Karamanlis, Konstantinos

Konstantinos Karamanlis
græsk Κωνσταντίνος Καραμανλής
K. Karamanlis i 1978
Præsident for Grækenland
4. maj 1990  - 10. marts 1995
leder af regeringen	Konstantinos Mitsotakis Andreas Papandreou
Forgænger	Christos Sardzetakis
Efterfølger	Konstantinos Stephanopoulos
15. maj 1980  - 10. marts 1985
leder af regeringen	Georgios Rallis Andreas Papandreou
Forgænger	Konstantinos Tsatsos
Efterfølger	Ioannis Alevras ( skuespil )
Grækenlands premierminister
23. juli 1974  - 9. maj 1980
Præsidenten	Phaedo Gizikis Michael Stasinopoulos Konstantinos Tsatsos
Forgænger	Adamandios Androutsopoulos
Efterfølger	Georgios Rallis
4. november 1961  - 17. juni 1963
Monark	Pavel I
Forgænger	Konstantinos Dovas
Efterfølger	Panagiotis Pipinelis
17. maj 1958  - 20. september 1961
Monark	Pavel I
Forgænger	Konstantinos Georgakopoulos
Efterfølger	Konstantinos Dovas
6. oktober 1955  - 2. marts 1958
Monark	Pavel I
Forgænger	Alexandros Papagos
Efterfølger	Konstantinos Georgakopoulos
Grækenlands minister for nationalt forsvar
17. maj 1958  - 20. september 1961
leder af regeringen	han selv
Monark	Pavel I
Forgænger	Georgios Sergiopolis
Efterfølger	Chalambros Potamianos
Grækenlands minister for nationalt forsvar
6. oktober 1955  - 9. januar 1956
leder af regeringen	han selv
Monark	Pavel I
Forgænger	Panagiotis Kanellopoulos
Efterfølger	Stergios Steriopoulos
Grækenlands minister for nationalt forsvar
13. september  - 2. november 1951
leder af regeringen	Sophokles Venizelos
Monark	Pavel I
Forgænger	Konstantinos Rendis
Efterfølger	Panagiotis Spiliotopoulos
Fødsel	8. marts 1907 Proti , Grækenland( 08-03-1907 )
Død	23. april 1998 (91 år) Athen , Grækenland( 23-04-1998 )
Gravsted	Philothea
Far	Georgios Karamanlis [d]
Ægtefælle	Amalia Kanellopulu (senere Megapanu) (i 1951-1972)
Forsendelsen	Grækenlands Folkeparti (1936-51) Græsk forening (1951-55) National Radikal Union (1955-63) Nyt demokrati (1974-98)
Uddannelse	Athens Universitet
Holdning til religion	ortodokse kirke
Autograf
Priser
Mediefiler på Wikimedia Commons

Konstantinos Karamanlis ( græsk: Κωνσταντίνος Καραμανλής ; 8. marts 1907 , Proti , Grækenland  - 23. april 1998 , Athen var en græsk statsmand) og en græsk statsmand. En af de største græske politikere i anden halvdel af det 20. århundrede, han fungerede som premierminister i Grækenland (1955-1963 med mellemrum, såvel som 1974-1980) og præsident for Grækenland (1980-1985 og 1990-95).

Biografi

Født i landsbyen Proti ( Πρωτη ), i det nordlige Grækenland . Fra familien Karamanlid . Far - Georgios Karamanlis, en deltager i den makedonske krig (den nordlige del af Grækenland  - Makedonien  - kæmpede mod de bulgarske partisaner og den tyrkiske regulære hær) i 1904-1908.

I 1929 dimitterede han fra det juridiske fakultet ved Athens nationale universitet. Siden 1932 arbejdede han som advokat i byen Seres, ikke langt fra sin fødeby. I 1935 blev han som 28-årig valgt som suppleant fra Folkepartiet der, idet han var den yngste kommunalpolitiker. Han blev genvalgt i 1939 - ved de sidste valg før Anden Verdenskrig .

Under den tyske besættelse i 1941-1944 praktiserede han jura i Athen.

I 1946 blev han genvalgt til parlamentet.

I 1946-1947 var han arbejdsminister.

I 1948 - Transportminister.

I 1948-1950 var han socialminister.

I 1950 - Forsvarsminister.

Fra 1952 til 1955 var han minister for offentlige arbejder i Grækenland.

I 1955-1963 var han Grækenlands premierminister (med korte pauser). I denne stilling moderniserede han aktivt den nationale økonomi, indgik en aftale om landets associerede medlemskab af EEC . BNP-væksten var i gennemsnit 6,25 % om året. I 1963 kom han i konflikt med kong Paul I om spørgsmålet om ledelse af de væbnede styrker og trak sig. Efter at have tabt valget i 1963 emigrerede han til Frankrig.

