποινας - Λυκόσουρα. Περιγραφή  (græsk) . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 8. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 29. januar 2021.
  12. Αρχαιολογικό Μουσείο Λυκόσουρας. Περιγραφή  (græsk) . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 8. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 28. februar 2021.
  13. K. Ρογγοζίου (Μεσσηνίας)  (græsk) . ΕΕΤΑΑ. Hentet 5. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2018.
  14. 1 2 Μόνιμος και Πραγματικός Πληθυσμός της Ελλάδος. Σύνολο Ελλάδος νομοί Απογραφές πληθυσμού 2001 και 1991  (græsk)  (utilgængeligt link) . Ελληνική Στατιστική Αρχή . Hentet 22. juni 2017. Arkiveret fra originalen 16. juli 2006.