Guldmavede egern

guldmavede egern

Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiIngen rang:Bilateralt symmetriskIngen rang:DeuterostomesType:akkordaterUndertype:HvirveldyrInfratype:kæbeSuperklasse:firbenedeSkat:fostervandKlasse:pattedyrUnderklasse:UdyrSkat:EutheriaInfraklasse:PlacentaMagnotorder:BoreoeutheriaSuperordre:EuarchontogliresStortrup:GnavereHold:gnavereUnderrækkefølge:proteinholdigeInfrasquad:SciuridaFamilie:egernUnderfamilie:SciurinaeStamme:SciuriniSlægt:EgernUdsigt:guldmavede egern

Internationalt videnskabeligt navn

Sciurus aureogaster F. Cuvier , 1829

areal

bevaringsstatus

Least Concern
IUCN 3.1 Least Concern : 20006

Systematik
hos Wikispecies

Billeder
på Wikimedia Commons

DET ER	552498
NCBI	1357733
EOL	312065

Guldbuget egern [1] ( lat. Sciurus aureogaster , "guldbuget egern") er en gnaverart af slægten egern . Der er 2 underarter.

Område

Det er et egern , der er endemisk i Guatemala og det østlige og sydlige Mexico . Det blev kunstigt introduceret til Florida Keys .

Placering

Habitathøjde: Lavland til 3800 m. Findes i de fleste skovbevoksede levesteder, herunder krat, løv- og stedsegrønne skove, tørre fyrretræer, egeskove, sekundære skove og plantager. I tørre skove og lyse skove er den mest almindelig, især på grænsen til landbrugsarealer. Findes også i byområder.

Biologisk beskrivelse

Gennemsnitlige dimensioner af hunner: hoved og krop 258,9 mm lang, hale 255,7 mm lang, vægt 505,4 g. Gennemsnitlige dimensioner af hanner: hoved og krop 264,1 mm lang, hale 248,0 mm lang, vægt 497,3 G.

Adfærd

Dagaktive og sædvanligvis ensomme dyr. S. aureogaster er for det meste træegern, men går ned til jorden for at føde eller rejse fra træ til træ. Reder er bygget af blade, på grene, fra 5 til 15 m over jorden.

Mad

I lavlandet lever den af frugter og frø. Agern og pinjekerner er højlands-egernens basisføde.

Reproduktion

Hunnerne føder 2 til 4 unger i den tørre sæson, sorte og grå kan blive født i samme yngel.

Sikkerhed

Alvorlige trusler kendes ikke. Selvom de ikke betragtes som en større trussel, jages de i nogle områder tilsyneladende for at få mad eller for at forhindre skader på majs og andre afgrøder. Der er ingen specifikke bevaringsforanstaltninger for denne art. Der er dog flere fredede områder inden for artens udbredelsesområde.

Underart

Underarter af denne art er præsenteret i tabellen:

Taksonomi af Sciurus aureogaster

Underarter	Forfatter	Synonymer
S.a. aureogaster	F. Cuvier , 1829	S.a. chrysogaster , S. a. ferruginiventris , S.a. hypopyrrhus , S. a. hypoxanthus , S. a. leucogaster , S.a. maurus , S. a. morio , S. a. mustelinus , S. a. raviventer , S.a. rufiventris .
S.a. nigrescens	Bennett , 1833	S.a. affinis , S. a. albipes , S. a. cervicalis , S.a. chiapensis , S. a. cocos , S. a. colimensis , S.a. effugius , S. a. frumentor , S.a. griseoflavus , S.a. hernandezi , S. a. hirtus , S. a. leucops , S. a. littoralis , S.a. nelsoni , S. a. nemoralis , S. a. perigrinator , S. a. poliopus , S. a. quercinus , S.a. rufipes , S. a. senex , S.a. socialis , S. a. tepicanus , S. a. varius , S.a. wagneri .

Noter

↑ Sokolov V. E. Femsproget ordbog over dyrenavne. latin, russisk, engelsk, tysk, fransk. 5391 titler Pattedyr. - M . : Russisk sprog , 1984. - S. 143. - 352 s. — 10.000 eksemplarer.

Referencer og litteratur

Koprowski, J., Roth, L., Reid, F., Woodman, N., Timm, R. & Emmons, L. 2008. Sciurus aureogaster. I : IUCN 2011
Virginia Hayssen Mønstre af krops- og halelængde og kropsmasse hos sciuridae. Journal of Mammalogy, 89(4 ) :852-873, 2008 Arkiveret 1. april 2011 på Wayback Machine
Don E. Wilson & DeeAnn M. Reeder (redaktører). 2005. Verdens pattedyrarter. En taksonomisk og geografisk reference (3. udgave)
Mexicansk gråt egern . mexicanfauna.com. Hentet 29. juli 2007. Arkiveret fra originalen 22. september 2012. (ubestemt)