König, Friedrich Eduard

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 31. december 2021; verifikation kræver 1 redigering .
Friedrich Eduard König
Religion Lutheranisme
Fødselsdato 15. november 1846( 15-11-1846 ) [1]
Fødselssted
Dødsdato 10. februar 1936( 1936-02-10 ) [1] (89 år)
Et dødssted
Land

Friedrich-Eduard König (1846–1936) var en tysk teolog , bibelforsker og sprogforsker .

Professor ved Leipzig , Rostock og Bonn Universiteter . Han underviste på Saint Thomas-skolen i Leipzig .

Liv og arbejde

Født i den saksiske tekstilby Reichenbach . Mens han studerede på en gymnasieskole i en realskole og et gymnasium i byen Plauen , viste han ekstraordinære præstationer, i forbindelse med hvilke han fik mulighed for at deltage frit. Han fik endda lov til at springe undervisningen over, og i 1867 bestod han sin afsluttende eksamen med ære.

universitetet i Leipzig studerede han først historie og klassisk filologi og gik derefter videre til teologi og orientalske studier . Derved deltog han også i alle mulige kurser, der kunne være nyttige i bredeste forstand for bibelstuderende: forfatterskabets historie, sammenlignende lingvistik og lydfysiologi, psykofysik , arabiske studier , indologi , germanske studier , geografien af Palæstina , og endda mineralogi .

Efter at Edward modtog sin licentiatgrad i teologi i 1871, begyndte han at undervise i religion på Royal Saxon Real Gymnasium. Og et år senere forsvarede han sin afhandling til doktorgraden i filologi om emnet " Tanke, lyd og accent som tre faktorer i dannelsen af ​​et sprog, sammenlignende analyse og fysiologi på hebraisk eksempel " inden for semitisk lingvistik . Samme år giftede han sig med Alvina Löfler, som gav ham fire døtre. I 1876 var han religiøs lærer i Leipzig Thomasshul , udover dette studerede han gammeletiopisk og beslægtede sydsemitiske sprog, og udgav derefter sit andet sproglige værk " Nye studier om stavning, udtale og generel morfologi af det etiopiske sprog, sammenlignende og fysiologiske forklaringer baseret på kildematerialer ." [2]

Til sin doktorafhandling " De criticae sacrae argumenti e linguae legibus repetitio historia, natura, vi " (" Kritik af den hellige skrifts sprog, dets historie, natur og autoritet ") [3] kvalificerede han i 1879 Venia legendi som privat lektor ved det teologiske fakultet i Leipzig, hvor han blev lektor i 1885. Tre år senere, i en alder af 42, på universitetet i Erlangen , modtager han en doktorgrad i teologi ("D") og bliver lærer ved det teologiske fakultet ved universitetet i Rostock . I 1900 var han professor i Gamle Testamentes eksegetik ved universitetet i Bonn og indtil sin pensionering i 1926 var han leder af Det Gamle Testamentes seminarium. I 1914 tildelte det hollandske kongelige universitet i Groningen König en anden æresdoktorgrad " Doctor litterarum Semitticarum ".

Da lingvisten König forsøger at anvende moderne filologis fonetiske og fysiologiske metoder på semitiske sprog som hebraisk og etiopisk, i værker som " Tanke, lyd og accent som tre faktorer for sprogdannelse " (1874), i retning af en ny tilgang til studiet af stavning, fonetik og morfologi af det etiopiske sprog (1877), samt en tredimensionel historisk-kritisk tilgang til studiet af hebraisk (1881-1897). Koenig var også ekstremt produktiv som fortolker af gammeltestamentlige bibelske tekster, som det fremgår af den lange liste af hans publikationer.

Koenig indtog en meget ejendommelig holdning, som over tid ændrede sig fra antisemitisme til pan -babylonisme , hvilket i begyndelsen af ​​det 20. århundrede vækkede den brede offentlighed [4] med Oswald Spenglers Decline of Europe , blasfemiske retssager [5] og Nationalsocialisme .

Koenig selv, som retrospektivt evaluerede sit arbejde inden for lingvistik og religion [6] , opdelte sine værker i tre grupper:

  1. Publikationer om litteraturkritik og eksegese ved brug af bevissproget.
  2. Essays om diskussionen af ​​begrebet religiøs overbevisning.
  3. Skrifter mod Babyloniseringen af ​​Det Gamle Testamente og anti-jødedommen.

Ofte blev det afvist, nogle gange var det forud for sin tid, og i mange tilfælde var det allerede forældet. Hans talrige bibelhistoriske og eksegetiske værker har fået ringe påskønnelse. Fra et sprogligt synspunkt vinder hans arbejde dog mere og mere anerkendelse. .

Større værker

Noter

  1. 12 et theol . hc Friedrich Eduard König // Professorenkatalog der Universität Leipzig  (tysk) - 2006.
  2. König E. Neue Studien über Schrift, Aussprache und allgemeine Formenlehre des Aethiopischen, aus den Quellen geschöpft, comparativ und physiologisch erläutert. — Leipzig: J. C. Hinrichs, 1877.
  3. Titel zitiert nach: Karen Engelken: König, (Friedrich) Eduard. I: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL). Band 4, Bautz, Herzberg 1992, ISBN 3-88309-038-7 , Sp. 264-279.; gedruckt unter dem Titel De criticae sacrae argumento e linguae legibus repetito. Commentatio historico-critica quam summe venerandi theologorum ordinis auctoritate in Academia Lipsiensi. J.C. Hinrichs, Lipsiae 1879.
  4. vgl. Oskar Unbekannt. Welchen Gewinn kann die gläubige Gemeinde von den Ergebnissen der Ausgrabungen haben, auf welche der Bibel-Babel-Streit die allgemeine Aufmerksamkeit gelenkt hat? — Berlin: Positiv Union, 1906.
  5. Das Obergutachten im Gotteslästerungsprozess Fritsch, Beleuchtet von E. König . Ader & Borel, Dresden 1918
  6. Der doppelte Wellhausenianismus im Lichte meiner Quellenforschungen. Ein Rückblick auf meine Mitarbeit im Gebiete der Sprach- und Religionswissenschaft . C. Bertelsmann, Gütersloh 1927.

Litteratur