Heinrich Laretey | |
---|---|
Estlands indenrigsminister | |
23. juli 1926 - 12. november 1926 | |
Forgænger | Kaarel Eenpalu |
Efterfølger | Jaan Hunerson |
Fødsel |
4. januar 1892 [1]
|
Død | 3. april 1973 [1] (81 år) |
Priser | |
kampe |
Heinrich Laretei ( Est. Heinrich Laretei ; 4. januar 1892 , Yizu Manor , Livonia Governorate , Det russiske imperium - 3. april 1973 , Stockholm ) - estisk politisk og statsmand, diplomat , advokat .
Han studerede i 1903-1913 på Pärnu Men's Gymnasium, fra 1913 indtil udbruddet af Første Verdenskrig - ved St. Petersburg Universitet , i 1920-1923 studerede han ved Det Økonomiske Fakultet ved Tartu Universitet.
Medlem af Første Verdenskrig. Han sluttede sig til den russiske hær som frivillig, tjente i den 24. artilleribrigade i Luga, hvor han deltog i krigen fra 1914 til 1917. I 1917-1918 var han sekretær for den estiske Petrogradkomite og formand for centralkomiteen for den estiske militærkomité i Petrograd .
I 1918-1920 deltog han i den estiske uafhængighedskrig som chef for 4. infanteriregiment og chef for 3. batteri, reservebatteri og bataljon af 1. artilleriregiment. Fra august 1920 blev han opført som reservekaptajn.
I 1921-1923 arbejdede han i Tartu på redaktionen for avisen Postimees .
I 1923 var han medlem af Union of Demobilized Servicemen, samme år blev han valgt som dets repræsentant i Riigikogu, i 1924 meldte han sig ind i immigranternes politiske parti.
Han tjente som landbrugsminister i 1925-1926, indenrigsminister i 1926, var Estlands ambassadør i USSR i 1926-1928 og Litauen i 1928-1931, direktør for den politiske afdeling i udenrigsministeriet i 1931 -1936, assistent for udenrigsministeren i 1933-1936, fungerede som estisk ambassadør i Sverige, Danmark og Norge i 1936-1940.
Efter at Estland tilsluttede sig USSR i 1940, nægtede han at vende tilbage til Estland og blev dømt til døden in absentia.
Medlem af II og III-sammensætningen af Riigikogu (1923-1929).
I bibliografiske kataloger |
|
---|