Glemsom transmission

Oblivious transfer (ofte forkortet som OT  - oblivious transfer) - i kryptografi , en type dataoverførselsprotokol, hvor senderen sender én mulig information til modtageren, men ikke husker (er glemsom) hvilke dele der blev overført, evt. .

Den første form for glemsom transmission blev introduceret i 1981 af Michael O. Rabin 1 . I denne form sender senderen en besked til modtageren med en sandsynlighed på 1/2, mens den ikke husker, om beskeden blev modtaget af modtageren eller ej. Den uvidende Rabin-algoritme er baseret på RSA -kryptosystemet. En mere nyttig form for oblivious protokol, kaldet 1-2 oblivious transfer eller "1 of 2 oblivious transfer", blev udviklet senere af Shimon Ewen, Oded Goldreich og Abraham Lempel med det formål at skabe en protokol for fortrolige computerprotokoller . Denne protokol blev senere generaliseret til "Glemsom transmission 1 af n", hvor brugeren modtog præcis 1 stykke information, og serveren ikke vidste hvilken; desuden vidste brugeren ikke noget om de resterende dele, der ikke blev modtaget.

I løbet af det videre arbejde blev glemsomme protokoller et af de grundlæggende og vigtigste problemer i kryptografi. De betragtes som det vigtigste emne inden for kryptering på grund af vigtigheden af ​​applikationer bygget oven på dem. Især glemsomme protokoller har gjort protokoller til fortrolig databehandling mulige . fire

Rabins uvidende transmissionsalgoritme

I den uvidende Rabin-dataoverførselsprotokol genererer afsenderen RSA offentlige moduler N = pq , hvor p og q er store primtal , og eksponenten e er coprime til ( p -1)( q -1). Afsenderen krypterer beskeden m som m e mod N .

  1. Afsenderen sender N , e og m e mod N til modtageren.
  2. Modtageren vælger en tilfældig x mod N og sender x 2 mod N til afsenderen.
  3. Afsenderen finder kvadratroden y af x 2 mod N og sender y til modtageren.

Hvis afsenderen finder et y , der hverken er x eller -x mod N , kan modtageren faktorisere N og derved afkode m e for at opnå m . (mere detaljeret Rabins kryptosystem )

Men hvis y er lig med x eller - x mod N , vil modtageren ikke have nogen information om m . Da hver kvadratisk rest mod N har 4 kvadratrødder, er chancen for, at modtageren vil dechifrere m 1/2.

Glemsom protokol 1 til 2

I denne version af protokollen sender afsenderen to beskeder m 0 og m 1 , og modtageren har bit b , og vil gerne modtage m b , uden at afsenderen ved b , mens afsenderen vil være sikker på at modtageren har modtaget kun en af ​​to beskeder. 5

  1. Afsenderen har to beskeder, , og ønsker at sende en enkelt besked til modtageren, men ønsker ikke at vide, hvilken modtageren vil modtage.
  2. Afsenderen genererer et RSA-nøglepar, der indeholder moduler , en offentlig eksponent og en skjult .
  3. Afsenderen genererer også to tilfældige værdier og sender dem til modtageren sammen med de offentlige moduler og eksponenten
  4. Modtageren vælger (1, 0) og vælger enten den første eller den anden .
  5. Modtageren genererer en tilfældig værdi og krypterer beregningen , som returneres til afsenderen.
  6. Afsenderen ved ikke, hvilken og modtageren har valgt, og forsøger at dekryptere begge tilfældige beskeder og får to mulige værdier : og . En af dem vil matche , idet den er korrekt afkodet, mens den anden vil være en tilfældig værdi, der ikke afslører information om .
  7. Afsenderen krypterer begge hemmelige beskeder med alle mulige nøgler og sender dem begge til modtageren.
  8. Modtageren ved, hvilken af ​​de to beskeder der kan dekrypteres med , og han får kun dekrypteret én besked.

Glemsom 1-ud- n - protokol og glemsom k - out - n -protokol

Den glemsomme 1-ud- n - protokollen og den glemsomme k - ud - n -protokollen kan defineres som en generalisering af den glemsomme 1-ud-2-protokollen. Afsenderen har n beskeder og modtageren har indeks i ; modtageren ønsker kun at modtage den i -te besked fra listen, uden at afsenderen ved i , og modtageren modtager kun denne besked. 6

Denne type protokol blev senere generaliseret til k - out - n , hvor modtageren modtager et sæt af k ud af n meddelelsessamlinger. Et sæt af k beskeder kan modtages på samme tid, eller de kan anmodes om i rækkefølge, hvor hver efterfølgende anmodning bygger på den tidligere anmodning.

Se også

Noter

Links