Hurtigløb på skøjter ved vinter-OL 1928 |
---|
500 meter |
1500 meter |
5.000 meter |
10.000 meter |
Mændenes 500 m hurtigløbskonkurrence ved de olympiske vinterlege 1928 fandt sted den 13. februar i Badrutts Park . Konkurrencer på denne distance blev afholdt for anden gang. 33 atleter fra 14 lande deltog i medaljetrækningen.
Den nuværende olympiske mester var den amerikanske hurtigløber Charlie Jotrow , som ikke deltog ved disse lege.
For første gang i vinter-OLs historie blev guldmedaljen i samme disciplin delt mellem to hurtigløbere med identiske resultater ( Klas Thunberg fra Finland og Bernt Evensen fra Norge ). Sølvmedaljen blev dog ikke uddelt. Det tredje resultat viste sig også at være identisk for tre skatere på én gang (norske Roald Larsen , amerikaneren John O'Neill Farrell og Finn Jaakko Freeman ), således blev to olympiske mestre og tre mere blev bronzevindere.
Guld | Sølv | Bronze |
Bernt Evensen Norge Claes Thunberg Finland |
— | Roald Larsen Norge John O'Neil Farrell USA Jaakko Freeman Finland |
Før starten af de olympiske vinterlege i 1928 var verdensrekorden og olympiske rekorder som følger:
Verdensrekord | Roald Larsen ( NOR ) | 43,1 [1] | Davos | 4. februar 1928 |
olympisk rekord | Charlie Jotrow ( USA ) | 44,0 | Chamonix | 26. januar 1924 |
Før de olympiske lege var en af hovedfavoritterne nordmanden Roald Larsen , der kort før legene slog verdensrekorden på 500 meters afstand. Dette skete ved verdensmesterskaberne i Davos , resultatet for nordmanden var dengang 43,1 s [1] . Fire år tidligere vandt amerikaneren Charlie Jothrow den olympiske guldmedalje , og da medaljerne kun blev spillet for anden gang, var det hans resultat, der var den olympiske rekord. Den amerikanske skater deltog dog ikke. En anden kandidat til guldmedaljen var den tredobbelte olympiske mester ved OL i 1924 Finn Klas Thunberg , som vandt i Chamonix på distancer på 1500 og 5000 meter, såvel som i all-around [2] .
De olympiske skøjteløbsarrangementer blev afholdt i Badrutts Park i St. Moritz [3] . Medaljer på 500 meters afstand blev spillet den 13. februar [2] . Konkurrencens hoveddommer var nordmanden H. Olsen, dommeren ved målstregen var schweizeren H. Valar, starteren var tyskeren H. Kleberg. Tidtagerne var fra Tyskland (H. Knudsen) og Schweiz (J. Münzer, O. Mayer, H. Schmitz). Alle andre embedsmænd var også schweiziske [4] .
Nordamerikanske skatere blev ikke udpeget som favoritter, selvom de nogle gange konkurrerede mod europæere. Allerede i det første par vandt amerikaneren John O'Neill Farrell kapløbet mod Oscar Olsen og satte en ny olympisk rekord (43,6 s). De vigtigste kandidater til guldmedaljen fulgte efter i ét løb. Norske Roald Larsen førte den første del af distancen, men Klas Thunberg lukkede hullet og vandt overbevisende på de sidste hundrede meter og satte ny olympisk rekord - 43,4 sekunder. Larsen postede også en tid identisk med Farrell og delte en mellemliggende andenplads. Norske Haakon Pedersen løb hurtigere end den olympiske rekord i 1924, men tabte til Larsen og Farrell og mistede muligheden for at vinde en medalje [2] .
En anden nordmand, 1927 verdensmester Bernt Evensen , formåede at løbe distancen perfekt og gentog Thunbergs rekord. Finn Jaakko Freeman viste sig at være den sidste skøjteløber, der nåede at deltage i præmievinderne , og viste resultatet på 43,6. Dermed delte tre skatere på én gang den tredje mellemplads. I de sidste løb løb canadiske Charles Gorman med hollænderen Wim Kos . Sidstnævnte faldt på første sving, og canadieren viste en tid på 43,9 og blev kun nummer syvende. Han var ked af det og troede, at han var blevet forpurret af hollænderens fald. Canadieren appellerede til arrangøren med en protest, men han blev afvist. Efter denne skuffelse trak Gorman sig tilbage fra de 5.000 meter, selvom han blev tilmeldt for at deltage [2] .
Da der ikke tidligere var situationer, hvor to atleter blev tildelt en guldmedalje på én gang, ventede alle skatere på en ekstra runde, som afgjorde den eneste ejer af guld- og bronzemedaljerne. Det lagde reglerne dog ikke på, og resultatet blev uændret. For første gang i de olympiske vinterleges historie var der således to mestre på én distance. Evensens guldmedalje var den første for nordmænd i hurtigløb på skøjter, og Klas Thunberg blev firedobbelt olympisk mester [2] .
Placere | Skater | Tid |
---|---|---|
en | Claes Thunberg ( FIN ) | 43.4ELLER _ |
Bernt Evensen ( NOR ) | 43.4ELLER _ | |
3 | John O'Neil Farrell ( USA ) | 43,6 |
Roald Larsen ( NOR ) | 43,6 | |
Jaakko Freeman ( FIN ) | 43,6 | |
6 | Haakon Pedersen ( NOR ) | 43,8 |
7 | Charles Gorman ( CAN ) | 43,9 |
otte | Bertel Backman ( FIN ) | 44,4 |
9 | Oscar Olsen ( NOR ) | 44,7 |
ti | Eddie Murphy ( USA ) | 44,9 |
elleve | Toivo Ovaska ( FIN ) | 45,2 |
Willie Logan ( CAN ) | 45,2 | |
Irving Yaffe ( USA ) | 45,2 | |
fjorten | Ross Robinson ( CAN ) | 45,9 |
femten | Christfried Burmeister ( EST ) | 46,2 |
16 | Alberts Rumba ( LAT ) | 46,3 |
17 | Valentin Bialas ( USA ) | 46,5 |
atten | Fritz Moser ( AUT ) | 46,7 |
19 | Zoltan Otvosh ( HUN ) | 46,8 |
tyve | Fritz Jungblut ( GER ) | 47,2 |
21 | Jaakko Freeman ( AUT ) | 47,5 |
22 | Alexander Mitt ( EST ) | 47,7 |
23 | Gustaf Anderson ( SWE ) | 47,9 |
24 | Erhard Meike ( GER ) | 49,1 |
Rudolf Riedl ( AUT ) | 49,1 | |
26 | Leonard Quaglia ( FRA ) | 49,5 |
27 | Siem Hayden ( NED ) | 49,9 |
28 | Charlie Tone ( FRA ) | 50,1 |
Kestulis Bulota ( LTU ) | 50,1 | |
tredive | Frederick Dix ( GBR ) | 53,4 |
31 | Leonard Stewart ( GBR ) | 54,8 |
32 | Cyril Horne ( GBR ) | 54,9 |
33 | Wim Kos ( NED ) | 56,2 |