Kant | |
---|---|
lat. Kant | |
Egenskaber | |
Diameter | 30,9 km |
Største dybde | 3720 m |
Navn | |
Eponym | Immanuel Kant (1724-1804), tysk filosof. |
Beliggenhed | |
10°37′ S sh. 20°12′ Ø / 10,62 / -10,62; 20.2° S sh. 20,2° Ø f.eks | |
Himmelsk krop | Måne |
Kant | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Kant-krateret ( lat. Kant ) er et stort nedslagskrater på den sydvestlige grænse af Alvorlighedsbugten på den synlige side af Månen . Navnet blev givet til ære for den tyske filosof , grundlæggeren af tysk klassisk filosofi , Immanuel Kant (1724-1804) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af krateret hører til den sene imbriske periode [1] .
De nærmeste naboer til krateret er kraterne Dollond og Descartes mod vest; krateret Zellner i nord-nordvest; krateret Theophilus i øst; Ibn Rushd- krateret i sydøst og Tacitus- krateret i syd. Øst-nordøst for Kant-krateret ligger Penka-toppen ; i sydøst, Nektarhavet [2] . Selenografiske koordinater for midten af krateret 10°37′ S sh. 20°12′ Ø / 10,62 / -10,62; 20.2° S sh. 20,2° Ø g , diameter 30,9 km 3 ] , dybde 3,72 km [ 4 ] .
Kant-krateret har en polygonal form og blev praktisk talt ikke ødelagt. En højderyg med en skarp kant og en jævn indre hældning, der har en albedo højere end det omgivende terræn. Ved foden af den indre skråning ses spor af kollaps. Voldens højde over det omkringliggende område når 950 m [1] , kraterets rumfang er 766 km 3 [1] . Bunden af skålen er krydset, der er en central top forskudt mod nordvest fra midten af skålen, på toppen af den centrale top er der et lille krater.
Termiske anomalier er blevet registreret i Kant-krateret under måneformørkelser . Dette fænomen forklares af kraterets lille alder og manglen på et tilstrækkeligt lag regolith , som har en termisk isolerende effekt. Fænomenet er karakteristisk for de fleste unge kratere.
Grafen nedenfor viser et udsnit af krateret i forskellige retninger [5] , skalaen langs ordinataksen er i fod , skalaen i meter er angivet i øverste højre del af illustrationen.
I Kant-krateret i januar 1873 observerede den franske astronom Etienne Leopold Trouveau kortsigtede månefænomener (CLP) i form af at fylde krateret med tåge [6] .
Kant | Koordinater | Diameter, km |
---|---|---|
B | 9°46′S sh. 18°36′ Ø / 9,76 / -9,76; 18.6 ( Kant B )° S sh. 18,6° Ø f.eks | 14.6 |
C | 9°23′ S sh. 22°06′ Ø / 9,39 / -9,39; 22.1 ( Kant C )° S sh. 22,1° Ø f.eks | atten |
D | 11°22′ S sh. 18°42′ in. / 11,36 / -11,36; 18.7 ( Kant D )° S sh. 18,7° Ø f.eks | 52,4 |
G | 9°13′S sh. 19°34′ Ø / 9,21 / -9,21; 19,56 ( Kant G )° S sh. 19,56° Ø f.eks | 33,5 |
H | 9°10′S sh. 20°49′ Ø / 9,16 / -9,16; 20,82 ( Kant H )° S sh. 20,82° Ø f.eks | 6.7 |
N | 9°55′S sh. 19°43′ in. / 9,91 / -9,91; 19,71 ( Kant N )° S sh. 19,71° Ø f.eks | 9.1 |
O | 12°02′ S sh. 17°10′ Ø / 12,03 / -12,03; 17.16 ( Kant O )° S sh. 17,16° Ø f.eks | 6.6 |
P | 10°49′S sh. 17°23′ in. / 10,82 / -10,82; 17.38 ( Kant P )° S sh. 17,38° Ø f.eks | 5,71 |
Q | 13°03′ S sh. 18°43′ Ø / 13,05 / -13,05; 18,72 ( Kant Q )° S sh. 18,72° Ø f.eks | 5.1 |
S | 11°34′S sh. 19°44′ in. / 11,56 / -11,56; 19,73 ( Kant S )° S sh. 19,73° Ø f.eks | 4.4 |
T | 11°18′ S sh. 20°06′ in. / 11,3 / -11,3; 20.1 ( Kant T )° S sh. 20,1° Ø f.eks | 3.8 |
Z | 10°23′S sh. 17°19′ in. / 10,38 / -10,38; 17.32 ( Kant Z )° S sh. 17,32° Ø f.eks | 3 |