Jordskælv og tsunami i Jogan-Sanriku (869)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 27. november 2014; checks kræver 4 redigeringer .
Jordskælv og tsunami Jogan-Sanriku
dato og tid 9. juli 869
Størrelse 8,6-9,0 Mw _
Hypocenter dybde Overfladisk
Placering af epicentret 38°30' N. sh. 143°48′ Ø e.
Berørte lande (regioner)  Japan ,Iwate-præfekturet
Tsunami Ja
Påvirket ≈ 1000 døde

Jogan-Sanriku-jordskælvet og tsunamien (869) ( Jap.貞観地震), også Jogan-Sanriku-jordskælvet (Jap.貞観三陸地震) er et af de kraftigste jordskælv i Japans historie , ledsaget af en fandt sted den 9. juli 869 i Stillehavet ud for Sanrikus kyst . Datoen også nogle gange angivet som 13. juli er fejlagtig (en konsekvens af den anakronistiske brug af den gregorianske kalender ).

Jordskælvet blev beskrevet på følgende måde i den kejserlige krønike Nihon Sandai Jitsuroku (bind 16), skabt i 901 :

“5. måned, ... 26. dag: Kraftigt jordskælv i provinsen Mutsu . Himlen skinner af tegn. Snart høres folks skrig. De faldne er ikke i stand til at rejse sig. Nogle blev knust af de sammenstyrtede huse og omkom, andre blev opslugt af den revnede jord og omkom. Heste og tyre tramper hinanden i panik. Utallige bygninger - fæstningsmure, tårne, pakhuse, porte og hegn er ved at bryde sammen. Havet bruser som torden, kæmpe bølger slår mod kysterne og stiger dybere ind i territoriet. Meget hurtigt når de fæstningsbyen. Havet dækkede hundredvis af miles af areal, og ingen ved nu, hvor kysten var. Markerne og vejene er blevet til et hav. Der var ikke tid til at komme i både eller søge tilflugt i bjergene. Omkring tusind mennesker døde. Ejendommen gik tabt, næsten hele afgrøden gik tabt.

Originaltekst  (japansk)[ Visskjule] 五 月 [...] 廿 六日 癸 未 陸奥国 地 大 震動 流光 如 隠映。 頃 之 人民 叫呼。 能 起。 或 屋仆。 或 地裂。 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔。 地裂 地裂 地裂。 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔 馬牛駭奔牛駭奔 馬牛駭奔 。。。 或 相 昇踏。 城郭。 門櫓 墻壁 。。。 海嘯 哮吼。 聲似 雷霆 驚濤。 徊 漲 長。 忽至城下。 去 去 数千 去 去。。 忽至城下 忽至城下 忽至城下。 去 数千 数千百 。。。。。 里 里 里浩々 不 辧 其 涯俟 矣。 原野 道路 惣為 滄溟。 乗 船 不。 登山 難 及。 溺死者 千許 資産 鋗稼 鋗稼。 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆 殆

Den nævnte befæstede by er identificeret med Taga Slot i Tagajō kommune, som var provinshovedstaden ( kokufu ) i det 9. århundrede . Under arkæologisk forskning på dets territorium blev der etableret tegn på ødelæggelse, der går tilbage til det 8.-9. århundrede.

Baseret på disse ødelæggelser kan den seismiske intensitet af Jogan-Sanriku jordskælvet estimeres til 5 punkter, hvilket svarer til en styrke på 8,6 mw. Selve jordskælvet fandt sted i Stillehavet på en stribe 200 km lang, 85 km bred og i en dybde af 1 km. Højden af ​​tsunamien, der ramte kysten, nåede 8 meter. Længden af ​​bølgen, der oversvømmede kystområderne, var fra 100 til 200 km. Under moderne geologisk forskning på sletten mellem byerne Sendai og Shoma blev der fundet marine sedimenter, efterladt af tsunamien i 869 i en afstand af 4-4,5 km fra kystlinjen. Dette forklarer et så højt antal ofre på et tidspunkt, hvor befolkningstætheden i Japan var meget lavere end den nuværende.

To tidligere tsunamier ens i destruktiv kraft blev etableret i samme region. Den første fandt sted mellem 910 og 670 f.Kr. e. den anden - mellem 140 og 150 år e.Kr. e. Baseret på dette bør det forventes, at sådanne katastrofale begivenheder forekommer i Sanriku-regionen hvert 800-1100 år, og under hensyntagen til Keisho-Sanriku jordskælvet , der fandt sted i 1611,  hvert 450-800 år.