guldmavede egern | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
videnskabelig klassifikation | ||||||||||
Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiIngen rang:Bilateralt symmetriskIngen rang:DeuterostomesType:akkordaterUndertype:HvirveldyrInfratype:kæbeSuperklasse:firbenedeSkat:fostervandKlasse:pattedyrUnderklasse:UdyrSkat:EutheriaInfraklasse:PlacentaMagnotorder:BoreoeutheriaSuperordre:EuarchontogliresStortrup:GnavereHold:gnavereUnderrækkefølge:proteinholdigeInfrasquad:SciuridaFamilie:egernUnderfamilie:SciurinaeStamme:SciuriniSlægt:EgernUdsigt:guldmavede egern | ||||||||||
Internationalt videnskabeligt navn | ||||||||||
Sciurus aureogaster F. Cuvier , 1829 | ||||||||||
areal | ||||||||||
bevaringsstatus | ||||||||||
Least Concern IUCN 3.1 Least Concern : 20006 |
||||||||||
|
Guldbuget egern [1] ( lat. Sciurus aureogaster , "guldbuget egern") er en gnaverart af slægten egern . Der er 2 underarter.
Det er et egern , der er endemisk i Guatemala og det østlige og sydlige Mexico . Det blev kunstigt introduceret til Florida Keys .
Habitathøjde: Lavland til 3800 m. Findes i de fleste skovbevoksede levesteder, herunder krat, løv- og stedsegrønne skove, tørre fyrretræer, egeskove, sekundære skove og plantager. I tørre skove og lyse skove er den mest almindelig, især på grænsen til landbrugsarealer. Findes også i byområder.
Gennemsnitlige dimensioner af hunner: hoved og krop 258,9 mm lang, hale 255,7 mm lang, vægt 505,4 g. Gennemsnitlige dimensioner af hanner: hoved og krop 264,1 mm lang, hale 248,0 mm lang, vægt 497,3 G.
Dagaktive og sædvanligvis ensomme dyr. S. aureogaster er for det meste træegern, men går ned til jorden for at føde eller rejse fra træ til træ. Reder er bygget af blade, på grene, fra 5 til 15 m over jorden.
I lavlandet lever den af frugter og frø. Agern og pinjekerner er højlands-egernens basisføde.
Hunnerne føder 2 til 4 unger i den tørre sæson, sorte og grå kan blive født i samme yngel.
Alvorlige trusler kendes ikke. Selvom de ikke betragtes som en større trussel, jages de i nogle områder tilsyneladende for at få mad eller for at forhindre skader på majs og andre afgrøder. Der er ingen specifikke bevaringsforanstaltninger for denne art. Der er dog flere fredede områder inden for artens udbredelsesområde.
Underarter af denne art er præsenteret i tabellen:
Underarter | Forfatter | Synonymer |
---|---|---|
S.a. aureogaster | F. Cuvier , 1829 | S.a. chrysogaster , S. a. ferruginiventris , S.a. hypopyrrhus , S. a. hypoxanthus , S. a. leucogaster , S.a. maurus , S. a. morio , S. a. mustelinus , S. a. raviventer , S.a. rufiventris . |
S.a. nigrescens | Bennett , 1833 | S.a. affinis , S. a. albipes , S. a. cervicalis , S.a. chiapensis , S. a. cocos , S. a. colimensis , S.a. effugius , S. a. frumentor , S.a. griseoflavus , S.a. hernandezi , S. a. hirtus , S. a. leucops , S. a. littoralis , S.a. nelsoni , S. a. nemoralis , S. a. perigrinator , S. a. poliopus , S. a. quercinus , S.a. rufipes , S. a. senex , S.a. socialis , S. a. tepicanus , S. a. varius , S.a. wagneri . |