I 1959-1960 var han i centrum for en skandale relateret til et interview med Max Merten, en tidligere militæradvokat for det tyske kontingent stationeret i Thessaloniki under Anden Verdenskrig. I 1959 blev Merten, på trods af den tyskfødte dronning Frederikas indignation , udleveret efter anmodning fra de vesttyske myndigheder og stillet for retten i BRD. I sidste ende blev han frifundet på grund af manglende beviser. Den vesttyske presse offentliggjorde dog uddrag af Mertens vidneudsagn, hvori han berettede om Karamanlis og den daværende indenrigsminister Takos Makris' medvirken til de tyske besættelsesmyndigheder, og også indikerede, at de blev belønnet for deres tjenester med ejendommen af en jøde sendt til Auschwitz -dødslejren . Som svar kaldte Karamanlis Mertens anklager for absurde og anklagede ham for at forsøge at afpresse. Mertens vidneudsagn blev af den græske domstol anerkendt som bagvaskende.

Under "de sorte obersters" diktatur (1967-1974) var han i eksil. Efter at Grækenlands forsøg på at besætte Cypern mislykkedes , opstod der en politisk krise i landet: juntaen mistede befolkningens tillid. I den forbindelse blev der i 1974 afholdt et møde med de ældste græske politikere, som førte til afskaffelsen af ​​diktaturet. Mødet opfordrede Karamanlis til at vende tilbage fra eksil og påtage sig stillingen som premierminister for regeringen for national enhed. Samme år oprettede han partiet Nyt Demokrati .

Fra 1974 til 1980 var han Grækenlands premierminister. Under sin embedsperiode i denne stilling lykkedes det ham at opnå en overgang fra diktatur til demokrati, denne proces blev kaldt " politisk vending " ( græsk μεταπολίτευση [Metapolitefsi]). Han opnåede en alvorlig stigning i landets økonomi, hvilket resulterede i EØFs beslutning i 1979 om at optage Grækenland i organisationen siden 1981. Inden for international politik udvidede han båndene til de arabiske stater og landene i den sovjetiske blok , i oktober 1979 blev han den første leder af den græske regering til at besøge USSR [1] .

Fra 1980-1985 og fra 1990-1995 var han Grækenlands præsident . Medlem af "Delhi Six" - en appel fra seks statsoverhoveder til atommagter med en opfordring til at give afkald på atomvåbentestning, reducere niveauet af dens produktion og reducere akkumulerede arsenaler, for at forhindre termonuklear krig og et våbenkapløb i rummet i maj 22, 1984).

Hans nevø Kostas Karamanlis fungerede som Grækenlands premierminister fra 2004-2009.

Betragtes som en ivrig golfspiller.

Priser

• Kæde af Den Italienske Republiks Fortjenstorden ( Italien , 18. november 1980) [2] .
• Storkors af Den Italienske Republiks Fortjenstorden (Italien, 9. januar 1959) [3] .
• Kæde af Carlos III-ordenen ( Spanien , 3. oktober 1994) [4] .

Noter

1. ↑ International Årbog. Politik og økonomi / chefredaktør O.N.Bykov. - M . : Politizdat, 1980. - S. 264.
2. ↑ Cavaliere di Gran Croce Ordine al Merito della Repubblica Italiana decorato di Gran Cordone SE Constantin Caramanlis Arkiveret 5. oktober 2013 på Wayback Machine  (italiensk)
3. ↑ Cavaliere di Gran Croce Ordine al Merito della Repubblica Italiana SE Constantin Caramanlis Arkiveret 11. marts 2016 på Wayback Machine  (italiensk)
4. ↑ Bollettino Ufficiale di Stato Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine  (spansk)

Links

• Karamanlis Institute Institute for the Advacement of Democracy

Tematiske steder	discogs
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk Fantastisk norsk Stor russer Litauisk universal kroatisk Britannica (online) Brockhaus Universalis
Slægtsforskning og nekropolis	Find en grav WikiTree
I bibliografiske kataloger BIBSYS: 90184900 BNF : 119681725 CONOR : 113415523 EGAXA : Balis1205491 GND : 118640070 GTA : 117256 ISNI : 0000 0001 2126 6463 LCCN : n81133832 NLA : 35948747 NLG : 20145 NTA : 07098770X NUKAT : n2015053186 SUDOC : 082266670 VIAF : 243149196510874791927 WorldCat VIAF : 243149196510874791927