Alexander Yakovlevich Knyazhnin 1 | |
---|---|
| |
Fødselsdato | 29. marts 1771 |
Fødselssted | Petersborg |
Dødsdato | 27. marts 1829 (57 år) |
Et dødssted |
Petersborg , det russiske imperium |
tilknytning | russiske imperium |
Års tjeneste | 1795-1829 (med en pause) |
Rang | generalløjtnant |
Kampe/krige | |
Præmier og præmier | Sankt Anna orden 1. klasse med diamanter, Vladimir 2. klasse. bol.kr., George 4. klasse; insignier "for XXX års upåklagelig service" |
Forbindelser | søn af dramatikeren Ya. B. Knyazhnin |
Alexander Yakovlevich Knyazhnin ( 1771 - 27. marts 1829 [2] ) - Russisk kommandør fra Napoleonskrigenes æra , generalløjtnant for den russiske kejserlige hær ; dramatiker og digter.
Søn af den berømte dramatiker Yakov Borisovich Knyazhnin (1742-1791) fra hans ægteskab med den "første russiske forfatter", Ekaterina Alexandrovna Sumarokova (1746-1797). Mors barnebarn af digteren A.P. Sumarokov .
Opvokset hjemme, i barndommen blev han indrulleret i Preobrazhensky Life Guards Regiment , i 1785 blev han overført til Izmailovsky Regiment, i hvis kadetkompagni han gik ind til afsluttende uddannelse. I begyndelsen af 1795 blev han løsladt fra vagten som kaptajn i 1. litauiske regiment, og herfra flyttede han til Tenginsky 77. infanteriregiment , beliggende i St. Petersborg. I 1802 trak han sig tilbage med rang af hofrådgiver for at komme i embedsværket, men året efter trådte han igen ind i Keksholms Livgarderegiment som major [3] .
Han deltog i krigene i den tredje og fjerde anti-napoleonske koalition, blev såret og blev tildelt St. George-ordenen 4. klasse nr. 874 den 20. maj 1808 for sine uenigheder.
Som gengældelse for det udmærkede mod og mod, der blev udvist i slaget den 29. maj ved Heilsberg mod de franske tropper, hvor han efter at have overtaget regimentet efter den sårede chef og regimentschef kommanderede regimentet med særlig frygtløshed.
Efter invasionen af den Napoleonske hær i Rusland, tog han en aktiv del i den patriotiske krig i 1812 , kæmpede i en række vigtige kampe i denne krig, i kampen om Shevardinsky Redoubt blev han " hårdt såret i begge ben af kugler ". ."
Den 21. november 1812 blev Knyaznin for modet forfremmet til generalmajor , men de sår, han fik, satte ham ud af funktion i lang tid, og han deltog ikke længere i Napoleonskrigene.
I 1816, under dannelsen af generalstaben, blev han udnævnt til vicedirektør for inspektionsafdelingen og i 1823 - medlem af Militærrådet. I 1826 blev han forfremmet til generalløjtnant [3] .
Alexander Yakovlevich Knyazhnin døde af forbrug den 27. marts 1829 i St. Petersborg og blev begravet på Smolensk kirkegård.
Knyazhnin er kendt i litteraturen for adskillige teaterstykker, hvoraf de fleste dukkede op på scenen, men ikke på tryk. Hans operaer, skrevet i folkestil og udgivet i 1809, var især berømte: "Yam", "Gatherings", "Girlfriend eller Filatvin's Wedding". Musikken til disse operaer blev komponeret af Alexei Nikolaevich Titov [4] . Knyaznin skrev også lyriske digte. En ven af A. Ya. Bulgakov , A. Zakrevsky og P. A. Vyazemsky . Begyndelsen på venskab med sidstnævnte går tilbage til 1812, hvor de begge var i den russiske hærs rækker og deltog i slaget ved Borodino, hvor Knyazhnin blev alvorligt såret.
Han var gift med Varvara Alexandrovna Karaulova (1774-1842) [4] , en Pskov-godsejer, ejer af Ivankovo- godset i Novorzhevsky-distriktet. Hun var kendt som digterinde, skrev og oversatte fra fransk. Barndomsven af N. O. Pushkina . I efteråret 1835 kom Pushkins mor til Sankt Petersborg fra Pavlovsk for at lede efter en lejlighed og blev syg i Knyazninas hus i de første anfald af sin dødelige sygdom. Gift havde en datter:
Jeg tilbragte aftenen hos Polenov, hvor jomfruen Knyazhnina gav alle livlig æstetisk nydelse med sine charmerende danse. Hvilken ædelhed, hvilken ynde, lethed i alle hendes bevægelser! Alle andre unge damer forsvandt foran hende, som en stjerne foran solen.
Knyazhnin, Alexander Yakovlevich - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|---|
I bibliografiske kataloger |